Svar: Hvad skal min søn på 8 måneder have at spise?
Kære Eva
Du skriver at din søn har eksem og også får Nan 2, hvilket jeg formoder du har givet ham, fordi du mener han har allergi eller er allergidisponeret. Jeg vil derfor begynde mit svar til dig med at skrive lidt om allergi og eksem.
Spædbørn, hvis forældre eller søskende har en sikker allergisk sygdom f.eks astma, børneeksem eller fødevareallergi, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom. Hvis man er i tvivl om, hvor disponeret barnet er, kan man undersøge barnet ved en blodprøve eller en priktest.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at de allergidisponerede børn ammes op til 6 måneder´s alderen og hvis dette ikke er muligt får erstatning med højt hydrolyseret protein. Disse produkter hedder Nutramigen og Profylac. Det produkt der hedder Nan HA/2 er et delvist hydrolyseret produkt og sundhedsstyrelsen har endnu ikke dokumentation for at kunne anbefale dette til allergidisponerede børn.
Når barnet er over 4 måneder gammel, kan det ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner. Hvis barnet får betydelige symptomer på allergi, skal det altid vurderes af en læge. Hvis man har et barn, der er konstateret mælkeallergiker, anbefaler man Profylac eller Nutramigen op til 3 års alderen, men ellers ikke.
Eksem er en hudsygdom og kun for 1/3 af børnene har eksem med allergi at gøre. Diæt hjælper således ikke, hvis det ikke skyldes allergi.
Med hensyn til mælk, så anbefaler man at børn op til 1 års alderen får 1/2-3/4 liter mælk i døgnet. Fra 1 års alderen 1/2 ...
... liter. Dette er en samlet mælkemængde, dvs. modermælk, erstatning, sødmælk, surmælksprodukter.
Fra 9 måneders alderen siger man, at barnet kan begynde at spise næsten den samme mad som resten af familien. Det er helt naturligt, at der er noget mad barnet ikke kan lide og det skal vænne sig til en ny konsistens i munden. Lad din dreng røre ved maden og forsøge at spise selv,- det grisser, men din dreng får lyst til maden og til at spise.
Forslag til en dag i 8-9 måneders alderen kan for jeres vedkommende se sådan ud:
Morgen: Grød (havregrød, øllebrød, 3 kornsgrød, risgrød osv. Husk en tsk. fedtstof) og/eller en flaske.
Formiddag: Grød med frugtmos (hvis han ikke har fået det morgen) eller en halv bolle med ost, banan eller anden frugt.
Frokost: Rugbrødshapser med pålæg. Evt. smørbart pålæg i begyndelsen.
Eftermiddag: Grød med frugtmos. Fra 9 måneder lidt yoghurt eller A38 evt. med drys eller frugtmos.
Aften: Små stykker af kartofler, grøntsager, kød, fisk. Evt. moset med en gaffel til han bliver mere øvet i at tygge. Pastaskruer kan han selv få fat i og de er ofte et hit.
Sen aften: En flaske at sove på.
Du kan godt lade sødmælk indgå i madlavningen eller som smagsprøver i koppen. Men det tilrådes ikke at give sødmælk i større mængder før 9 måneders alderen. Med hensyn til vand skal du tilbyde ham vand til maden i den mængde han kan drikke. Børn har selv en meget fin regulering af sult og tørst, som man må stole på.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.