Svar: Putte hos mor og far om natten
Hej med dig
Hvorvidt I skal kæmpe med at få jeres datter til at sove videre i sin egen seng, når hun vågner om natten eller ej, afhænger helt af jeres indstilling til at have hende liggende i jeres seng... Hvis I sover ligeså godt eller bedre, ved at hun ligger der, så fred være med det. Men hvis I sover dårligere allesammen og du derfor har et stort ønske om at hun skal sove i sin egen seng, så er det bestemt en god idé at arbejde seriøst på at lære hende det.
Det er helt normalt for hendes alder, at hun nu forsøger at protestere lidt mod at sove i egen seng og også protesterer, når hun vågner om natten. Hun er aldersmæssigt ved at kunne forstå at I er inde ved siden af og synes naturligvis at det er rart at sove tæt med jer - de fleste af os voksne kan jo også godt lide at putte med en... Hun er således ved at blive mere og mere bevidst om at I er der og at hun gerne vil ligge sammen med jer.
Når hun bliver omkring 1½ år, så vil hun begynde at opleve verden større og begynder at få lide fornemmelse for at noget kan være farligt. Hun løber lidt mere rundt, falder måske og slår sig, kravler op, finder ud af at hun ikke selv kan komme ned igen, får fornemmelsen af at hun kan blive væk fra jer osv. Altså en større bevidsthed om verden, som vil gøre at hun får flere indtryk at bearbejde og dermed mere urolig søvn. Det er derfor ikke unormalt at børn i 1½ års alderen pludselig vågner med gråd om natten. De kan næsten have mareridtlignende symptomer og være helt ulykkelige.
Med dette in mente kan det derfor være en rigtig god idé at arbejde på og holde fast i gode soverutiner allerede nu. Ellers skal I indstille ...
... jer på, at hvis I tager hende ind i dobbeltsengen nu, så vil det tage måneder inden hun atter bliver klar til at flytte tilbage til egen seng. Hun bliver mere bevidst og det bliver bestemt ikke lettere at få ændret denne vane - igen er det helt uden betydning, hvis I alle sover bedst sammen. Men hvis I gerne vil det anderledes, så er det som sagt en god idé at arbejde på det nu.
Det er ganske rigtigt at jeres datter sandsynligvis på sigt vil holde op med at vågne om natten, hvornår er dog svært at sige. Alternativet til smørhullet i dobbeltsengen kan være en madras på gulvet i soveværelset. Så ligger hun tæt på jer, kan beroliges med en hånd eller lignende, men sover ikke mellem jer. Samtidig er det lettere at flytte fra en madras på gulvet tilbage til egen seng.
Det er også ganske rigtigt at jeres datter ikke kender klokken og derfor ikke forstår, hvorfor hun får lov til at komme ind til jer kl. 03, men ikke kl. 01... Hvor grænsen går må være en fornemmelse og afhænge helt af situationen og hvordan hun har det. Nogle gange kan det også lade sig gøre at flytte hende tilbage igen - altså lade hende sove en times tid i dobbeltsengen og finde roen og trygheden og når pladsen så igen bliver for trang, så bære hende tilbage til egen seng igen.. Det kan selvfølgelig blive lidt et renderi:o)
Det vigtigste er dog at hun falder i søvn i sin egen seng og forbinder det at sove med at sove der. Det er meget vigtigt i forhold til også på sigt at finde ud af at sove videre, når hun vågner om natten.
Ingen faste regler og ligeså mange meninger om det som der er forældre... jeg håber dog at I kan bruge mine tanker lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










