Brev:
Tre dages feber, feberrystelser og brug af panodil
Kære Helen
Hvordan er det nu lige det er med tre-dages-feber?
Ingrid på 19 mdr. vågnede for to dage siden med høj feber, 39.8, ud af det blå. De sidste to dage har hendes temperatur ligget mellem 39 og 40, men til trods for dette er hendes almen-tilstand faktisk fin nok. Hun er til at aflede, tunge bleer, vil gerne lege, men er naturligvis ret sølle pga af den høje feber.
Jeg er derfor tilbøjelig til at tro at det er tre-dages-feber, og håber på at det klinger af i løbet af de næste par dage. Hun sover dog rigtigt dårligt, og jeg skal derfor lige til lægen med hende i dag, for at få udelukket at det ikke er ørerne, som vi gerne må røre ved, lige så meget vi vil. Hun har aldrig haft noget med ørerne tidligere, men man ved jo aldrig.
Vi giver panodil med rund hånd, ikke mindst fordi hun allerede to gange i dette forløb har haft voldsomme feber-rystelser, der jo, som du ved, minder meget om kramper. Da hun var ca. 1 år blev hun indlagt akut, pga af ...
... feberkramper, som så senere blev defineret til at være feber-rystelser i stedet. Hun er ved bevidsthed etc, når de kommer, og jeg tror derfor ikke det er kramper, men det er ikke rart at se på, uanset hvad.
Derfor holder vi som nævnt feberen nede, ved at give hende panodil løbende, men naturligvis ikke mere end hun må få ud fra sin vægt etc. Dette affødte dog en lidt dum kommentar fra vores læges sygeplejerske, der kommenterede at hun jo fik feberrystelser, netop når panodilen klinger af, og at hun derfor ikke ville give feberstillende.
Jeg vurderer dog at eftersom jeg kender mit barn bedst, og ser hende i situationen, er det mig der tager den beslutning, men jeg kan alligevel ikke helt slippe tanken, om der er noget om snakken. Jeg ved godt at der er forskellige "skoler" inden for feberlindring, men hvad er din holdning?
Derfor - synes du det lyder som tre-dages-feber, og hvad med panodilen - er vi for rundhåndede?
På forhånd tusind tak.
Bedste hilsner
Ingrids Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder