Svar: Bule i det brune på brystvorten
Kære Christina
Det du mærker kan skyldes flere ting og jeg vil her give dig lidt valgmuligheder.
Det ene er som du selv er inde på, det der hedder montgomerys kirtler. Det er små kirtler som sidder på areola (det mørke område omkring brystvorten. De udskiller et sekret, som virker smørende og antibakterielt og som dufter attraktivt for barnet. Det er blandt andet dem, der gør at barnet er i stand til at dufte forskel på sin egen mor og på andre kvinder.
En anden mulighed er at der er tale om en mælkekirtel. Den kan godt føles som en lille knude og de kan have forskellig størrelse. Nogle kvinder får i forbindelse med amning en lille varig knude, andre får det fordi mælkegangen er tilstoppet. Ud fra din beskrivelse så lyder det umiddelbart som om det du mærker sidder tæt på brystvorten og meget yderligt i huden. Det tyder derfor ikke umiddelbart på et tilstoppet mælkekirtel, men er du i tvivl, så få din læge til at se på det.
En tredie mulighed kan være en infektion. Du fortæller at din lille baby har haft trøske og det kunne derfor godt være at du har en svampeinfektion. Der er i hvert fald vigtigt at være opmærksom på. Har du ingen andren symptomer, ingen smerte, rødme eller ømhed, så lyder det dog ikke sådan... Det kan naturligvis heller ikke udelukkes at der kan være tale om en anden form for infektion, men du har jo ingen andre symptomer - feber eller lignende?
En brystbyld eller absces som det også hedder kan opstå hvis en tilstoppet mælkegang eller ...
... brystbetændelse ikke bliver behandlet i tide. Det føles som en meget hård knude i brystet - enten i overfladen eller dybt i brystet - og brystet vil ofte også være rødt og smertefuldt. Bylden kan godt sidde tæt på det brune område, men vil ikke sidde på det brune område.
Nogle kvinder oplever at få eksem på brystvorterne - det kan være en allergisk reaktion overfor vaskepulver, ammeindlæg, salver eller andet, man ikke tåler og som man pludselig er begyndt at bruge.
Og så er der en - hvor langt er vi nået - en 6 mulighed, som faktisk godt kan være det, der er tale om hos dig. "White Spot" hedder det på amerikansk. Det ligner en lille talgknop, altså en lille hvid eller gul plet som kan sidde ude på brystvorten, der hvor barnet sutter. Det er en lille ophobning af mælk, dækket af et tynd lag hud, lidt ligesom en bums. Det har ikke noget med tilstoppede mælkegange eller noget af det ovenstående at gøre. Man kan forsøge at prikke hul på den så der atter kommer passage og mælken kan komme ud, men det er vigtigt at man er meget omhyggelig med hygiejnen. Man skulle jo nødigt få en infektion af den grund...:)
Igen er min tanke at din knop jo ikke sidder på selve brystvorten men på areola - det brune område - og ud fra det du har fortalt så tænker jeg at det må handle om montgomerys kirtler - ellers må du ud fra ovenstående se om noget af det passer bedre på dig.
Håber du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med den lille og rigtig mange gange tillykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











