Svar: Opdragelse og bordskik

---

Kære fortvivlede opdrager

Tak for dit brev og den meget fine beskrivelse af alle de udfordringer et barn på 1½-2 år kan stille:o)

Det er en udfordring at være forældre til børn i denne alder. Elias brager lige nu igennem selvstændighedsalderen eller det der tidligere hed trodsalder, som især er alderen 1-3 år. Han udvikler sig motorisk og mentalt, er i gang med at lære hvordan han selv er, hvad han kan og ikke kan og herunder også hvordan han kan påvirke sine omgivelser. Der er så meget han gerne vil, men stadig ikke mestrer, hvilket ofte giver stor frustration og der er ikke langt mellem latter og gråd.

Han handler meget impulsivt, er meget drevet af sin lyst her og nu og har derfor meget svært ved at tage stilling. Det er f.eks. rigtig svært for ham at vælge mellem æble, pære eller banan, to minutter efter at han har valgt det ene og får det serveret, så skifter han mening og ville hellere have haft det andet. Ting som af os voksne kan opleves som små bagateller kan for ham få hele verden til at ramle sammen.

I er super gode forældre, omsorgsfulde, opmærksomme, kærlige, nærværende, anerkendende og I lytter meget til både Elias og til det som føles rigtigt i jeres hjerte. Det svære for jer, er nok at der i alt denne omsorg for Elias også skal opdrages og være visse regler og det er enormt svært. Som du selv skriver, så troede du naivt, at med god mad, god stemning, samtale osv. så var bordskik ikke noget problem, men alligevel oplever I en udfordring her og sådan er det.

Jeg synes som udgangspunkt at I takler det meget fint. Det I kan overveje er hvor meget fokus maden og Elias får om aftenen. Du skriver: "Vi, som forældre mister helt appetitten, når den ene irettesætter/afleder mens den anden tygger og omvendt" og du fortæller også at de i vuggestuen har fundet på en løsning med en taburet, fordi den får Elias til at sidde mere stille...

Kan han fortsat sidde i trip-trap stolen med bøjle, så kunne I evt. sætte bøjlen på, når han skal spise, så han bliver siddende i stolen og ikke render rundt? Sidder han stille og pænt skal bøjlen naturligvis ikke være der, men som midlertidig løsning kunne det måske være en idé...

I må gerne stille krav og I må gerne have faste regler som skal følges, regler som I mener er relevante og som hører til omkring et ...

---

---

... middagsbord. Det er jeres ansvar som forældre at lære jeres dreng disse ting. Men det skal fortsat være i et samarbejde og det er meget vigtigt at det ikke bliver 'magtanvendelse' eller 'dressur', det er vigtigt at der også er plads til Elias og den udvikling han går igennem, hvor han også får lov til at føle sig anerkendt som den han er.

Det er også vigtigt at give ham madro og jeg tænker også at han ganske sikkert er træt om aftenen, når I først når til at skulle sidde ved bordet. Efter en lang og aktiv dag er han måske lidt for træt til at koncentrere sig og spise pænt. Måske vil han sidde på skødet, måske vil det hjælpe, hvis I tilbyder at hjælpe ham lidt med de mosede kartofler og sovsen og han så selv skal spise frikadellen med gaffel eller fingre. Måske vil det være en idé at tilbyde ham lidt før aftensmad, hvor han inden I sætter jer endeligt til bords (imens du gør aftensmaden klar) giver ham en tallerken med lidt forskelligt grønt. Har han fået lidt inden, så behøver I heller ikke fokusere på meget på, hvad der glider ned ved spise bordet.

Vær opmærksom på at Elias jo også nu er meget bevidst om at alt hvad han gør, gør noget ved jer og at han ved sin opførsel meget hurtigt kan blive centrum for middagsbordet - hvem vil ikke gerne være det og negativ opmærksomhed kan også være sjovt. Derfor er det utrolig vigtigt at I ikke skiftevis sidder og kommenterer på hvad han spiser, hvordan han spiser og hvad han gør, men at I forsøger at give det så lille opmærksomhed som muligt.

---

---

Tænk også over hvad I tilbyder ham af mad i løbet af dagen, at han skal tilbydes sund og varieret kost, godt med proteiner, kulhydrater osv. og spare gevaldigt på sukkeret.

Elias er ikke næsvis eller på den måde bevidst om at være fræk eller provokerende, selvom det for jer kan føles sådan. Men han prøver naturligt grænser og skal her have at vide, hvilke regler der er og hvordan han så skal opføre sig. Men hele tiden med anerkendelse for sin personlighed. Det er ikke noget han bare lærer lige nu, det tager rigtig lang tid og det lyder som om at I er rigtig godt på vej - også selvom det er svært.

Hans hjernemæssige udvikling, hans alder taget i betragtning osv. så er det I oplever altså helt normalt.

Håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---