Svar: Græder når vi går

---

Kære Sanne

Lad mig først sige at det lyder som om at I er meget omsorgsfulde og nærværende hos jer, jeres datter lyder til at have nogle rigtigt søde forældre:o)

Nogle gange skal man dog vurdere hvornår barnet har reelt behov for at man er der, støtter, guider og hjælper og hvornår omsorgen består I at opmuntre og motivere barnet til at forsøge selv. Det kan være en rigtig svær balance at finde, men det lyder som om at I er ved at finde ud af det og det I har brug for er troen på at det I gør er okay...

Det lyder derfor helt okay at I en gang imellem lader jeres datter græde lidt, blive frustreret og forsøge sig lidt frem. Det er helt okay at hun protesterer mod at I går, det hører som du skriver til separationsfasen og det faktum at hun endnu ikke forstår at I er der, når hun ikke kan se jer. Når I er ude af hendes syn, så føler hun sig forladt. Men det skal hun jo lære og derfor må I gerne gå på toilettet, gå ind i et andet rum osv.

Fortæl hende hvad I gør - hun forstår ikke alle ordene I siger, men hun lærer betydningen af det: "Mor går lige ud med skraldeposen" - så ser hun at du går, hører dine trin, et klonk, når posen kommes i skraldespanden og hun hører du kommer tilbage igen. Hun lærer altså stille og roligt at når du siger sådan, så sker der det og så er du der igen.

En gang imellem kan I tage hende med, andre gange tale med hende, så hun kan høre at I stadig er der, atter andre gange motivere hende til selv at bevæge sig ud mod jer, krybe, trille, kravle, - hvordan hun nu vil forsøge sig frem. Men netop for at få lidt gang i hende, få hende til at forsøge lidt selv.

Det vil være en rigtig god idé at lege 'borte-tit' og 'gemmeleg', for at lære hende at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer. Lede efter lyden osv. Og så vil det være rigtig godt at hjælpe hende til at bevæge sig og bruge sig selv mere fysisk. Jo mere ...

---

---

... stillesiddende hun er, jo mere frustreret bliver hun, når hun ikke kan komme med jer, følge efter jer og jo mere vil hun gerne sidde på arm. Så jo mere I kan stimulere hende motorisk, få hende til at bruge sig selv, jo hurtigere vil denne frustrationsfasen være overstået.

Jeg vil foreslå jer at købe en babygynge, sådan et sæde med en sele, som hun sidder i og gynger frem og tilbage (ikke at forveksle med en hoppegynge). En babygynge stimulerer hendes balancecenter og vil på den måde kunne styrke hende motorisk. Måske kan I sætte en gynge op udenfor, måske har I mulighed for at montere den indedøre...

Det er også rigtig vigtigt at I giver hende luftture, svinger hende, danser med hende, løfter hende gennem luften fra mor til far og tilbage igen, svinger hende i et lagen eller lignende, som I holder imellem jer... hvad I nu kan finde på for at give hende bevægelse og på den måde stimulere hendes balance og dermed motoriske udvikling. En stor gymnastikbold kan bruges til at lægge hende på og trille hende frem og tilbage, en tur i svømmehallen, hvor hun skal bruge sig selv fysisk er også rigtig godt.

---

---

Læg legetøj omkring hende, også legetøj som hun ikke umiddelbart lige kan nå, men hvor hun er nødt til at bevæge sig lidt for at få fat i det. Noget skal være så spændende at hun er nødt til at bruge sig selv for at få fat i det og det skal hun motiveres til. Det er derfor helt okay at I lader hende blive frustreret og gal, for så bliver hun jo netop nogle gange fanget af noget andet eller får flyttet på sig og kommer videre - præcis som I beskriver.

At blive frustreret og vise sit temperament skal hun have lov til, det må hun gerne blive uden at I altid løser problemet for hende. Er hun derimod dybt ulykkelig, så skal I naturligvis trøste hende og ikke lade hende græde.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---