Svar: Modermælkserstatning til nyfødt
Kære Rikke
Tillykke med jeres lille dreng, eller store dreng skal jeg måske sige - jeg kan godt forstå at han er sulten:o) Dejligt at I har fået en lillebror, jeg håber storesøster har det godt og at I trives.
Hvorvidt det er en idé med flaske om aftenen eller om det er et sidespor, afhænger helt af, hvordan du har det med at amme og hvad tanker du gør dig omkring amning og flaskegivning fremover.
Det er sådan, at når man går ind og giver flaske, så vil mælkemængden automatisk nedsættes. Din mælkeproduktion afhænger af efterspørgsel og jo mere modermælkserstatning din dreng tilbydes jo mindre vil han efterspørge brystet og jo mindre mælk vil du producere.
Samtidig vil det at drikke mælk af en flaske være betydeligt lettere end at drikke mælk fra brystet. Det er ikke så hårdt arbejde at få mælken ud af flasken og derfor vil nogle børn begynde at foretrække flasken fremfor brystet. For meget flaske kan derfor gøre at barnet begynder at afvise brystet og foretrække flasken.
Jo tidligere man begynder at tilbyde flaske, jo større risiko er der for at barnet foretrække denne og er der behov for at supplere barnet med en lille smule erstatning, så kan det derfor være en fordel at give lidt ekstra mme af en kop eller af en lille sprøjte, hvor man drypper det ind i mundvigene på barnet. Ved at gøre det på denne måde så forbinder barnet ikke det at få erstatning med at sutte og det vil således ikke påvirke amningen på samme måde som hvis man giver flaske. Naturligvis vil det dog kunne påvirke mælkeproduktionen uanset hvordan den ekstra mme kommes i barnet.
Når det er sagt, så er der dog også mødre som har det rigtig godt med at barnet vil tage flaske. Det kan være en stor fordel fordi far så kan komme lidt mere på banen, det frigiver lidt tid til storesøster osv. og derfor er det også nødvendigt at se på hvordan hele familien fungerer bedst. Hvis du således har et ønske om at kunne tilbyde din dreng flaske på sigt, så kan det være en god idé ikke at introducere den alt for sent, fordi han så måske vil afvise den og foretrække den ægte vare. Modsat heller ikke alt for tidligt, fordi det så vil kunne påvirke din amning ...
... negativt.
Din lille dreng er nu kun godt en uge gammel og det betyder at din mælk endnu ikke har etableret sig og helt tilpasset sig hans behov. Du skal regne med at det tager op til 3 uger inden amningen rigtigt fungerer og især i denne periode, skal du passe meget på med hvad du tilbyder af sukkervand, modermælkserstatning osv. Netop fordi det er vigtigt at din krop producerer det han har behov for.
Det kan være en stor fordel at du forsøger at lægge ham lidt hyppigere til om dagen. Hvis du kan amme ham hyppigere igennem dagen, så behøver han ikke søge brystet helt så hyppigt om aftenen. Samtidig vil det hyppigere amning øge din mælkemængde, så han stille og roligt får lidt mere og dermed får sit behov dækket.
Hvis han sover et langt stræk om dagen, så kan du også overveje om du der vil malke ud og får han så behov for ekstra mælk om aftenen, så kan du give ham din udmalkede mælk. Igen skal dette afhænge helt af dit overskud og hvad du har lyst til.
Brugen af modermælkserstatning skal også ses i forhold til allergi og jeg er ikke helt klar over om I har problemer med dette hos jer. Med allergi tænker jeg på om I forældre eller storesøster har eller har haft problemer med astma, børneeksem, høfeber eller fødevareallergi. Har I det så er det en rigtig god idé at du så vidt muligt kun giver modermælk og hvis det er nødvendigt med modermælkserstatning, så tilbyder din dreng de specielle produkter Nutramigen eller Profylac. Nutramigen laves af Mead Johnson og det må også kunne fås på apoteket hvor du bor..:o)
Så en flaske med modermælks erstatning kan sagtens være en rigtig god løsning for nogen og det er helt okay at tilbyde den, hvis man altså gør sig klart, hvordan det påvirker amningen. Det er intet i vejen med at tage det valg, men det skal være et informeret valg, så man har det godt med det man gør...:o) Derudover skal man virkelig overveje, hvilken type erstatning man bruger, hvis man vælger at tilbyde modermælkserstatning.
Jeg håber ovenstående informationer giver dig lidt mere viden og hjælper dig med at træffe det bedste valg for jer. Ellers må du skrive igen, hvis noget skal uddybes:o)
Fortsat held og lykke med dem begge.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











