Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og vågner om natten


31. marts 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mali

Tak for dine pæne ord om min side:o)

Det lyder som om at Tommy er en aktiv lille dreng, der trives og udvikler sig rigtig godt og i sund retning. Du fortæller at han puttes til natten mellem 19-20 og bortset fra de opvågninger han har, så sover til næste morgen mellem 6-7. Det vil sige mellem 11-12 timers nattesøvn. Om dagen sover han ofte ca 3 timer - altså et døgnbehov på mellem 14-15 timer.

Nogle børn sover så meget og har behov for det, men andre børn vil omkring 1 års alderen sove mindre og jeg tænker derfor at grunden til at Tommy vågner omkring midnat og der virker frisk, er fordi han faktisk ikke har behov for mere søvn. Han kan faktisk godt sove en time mindre end han gør og det er derfor han vågner.

Så kan man diskutere hvordan man kan ændre på det. Nogle gange er barnet parat til kun at få en lur dagligt, nogle gange skal man forsøge at skyde dagslurene lidt, flytte dem med et kvarter dag for dag, nogle gange er det tidspunktet for putning der skal være anderledes...

Når man vil ændre lidt på børn sovevaner, så er det ofte en god idé at ændre på rytmen for hele dagen. Det er sådan at vi jo har en helt fast rytme, som er afhængig af hvornår vi f.eks. spiser. Den afhænger også af lys og mørke, vores krop lærer ligesom at vi skal være vågne i de lyse timer og sove, når det er mørkt og så har vi også forskellige ritualer som vi er afhængige af når vi skal sove. Det gælder både for børn og voksne. Når man vil ændre på søvnvanerne er det derfor ofte en god idé at ændre lidt på hele rytmen døgnet rundt. Og hvad der lige præcis skal ske og hvad der passer hos jer, må du forsøge at vurdere.

Med hensyn til ammestop, så er det altid lettest at stoppe amning når både mor og barn er enige om at nu er det slut. Det lyder hos jer som om at det er dig, der ønsker at stoppe og Tommy er nok ikke helt enig i dette. Derfor skal du også være forberedt på at han vil protestere og at det ikke sker uden lidt gråd.

Du må så her medtænke at mælken kan han få på en anden måde, du kan sagtens erstatte amning med en kop mælk og en banan f.eks. og trygheden, nærheden, omsorgen og den fysiske kontakt vil han også kunne få på mange andre måder og den vil far også kunne give ham. Netop at få far på banen kan være en god idé, fordi han ikke forbindes med amning og så er den mulighed ligesom udelukket.

I skal naturligvis sikre jer at han får, hvad han har behov for at spise i løbet af dagen og aftenen. Det vil være helt okay f.eks. at fylde efter med en portion natgrød inden sengetid, så I er sikre på at han har fået nok, hvis han ikke har spist så meget af grøntsager og mad i stykker til aftensmaden. Mætheden skal dog skabes dagen igennem og det er helt ...


Annonce

... okay at fortsat I supplere med lidt mos ved siden af mad i stykker, så I er sikre på at han får nok mad. Det vigtigste er at han nyder at spise og forbinder det med noget rart, så betyder det knap så meget, hvordan konsistensen er lige nu. Især fordi du jo skal stoppe amning, hvilket på sigt også kan få indflydelse på hans madindtag og lyst til at spise og tygge mere...

Det kan være en fordel at skære amningerne ned, så du fra at amme 3 gange, går ned til kun at amme 2 gange, så en gang og så er det tilsidst slut. Det er en fordel fordi din krop så kan følge med. Hvis du har meget mælk og det ikke kommer ud, så kan du risikere at få en brystbetændelse. Hvis din dreng ikke kommer til brystet og du oplever brystet meget fyldt og spændt, så kan du således være nødt til at malke ud. At få ham til det og bruge din dreng som nedtrapning kan derfor være en fordel og mælken nedsætter sig af sig selv.

Samtidig vil en nedtrapning ofte gøre at du producerer mindre mælk og brystet bliver derfor mindre og mindre interessant for Tommy - det kan altså betyde at han selv begynder at sige lidt fra og så er udgangspunktet for at stoppe lidt lettere...

Men nogle gange dur det ikke at trappe ned. Tommy kender jo ikke klokken og forstår simpelthen ikke, hvorfor han nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan. Derfor vil han måske blive yderligere frustreret over denne metode og så kan det være langt bedre at stoppe helt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han begynder måske at kende til at noget slutter. Det kan være i andre sammenhænge, - bogen du klapper sammen, så er historien slut, mælkekartonen på bordet er tom, nu er der ikke mere mælk det er slut osv. Dette kan du føre over til brystet - der er ikke mere, det er slut og så tilbyde et alternativ. Det kan være noget at spise, hvis du tror han er sulten eller det kan være vand eller mælk af kop, hvis du tror han er tørstig. Nogle gange kan du også aflede ved at lege med ham, kilde ham, danse med ham eller lignende, så du giver ham kontakten og nærheden på en anden måde.

Det er vigtigt at du tager en bluse på som han ikke selv kan få op, både om dagen og om natten. Det er synd for ham hvis du går og 'strutter med barmen' og så forbyder ham at være i nærheden:o) Det vil være en rigtig god idé at du tager en tætsiddende top eller bh på (uden bøjle) så brystet bliver 'spændt lidt ind'. Samtidig er det vigtigt at du ikke berører/masserer brystet for meget, da berøring af bryst og brystvorter også kan stimulere til mælk.

Men ellers så er det et spørgsmål om at finde det rigtige tidspunkt og tage beslutningen om at nu skal det være - en beslutning som bestemt også kan være svær:o)

Jeg håber du er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Flaske og Nestlé

Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...

Læs hele brevet og Helens svar


21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst

Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...

Læs hele brevet og Helens svar


21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Opfølgning - dagsrytme og bryst

Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder

Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce