Svar: Når nej ikke virker

---

Kære Simons mor

Tak for dit brev:o) Du har fuldstændig ret i at Simon gennemgår en stor udvikling, der sker rigtig meget med ham. Der er så meget han gerne vil, men endnu ikke mestrer, og når ting er svære så bliver han frustreret og det er sandsynligvis derfor han skriger.

Det handler således ikke om at han er utryg eller øver sig i at råbe, prøver jer af eller andet, men handler simpelthen om at han er frustreret, - en følelse han også skal lære at tackle og det tager tid.

Han er jo stadig ikke så gammel og det er især i 1-3 års alderen at man rigtigt begynder at mærke barnets egen vilje og selvstændighed. Han skal lære hvordan man er sammen med andre mennesker, hvad I synes er rart, hvad I ikke kan lide, hvad han ved sin opførsel gør ved andre. Der vil være tidspunkter med konflikter, temperament og frustration og han skal som sagt læge at tackle de frustrationer der opstår, når han ikke får sin vilje og når ting ikke går som han gerne vil. Han skal vide at det er okay at blive vred og sur, ligesåvel som det er dejligt når han er glad og sjov, men at man godt kan vise vrede og frustration uden at skrige højt, bide, slå eller andet. I stedet må man med ord sige, hvordan man har det.

Han er dog så lille endnu at han ikke kan give udtryk for sine følelser med ord. Han er på ingen måde i stand til at sige at noget er uretfærdigt eller at han f.eks. føler sig overset, at han har haft en dårlig dag eller i det hele taget fortælle jer hvordan han har det. Det kan han ikke beskrive og i stedet bliver det så udtrykt fysisk - en periode med bid (f.eks. "jeg har savnet dig så meget, at jeg har lyst til at spise dig") og nu en periode med skrigeri f.eks. "jeg råber så I kan høre mig og lægger mærke til mig, jeg har brug for at I ser mig rigtig meget i øjeblikket").

Det er en alder som kræver rigtig stor forståelse og tålmodighed fra jeres side og samtidig er det også nødvendigt at I, som du selv er inde på, sætter nogle grænser og klart viser at I har visse regler for, hvordan man gør ting hos jer.

Med regler og grænser mener jeg at det er vigtigt at I viser jeres dreng, når han gør noget forkert. Det vil sige at hvis han bevidst forsøger at bide dig eller måske slå dig, så skal du sætte ham fra dig og markere at det vil du ikke have. Ligesåvel som hvis han piller ved noget han ikke må røre ved, så skal du fjerne ham imens du siger nej, smider han med maden, så kan du fjerne tallerkenen imens du siger nej. Det at lade en handling følge med sit nej, gør at han stille og roligt vil huske det bedre.

Hans udforskningstrang er stor og det er helt naturligt at han vil pille i ting, undersøge tingene men også se hvad reaktion han får fra jer, når han går på nye opdagelser. Han undersøger altså både ting og omgivelser, men undersøger også jeres reaktion og lærer således stille og roligt, hvordan han skal opføre sig sammen med andre mennesker.

Du skriver at du har overvejet at gå ind i et tilstødende lokale og det kan jeg godt forstå. Nogle gange er det faktisk bedre at flytte sig selv end at flytte barnet. Det at sende et barn ...

---

---

... på værelset kan godt medføre at barnet føler sig afvist, at barnet ikke føler sig god nok osv. Det er ikke befordrende for barnets selvværd, barnet føler sig forkert.

Jeg tænker dog at din dreng kun er 12 måneder gammel og han forstår simpelthen ikke hvorfor du går fra ham. Han ved ikke at du er der, når han ikke kan se dig, ved ikke at du er i rummet ved siden af - han vil derfor føle sig forladt, føle sig alene og det vil være rigtigt synd for ham. Jeg har ikke indtryk af at han er begyndt at gå og jeg ved ikke om han kravler? Det betyder altså at han ingen mulighed har for at følge efter dig og det synes jeg er problematisk. Hvis han kunne gå efter dig, så kunne du motivere ham mere til at komme til dig og på den måde lære at søge hjælp når han bliver frustreret, men at gå fra ham nu, vil kun gøre ham mere ked af det.

Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud.

Hvis jeres dreng oplever at I går fra ham eller sender ham på værelset, hvis I skælder ham ud eller ignorerer ham, så føler han sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Hvis I derimod viser ham at I forstår ham, lytter til ham, gerne vil ham og I må gerne samtidig med sætte grænser for hvad I vil have eller ikke have, så slapper han mere af og adrenalinen dæmpes.

---

---

Det kender du også fra dig selv, hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk, hold op med at skabe dig, jeg gider ikke være sammen med dig, når du er sådan" eller hvis han bare ignorerede dig totalt - så ville du blive rigtig gal og ked af det :o) Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så blev du mødt, lyttet til og faldt til ro på en helt anden måde.

Derfor er det sådan I skal reagere i forhold til jeres søn. I skal lytte til ham og sætte ord på: "jeg kan godt forstå du bliver så vred lige nu" og så møde ham der og finde en løsning. Han skal stadig have at vide at han ikke må skrige eller bide, eller hvad han nu gør. Sættes fra jer eller flyttes væk, hvis han gør noget bevidst, som I vil have ham til at holde op med med han skal samtidig føle at I godt forstår ham og ved hvad han vil.

Netop i forhold til at skrige og med den alder han har, så tænker jeg at det nogle gange kan være muligt at aflede ham, få ham til at tænke på noget andet. Nogle gange vil det også være muligt at få ham til at gøre noget andet - bruge sine lyde på en anden og lidt mere positiv måde. Du kan godt på en god og stadig anerkendende måde sige "sikke du kan skrige, skal vi prøve at vise i stedet" og så vise ham hvordan han gør det. Det kunne også være at puste eller lave andre lyde, som du bedre kan holde ud.

Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---