Brev:
Søvnproblemer, manglende appetit, highneed = væske i mellemøret?
Kære Helen
Jeg har sendt flere breve til dig de sidste mange måneder og vil nu lige komme med en opdatering og en bøn:-)
Vores datter Cecilie er nu 20 måneder og har endelig - endelig her i marts fået det godt!
Som jeg skrev til dig tidligere, så har det været en kamp uden lige for vores lille familie. De første 10 måneder sov hun kun 20 minutter af gangen, vågnede ved hver lille lyd, græd utrøsteligt, ville ikke spise mad, da vi kom til det, ville have bryst hele tiden og kunne kun falde i søvn med brystet i munden. Oven i det kunne hun ikke lide berøring eller slynge/svøb, men ville alligevel være i mine arme konstant.
Efter 10 måneders alderen ville hun helst ikke have mad, kun sutteflaske med vand. Hun kunne så drikke 3 liter vand i døgnet og faldt kun til ro, når hun fik flasken, især hver time natten igennem, men også om dagen. Spiste meget lidt.
Vi fik hende undersøgt ved flere læger, der ikke mente, der var noget galt udover kolik + tænder i de første 5 måneder. Derefter mente den læge, vi fik, da vi flyttede på landet, at hun var en manipulerende lille pige (hvad det så end skulle betyde!!!)
Da hun så startede i vuggestuen, da hun var 13 måneder, fulgte 6 måneder med høj feber flere gange om måneden. Lægen mente, at det var forskellige vira, men efter nærmere undersøgelse (vi insisterede!!) var det lungebetændelse og mellemørebetændelser, der spøgte.
Her i januar, kunne vi ikke hænge sammen som familie mere med manglende nattesøvn, sygedage og nye jobs, der også skulle passes. Hver nat sad jeg med hende i armene, for hun kunne kun sove, hvis jeg holdt hende, så hun nærmest sad op i mine arme. Hvis jeg prøvede at lægge hende, når hun var faldet i søvn, græd hun. Ca en gang i timen ville hun have sutteflasken med vand for at falde i søvn.
Jeg kunne ikke tro, at der ikke var noget galt, som lægerne sagde. Vores læge mente tilmed, at jeg havde givet hende dårlige vaner med hensyn til søvn. (Som om jeg ikke kunne høre forskel på "stædig-gråd" og smerte-gråd") Hun skulle bare lægges og døren lukkes...
Vi fik det råd af kolleger at få tid hos en ørelæge, men da lægerne ...
... tidligere havde undersøgt Cecilies ører, mente vi, at det var spildt, men vi gjorde det alligevel. Heldigvis for det! Ørelægen havde et specielt måleapparat, der viste, at Cecilies mellemører var fyldt med væske. Det kunne ikke ses ved at kigge ind i øret, som lægerne havde gjort tidligere.
Ørelægen mente, at alle de gener, som vi beskrev, der havde været fra starten var på grund af væsken: At hun ikke ville ligge ned og sove, at hun ikke ville spise - (det havde måske gjort ondt at tygge), det store suttebehov, som nok havde udlignet trykket i ørerne, derfor al den amning og efterfølgende alt den vand i sutteflasken for at sove. Ubehag ved berøring, da hun nok har været svimmel og dårlig. Køresyge osv.
Cecilie havde også en betydelig hørenedsættelse pga væsken.
Hun fik lagt dræn i ørerne to uger efter og allerede, da vi kom hjem efter operationen, var hun som forandret. Hun lyttede og lyttede til alting. Vi kunne røre hende - stryge hende over håret osv. uden hun blev ked af det. Dog havde væsken været sej at få ud, så hun blødte og havde lidt smerter fra ørerne. Heldigvis havde hørelsen ikke taget skade.
Her den sidste måned er hun en fuldstændig forandret pige! Hun er glad hver dag og hilser på alle, vi møder. Hun griner, synger og spiser meget god og rigtig mad:-) Går uden at snuble, kan klatre, lærer nye ord hver dag og SOVER OM NATTEN! Hun sover 10 timer i træk hver nat og vågner op om morgenen og kalder på os i stedet for at skrige utrøsteligt. Sover 3 timer til middag. Der er ikke meget highneed over hende længere, men hun er stadig meget kvik:-)
Jeg ville ønske, at vi havde vidst fra starten, at vi selv kunne ringe til en ørelæge og få ørerne undersøgt uden at lægen er enig og henviser. Det råd vil jeg så utrolig gerne give videre til andre forældre med kolikbørn, urolige børn osv. Det er bare et lille hurtigt tjek og så er den mulighed ude af verden. Men hvis det er væske, der er problemet - og det kan jo give mange forskellige symptomer - så er det sådan en lille ting at gøre, men en kæmpe verden til forskel!
Håber du vil bringe rådet videre Helen
Mange hilsner fra Louise.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.