Svar: Vågner og vil ikke sove mere - hysterisk

---

Kære sove-uhyrets forældre

Jeres datter er, som I selv er inde på, midt i selvstændighedsfasen, - det der også tidligere hed trodsalder. Den varer normalt mellem 1-3 års alderen og det er en tid, som kræver utroligt meget tålmodighed, omsorg, forståelse osv.

At ville selv er helt essentielt for en pige på 2 år, hun vil så gerne tage aktivt del i verden og i sin udvikling. Hun øver sig på mange niveauer, for at finde ud af hvor hun selv står, hvad hun selv kan, hvordan hun virker på andre osv. osv. Hun er igang med at udvikle sin personlighed, sin identitet og det sker ikke altid uden frustration og konflikter.

Hun har rigtig meget brug for at I lytter til hende, tager hende alvorligt, når hun bliver fortvivlet, at I støtter hende i den udvikling hun er i gang med, guider hende og hjælper hende, så hun stille og roligt får små succesoplevelser og følelsen af at kunne noget selv. Men hun har også brug for at der er visse regler, hun har brug for at I har overblikket og tager nogle overordnede beslutninger - for hun kan simpelhen ikke vælge selv.

Jeres datter er utroligt impulsiv og det som hun synes det ene øjeblik, virker slet ikke det næste. Der er ikke langt mellem latter og gråd og det er ofte meget svært for børn i den alder at udtrykke deres følelser på en for os acceptabel måde. Det er også meningen at hun skal lære at håndtere sin frustration, når hele verden ramler og det lærer hun netop af måden I møder hende på.

Her er det enormt vigtigt at I lytter til hende, viser at I forstår hende, hjælper hende med at falde til ro og ikke kalder hende hysterisk eller lignende. Det er vigtigt at I lytter til hende. Hvad er det hun vil. Sig det højt, det I tror hun vil, så hun har mulighed for at korigere jer, hvis I ikke har forstået hende rigtigt. Brug også sproget til at vise hende at I forstår hvad hun vil - selvom I måske vil sige nej.

Overvej også altid hvorfor I siger nej. Måske er nej udløst af at I er trætte på lige netop det tidspunkt og 'bare ikke orker mere', en dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det har ingen af jer glæde af. Et barn der bliver mødt med ja en gang imellem følser sig forstået og imødekommet og vil lettere kunne acceptere et nej en gang imellem.

Når man lytter så finder man ud af hvad det er barnet vil eller ikke vil. Hvis det barnet vil, ikke kan lade sig gøre, så kan man nogle gange finde alternativer. Igen er det vigtigt at man sætter ord på, så jeres datter ved at I har forstået hende. Det kunne f.eks. være at hun gerne vil have en is 10 minutter før aftensmaden. Her kan I sige: "Nej vi skal ikke have is nu, vi skal spise lige om lidt, men du kan få et stykke agurk". I siger nej, kommer med en forklaring og giver et alternativ. I viser at I ved hvad hun vil, men holder samtidig fast i jeres nej.

Og nogle gange så bliver hun frygteligt frustreret når hun ikke får det som hun gerne vil have det og også selvom hun får et brugbart alternativ - hun lægger sig på gulvet, hyler og skriger osv. præcis som du beskriver. Men her er det meget vigtigt at I ved at konflikter er en del af livet. Konflikter kan ikke undgås, men konflikterne skal håndteres på en god måde, så vi lærer af dem og kommer videre på en god måde.

Hvis I lytter til jeres datter og sætter ord på: "Du bliver bare så sur lige nu" eller "Nååå, du er bare så ked af det", så føler jeres datter at I forstår hende og hun falder lettere til ro.

Det er enormt vigtigt at I er i stand til at rumme hendes følelser. Det betyder at I skal kunne klare at hun er vred, ked af det, sur, ulykkelig, sjov, glad osv. uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. I skal turde vise hende at det er okay at blive frustreret og at have alle de følelser hun har. Følelser falder til ro, hvis vi ikke puster til dem - adrenalinen i kroppen klinger af. Børn ...

---

---

... har det jo fuldstændig ligesom vi voksne - hvis vi gerne vil fortælle noget, gerne vil lyttes til og forstås og ingen gider tage det alvorligt og lytte aktivt, så bliver vi jo først frustrerede og kede af det.

Når hun skal sove, så er det vigtigt at I her giver jer tid, sørger for et godt sove miljø, sengen skal være rar og forbindes med noget trygt og godt (er hun kommet ud af sin tremmeseng, ellers er det måske tiden nu). Det er godt med en godnathistorie, men det er vigtigt at I husker at det er jer, der sætter dagsordnen. Hvis I har besluttet jer for at læse en historie, så læser I en historie og holder fast i det. Meld det ud til hende, "nu læser vi historien om anden og så skal du sove" og det er sådan det er.

Herefter siger i godnat, fortæller hende at hun trygt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på hende, kommer ind til hende igen osv. men at hun skal lægge sig ned og sove nu.

Hvis hun godt kan lide at der er lidt lyd omkring sig, så spil evt. lidt stille musik, nogle børn kan også bedst sove hvis der er lidt natbelysning så de kan orientere sig og ved hvor de er. Herefter går i, men vender naturligvis tilbage efter lidt tid, som I har lovet, kærtegner hende igen, putter, betrygger osv. og siger atter godnat.

Hvis hun er fuldstændig panisk fordi I går og klynger sig til jer, så skal I naturligvis sidde hos hende, holde hende i hånden men hele tiden holde fast i at hun skal sove. Hvis hun ligger sig ned og lukker øjnene stille og roligt, så er det fint at sidde der, men hvis hun atter begynder på underholdning og sjov, så må I atter gå.

Hvis hun har brug for lidt mælk og evt. en banan inden sengetid, så er det helt okay. Så behøver hun ikke spørge efter ekstra væske, så har hun fået og I kan måske lettere holde fast i at det er sovetid nu og hun får ikke mere.

---

---

Hendes natlige opvågninger kan godt skyldes drømme. Alt det hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten og det giver en naturlig natlig uro. Det er helt normalt at børn i perioder bliver bange for forskellige ting. Og det I oplever i øjeblikket kan sagtens være en helt naturlig del af jeres datter udvikling.

Som sagt er lidt natbelysning en god idé og så er det vigtigt at hun kan komme ud af sin seng og finde døren, hvis hun vågner om natten og føler sig utryg. Hun har brug for at vide, at hun kan komme ind til jer, hvis hun har behov for det og det er en dårlig idé f.eks. at 'true' børn med "Hvis du ikke bliver liggende i din seng, så lukker vi døren". Det er for børn vigtigt at lade døren stå åben, så hun fornemmer at hun kan komme ud, hvis hun føler sig utryg.

Når man taler om at børn er bange, så er det sådan at børn gennemgår forskellige faser hvor de naturligt i deres udvikling vil være bange for forskellige ting. Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker på.

Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen. Og man skal naturligvis medtænke om noget sådan kan være tilfældet hos jer.

Derudover skal I naturligvis også gennemtænke hvordan hendes søvn generelt forløber. Hvordan er rutinerne i løbet af dagen, hvornår står hun op, hvornår sover hun til middag, hvornår bliver hun puttet osv. Den daglige rutine har naturligt noget at sige i forhold til nattesøvn og det er vigtigt at I putter hende på det rette tidspunkt. Ingen af os kan sove, hvis vi er gået for tidligt i seng, så ligger vi alle og rumsterer rundt. Modsat kan vi heller ikke sove, hvis vi er overtrætte.

Det blev et langt svar om mange ting, men det hele hænger jo sammen. Jeg håber at alle mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---