Svar: Fladt baghoved - 4 mdr.
Kære Silas mor
Det er dejligt at høre at det går lidt bedre med søvnen og at Silas nu er begyndt med lidt majsgrød. Du må gerne variere hans indtag lidt, så han får både risgrød, majsgrød, hirsegrød og boghvedegrød og du kan også komme lidt frugtmos på som topping en gang imellem for at give ham lidt smagsvariation på den måde.
Du skal øge hans indtag stille og roligt, så han dag for dag får mere og mere samtidig med at maven stadig har tid til at følge med. Når han når op på at kunne spise ca 1 dl, måske lidt mere, så vil det være rigtig godt at du begynder at tilbyde ham 2 gange dagligt. Det er således bedre at give ham 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl. på en gang. Det giver mulighed for variation - du kan både give ham grød og grøntsagsmos og du vil fortsat kunne følge efter med mælk, som vil være godt til at holde maven igang. Mælken skal fortsat også udgøre størstedelen af hans indtag.
Med hensyn til børns hovedform så ændrer denne facon, så længe kraniesuturer og fontaneller ikke er lukkede. Det vil sige mest i de første 3 måneder. Hvis barnet altid sover med hovedet til den samme side, så vil barnet blive flad i den side af hovedet. Hvis barnet altid sover med nakken hvilende mod et hårdt underlag og ikke skiftevis ligger med ansigtet til den ene og den anden side, så vil barnet blive flad i baghovedet.
Der vil som regel blive kompenseret lidt for det i takt med at barnet vokser op og det bliver mindre og mindre udtalt med tiden. Som regel hjælper det også at barnet begynder at få lidt mere hår. At være flad eller skæv i hovedet er et kosmetisk problem, det betyder ikke noget for hjernens udvikling, men derfor er det jo alligevel fornuftigt at gøre noget ved det og det er godt at du er så opmærksom som du er:o)
Da din dreng umiddelbart ikke er skæv i den ene side, men er flad i nakken, så er det rigtig vigtigt at du, som du også gør, lægger ham på ...
... maven så meget som muligt. Netop når han ligger på maven, så har han intet der trygger på baghovedet. Læg ham også meget gerne på siden, når han er vågen, evt. med en pude i ryggen, så han ikke triller om på ryggen og være meget opmærksom på at hans hoved skal være drejet til siden, når han sover. Du kan tage en strømpe, fylde den med grødris og binde en knude, så får du en blød men samtidig lidt tung pose. Den kan du lægge ved hans hoved, når han sover så den kan støtte ham i at holde hovedet til siden.
Det er meget vigtigt at han ikke sidder i skråstol eller for meget i autostol, da der i disse stole også vil være et tryk på baghovedet og det kan være med til at gøre ham mere flad. Selvfølgelig skal han sidde i autostol, når I kører, sikkerheden må komme i første række, men skråstolen skal I helt undvære lige nu.
Man kan købe en speciel pude til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt kranier. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog ikke brug af puder eller andre hjælpemidler til dette brug.
Jeg kan fornemme at du er lidt ked af de ting din sundhedsplejerske har sagt til dig og det er problematisk at du ikke føler at hun tror dig .. måske skulle du sige det til hende. Det lyder jo umiddelbart som om, at du gør dig rigtig mange gode overvejelser og risikoen for lejringsbetinget skævhed af din søns kranie har tilsyneladende været særlig stor hos jer lige fra fødslen. Du har derfor været meget opmærksomhed hele tiden, har søgt alternativ behandling osv. Derfor burde det efter min mening også være noget du og din sundhedsplejerske har talt om løbende og ikke noget som pludselig er et problem i 4 måneders alderen...
Jeg synes derfor du skal prøve at tale med hende om at du bliver ked af det, når du får fornemmelsen af at hun tror du lyver... Man kommer altid længst med dialog:o)
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







