Annonce

Annonce

Svar: Ammefrustrationer


5. april 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Bibi

Nu ved jeg jo ikke hvordan det er gået hos lægen og hvad I har fundet ud af...? Men jeg vil meget gerne give dele mine tanker med dig og så håber jeg at du er hjulpet videre på vej.

For det første lyder det jo som om at du har en svampeinfektion og det er vigtigt at både du og din dreng bliver behandlet. Det er således ikke noget kun at behandle dig, din dreng skal behandles i munden og også i numsen, hvis han der virker rød og inficeret.

Man kan behandle svamp med brentangel som smøres på brystvorten og på området rundt om vorten. Gelen påsmøres op til 8 gange i døgnet og man bør fortsætte i mindst 1-2 uger efter at symptomerne er forsvundet. Mycostatin kan også bruges mod svamp. Her smører man på samme måde både brystvorten og det brune område 6-8 gange dagligt og mindst i 14 dage.

Hvis du fortsat har smerter efter flere ugers behandling, så skal du tale med lægen om at få en tablet Fluconazol. Det anbefales normalt at man giver 50-100mg dagligt i en til to uger. Ved udtalt infektion giver 200mg som mætningsdosis første gang og derefter 100mg dagligt i 14 dage. Det er sandsynligvis dette du har set mig anbefale andre. Selvom det går i modermælken så er det så lille en dosis der overføres til barnet at det ikke skader.

Ud over den medicinske behandling så er det en god idé at vaske dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning, som du allerede har indført. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Derudover er det en god idé at du lader brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.

Din dreng skal dog også vaskes i munden med danskvand. Du kan tage en engangs vaskeklud i skumgummi eller lignende omkring din finger, dyppe i danskvand og dreje det rundt i munden, - på indersiden af kinderne, på gummerne og på tungen.

BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader og du skal være meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv. Præcist som du også skriver at du forsøger at være.

Der er diskussion omkring hvorvidt det er godt at bruge indlæg i BH'en eller ej. Nogen siger at uld hjælper, andre at det er bedre at bruge engangs ammeindlæg og så skifte dem ud ved hver amning. Det kan være en god idé at komme lidt Brentangel på ammeindlægget, da det jo har en medicinsk virkning, samtidig med at det hindrer ammeindlægget i at hænge fast på din brystvorte. Når du fjerne ammeindlægget, kan du også forsøge at få det til at slippe brystet ved at bruge lidt vand. Hvis ammeindlægget hænger i din brystvorte, så river det de ...


Annonce

... nydannede hudceller af og så heler brystet ikke.

Det anbefales at du forsøger at undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. Det anbefales også at spise groft brød og undgå hvidt brød i den periode, hvor du behandler for svamp. Det vil derimod være en god idé at indtage syrnede mælkeprodukter som A38 eller tykmælk, da Acidophilus kulturer er gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.

Det er meget vigtigt at du koger suttebrik, flaskesutter, sutter, brystpumpe udstyr osv. Det er ikke nok at skolde det, det skal faktisk koges i 10 minutter for at du kan være sikker på at svampevæksten er helt væk.

Jeg kan godt forstå du vælger at bruge suttebrik for at aflaste dit bryst lidt, så det ikke gør så ondt at amme. Du skal dog være opmærksom på at brikken skal være stor nok, så det ikke er den der giver dig sår på brystet. Det samme gælder, når du malker ud, - det er meget vigtigt at pumpen passer, for ellers får du sår!


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er sådan at nogle kvinder ammer uden problemer med en brik, at brikken faktisk er det der får amningen til at lykkes. Men hos andre kvinder, vil barnet ikke kunne få mælk nok via brikken og vil derfor ikke nå ind til den lidt federe og mere mættende mælk. Jeg tænker at grunden til at din dreng gerne vil spise hos dig hele tiden, hænger sammen med hans alder, men bestemt også med at han har svært ved helt at få dækket sit behov via brikken og så den infektion du har, som naturligt vil påvirke din mælkemængde negativt. Samtidig har du også brug for at aflaste dit bryst lidt...

Jeg vil derfor foreslå dig at du lægger din dreng til brystet, lader ham spise 20-30 minutter fra den ene side, eller hvornår han selv slipper, skifter ham og tilbyder ham toppen fra det modsatte bryst. På den måde får du stimuleret begge bryster ved hver amning.

Herefter tilbyder du ham lidt mme af en kop eller af en lille sprøjte (eller flaske, alt efter hvordan du har det med det og hvad tanker du i øvrigt gør dig om amning) så han er fyldt godt op, og så skal han svøbes og puttes med en sut. Herefter skulle han gerne kunne sove et par timer, gerne lidt mere og når han så vågner, så gør du det samme igen - ammer fra den ene side, skifter ham, ammer fra modsatte sige, tilbyder lidt ekstra og putter ham igen med svøb og en sut.

Hvis du ammer ca hver 3 time og følger efter med lidt ekstra mælk, så burde han kunne sove lidt længere og du vil få en lille smule pauser, så dit bryst får mulighed for at hele. Sutten vil aflaste lidt og vil også hjælpe maden igennem systemet og dermed være medvirkende til at han får lidt ro i maven.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar


16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce