Svar: Amning, flytning og adskillelse
Kære Camilla
Lad mig først sige at det lyder rigtig dejligt at I alle kan blive sammen og kan være fælles om atter at bo i Berlin. Der er ingen tvivl om at jeres dreng vil savne sin nanny - hun er en meget stor del af hans liv, og sandsynligvis tilknytningsperson på linie med jer forældre - det ændrer dog ikke på, at det er jer, der er mor og far og det vigtigste for jeres lille dreng er at være sammen med jer.
Du ammer fortsat og jeres tilknytning virker stærk og god. Derfor tænker jeg også at din dreng vil affinde sig med situationen, flytningerne fra det ene til det andet, fordi han hele tiden vil have sin mor. Som du selv skriver, så er det jo sådan I lever, det hører med til jeres liv og livsstil og med den alder jeres dreng har lige nu, så tænker jeg at det vigtigste er han er sammen med dig (og naturligvis sin far). Men det at hans faste base er sammen med ham er uden alt tvivl det der betyder allermest og hvor I bor, hvordan omgivelserne er osv. betyder mindre.
Derfor er det rigtig godt at du fortæller at du har det godt med at flytte. Du indstiller dig på det mentalt og følelsemæssigt, du nyder det og ser udfordringerne ved det som noget positivt. Din dreng spejler sig i dette og derfor er det netop så vigtigt hvordan du tager tingene. Hvis du er stille, rolig og glad, så tager han det også mere stille og roligt og vil være gladere ved tingenes tilstand, end hvis han mærker at du har det dårligt med det.
Det vil være rigtig godt, hvis han kan have nogle af sine ting med sig hele vejen. Det kan være sengen han sover i, bamsen han sover med, musikuroen eller hvad han nu omgiver sig med i dagligdagen som ud over dig, er med til at give ham tryghed. Det vil have noget at sige, at han trods nye omgivelser kan sove i sin egen seng, - sengen føler han sig tryg ved.
Adskillelsen fra far må I klare med Skype og en lille billedbog, som jeres dreng kan kigge i og finde frem, når han tænker på far og gerne vil tale om ham. Han kan også få en af fars bluser, t-shirts eller lignende "fars bluse" kan være det han sover med, putter med osv. og den vil på samme måde kunne følge ham hele vejen ligesom hans seng...
Da jeres dreng er mellem 1-2 år, så tænker jeg umiddelbart at han forholdsvis hurtigt vil indfinde sig med sit nye liv, de nye rutiner og vaner. Det er som jeres venner har sagt, sværere med ældre børn, som man hiver væk fra venner, kammerater osv. De har på en anden måde end de mindste en helt anden ...
... socialkontakt, som man bryder med, hiver dem ud af.
I forhold til hvorvidt jeres nanny skal følge med noget af vejen eller ej, så tænker jeg umiddelbart at det jo er en fornemmelsessag. Du må prøve at vurdere, hvad der er bedst, der er jo ingen faste regler eller guidelines for de spørgsmål du stiller i dag... Umiddelbart tænker jeg dog, at det måske vil forvirre ham yderligt, hvis jeres nanny følger med i 2 uger og så derefter forsvinder helt, så er det måske trods alt bedre, at hun bliver tilbage sammen med alt det andet I siger farvel til, så når I starter forfra, ja så starter I ligesom forfra, så kan han forholde sig til den nye situation... bare en tanke herfra.
Med hensyn til amning, så er der ingen tvivl om at amning har en beskyttende effekt over for infektioner. Sundhedsstyrelsen skriver: "Amningens beskyttende effekt over for infektioner skyldes, dels en passiv beskyttelse, hvor det er mælken, der i de øvre luftveje og mavetarmkanalen beskytter barnets slimhinder mod infektion, dels bedre immunforsvar samt nedsat eksposition for patogener. Amning stimulerer barnets eget immunsystem, og ammede børn har fx et bedre immunrespons efter vaccination end børn, der ikke er ammet. Denne stimulation af barnets immunsystem medfører en langvarig beskyttelse mod infektioner, som vedvarer efter ammeophør. Amningens beskyttende effekt er størst hos spæde børn, og hvor hygiejne- og sanitetsforholdene er dårlige." (Citat, Håndbog i vellykket amning – en vejledning til sundhedspersonale, sst. 2003).
Da amningen så tydeligt betyder meget for din dreng, så synes jeg at du skal bibeholde amningen så længe du selv har lyst og synes det er rart. Det kan være rigtig rart for ham at blive ammet imens alle jeres flytninger finder sted, - igen er amningen tryg og rar og der er ingen fast grænse for, hvornår man egentlig behøver stoppe amning. Det eneste du skal sikre dig er, at han ikke ammes så meget, at hans mælkeindtag hos dig spiller ind på hans øvrige indtag af mad og dermed på hans trivsel. Så længe han spiser godt og trives, så må du meget gerne amme - også gerne til han er 2 år eller hvad du nu har lyst til.
Som du selv er inde på, så er der netop omkring amning meget store kulturelle forskelle. I nogle lande stopper man meget tidligt og i andre lande ammer man i flere år. Du er nødt til at gøre det, du føler er bedst for jer begge:o)
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre











