Svar: Motorisk urolig dreng
Kære bekymrede mor
Det lyder bestemt som om at jeres dreng er igang med at udvikle sig rigtig meget i øjeblikket og netop omkring 6 måneders alderen sker der meget med ham.
Han bliver mere og mere bevægelig, begynder at dreje rundt om sig selv, drejer om sin egen akse og begynder bevidst at bevæge sig efter legetøj og andre ting. Det er de første forsøge på at bevæge sig lidt mere ud i verden og måske begynde at krybe lidt.
Når han ligger på ryggen løfter han benene højt, får fat i sine fødder, putter dem måske helt op i munden, triller om på siden og videre om på maven.
Når I sætter ham op, så falder han fortsat sammen, han mestrer endnu ikke at sidde selv, men han vil så gerne og det vil være rigtig godt, at I sætter ham i hans høje stol, når han skal spise.
Han bruger også sine arme mere bevidst og jeg tror ikke at han bevidst slår sig selv i ansigtet. Men han ...
... forsøger at bruge sine arme og kommunikere med sine hænder. Du må meget gerne begynde at synge fagtesange for ham, du ved "lille Peter Edderkop" og lignende, hvor du med dine fingre gør som om du kravler op af muren osv. Han vil elske at se på dine hænder og de bevægelser du laver, lytte til din stemme og du vil hurtigt se at han forsøger at gøre det samme. Nogle gange vil han måske begynde selv at flette og bruge sine fingre for at fortælle dig at du skal synge for ham:o)
Han pludrelyde bliver mere og mere varierede, han skal skrige så højt at han selv bliver forskrækket, og han begynder også at have dybere toner, svælg lyde, brummende lyde. Han bruger sine læber og øver sig i læbelyde som 'prr'.
Jo der sker rigtig meget og det du fortæller lyder helt normalt:o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre og hermed er lidt mindre urolig:o) Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










