Brev:
Søvn -og vuggestuekaos
Kære Helen,
Jeg har brug for lidt vejledning på ny. Jeg har store problemer med Emils nattesøvn og føler efterhånden snart ikke jeg kan mere. Jeg bliver mere og mere forvirret over hvordan jeg skal gribe situationerne an med ham. Det er både søvnen og hans generelle trivsel jeg finder besværlig.
Min Emil er nu blevet 11 mdr.
Den første februar fik Emil vuggestueplads. På baggrund af at være rigtig meget alene om Emil, så jeg frem til lidt aflastning. Men det gik slet ikke godt.
På bare én måned, har Emil haft lungebetændelse, virus og sidst mellemørebetændelse. Alt sammen noget han har ”reddet” sig fra vuggestuen. Jeg ved godt at dette er helt ”normalt” men synes alligevel at det har været lidt ekstremt. Det synes pædagogerne også.
Grundet alle hans sygedage, har han altså slet ikke haft nogen sammenhængende tid i vuggestuen. Hver gang han er kommet tilbage rask, har der ikke gået meget mere end et par dage før en ny sygdom har ramt ham. Den tid han så har haft dernede, har været slem. Han har været rigtig ked af det og utryg ifølge pædagogerne og flere gange har de måtte ringe efter mig efter blot en lille time.
Vi har så holdt en møde, hvor vi drøftede denne indkøring af Emil. Jeg har selv gået og tænkt på om jeg burde tage Emil ud af vuggestuen, holde ham hjemme eller finde en dagpleje i stedet. Men vi blev enige om at give det en chance.
Pædagogerne var selv inde på at de måske havde haft de samme tanker omkring Emil, at en dagpleje måske ville være bedre. Men vi ville altså give det en chance og de ville have lidt mere fokus på at Emil er meget sensibel overfor denne voldsomme omvæltning og dermed lade ham forholde sig til én pædagog lidt længere tid og give ham en længere indkøring med færre timer dernede end normalt osv. Dette starter i morgen og det bliver lidt som at starte forfra eftersom han ikke har været der i over 2 uger.
Jeg har tid. Først til august skal jeg tilbage på mit studie og er indstillet på at dette vil tage lang tid. Uden tvivl ville den bedste beslutning nok være at holde Emil hjemme hos mig længere tid, men jeg ER ved at være brugt op og har en skrøbelighed fra tidligere tid, som jeg må passe lidt på. Det kommer også godt tilbage til Emil, at jeg får lidt flere kræfter.
Nu bliver situationen så endnu mere forvirret. Jeg har endelig fået den lejlighed jeg har gået og ventet på. Stedet jeg bor i nu, er alt for dyrt og jeg har kæmpet alt for meget med denne utætte kolde lejlighed. Jeg er taknemmelig over at Emil ikke skal igennem endnu en vinter her. Denne lejlighed ligger i den anden ende af København og det vil være mere praktisk at finde en ...
... vuggestue/dagpleje i området frem for at vi skal have en lille times transport hver morgen og hver eftermiddag når Emil skal hjem igen. Jeg får lejligheden om ca 2-3 måneder…hvad gør jeg???
Jeg vil selvfølgelig drøfte det med Emils vuggestue, men jeg ved at de jo vil sige det er min beslutning. Jeg ved snart ikke hvad der er det rette og jeg bliver forvirret når jeg både skal tænke på Emil og mig selv. Skulle jeg tænke på Emil, ville jeg hive ham ud af den nuværende vuggestue, holde ham hjemme indtil han får en plads nær vores nye hjem. Tænker jeg på mig selv, har jeg bare så meget brug for lidt luft. Men jeg er jo mor og det er mine vilkår, at til gode se Emils behov frem for mine egne! Jeg er forvirret.
Emil sover så dårligt om natten. Jeg lægger ham ved 20-tiden og efter 2-3 timer begynder han at rode rundt og klynke. Værst er det midt på natten, hvor han kan ligge og være urolig og klynke i op til et par timer før han på ny finder ro til at sove. Jeg prøver forgæves hvad jeg tænker er ”det rigtige”: Jeg lægger ham i hans egen seng, men må altid give op og tage ham op til mig. Jeg prøver at give ham vand eller kamillete frem for en flaske mælk, men må opgive og give ham hans mælk for at få ham til at sove videre. Han reagerer meget hårdt om natten og nogle gange kan han vride sig i mine arme som hvis jeg var en vidt fremmed person. Det virker som om han er vågen men alligevel sover. På trods af han nogle gange timers uro og klynken om natten, kan han vågne allerede klokken 06…
Jeg synes jeg får fyldt ham godt op i løbet af dagen. Han spiser fint synes jeg. Med hensyn til mælk stoppede amningen i omkring nytår. Vi var begge enige. Han får flaske og sikkert alt for meget men det er den måde jeg kan få ham til at sove på. Han får 200 ml flaske inden formiddagsluren, eftermiddagsluren og inden natten…også typisk en flaske i løbet af natten.
Hans dag:
Klokken 07-07.30 havregrød og mælk af kop
Klokken ca 09 el. 10 flaske + formiddagslur (afhængig af hvornår han vågner) i ca 1 time
Klokken 12-13 frokost…rugbrødshapser og grød/grønsagsmos + vand
Klokken 14-15 flaske + eftermiddagslur i 1½ til 2 timer
Grød eller yougurt med frugt…½bolle + vand
Klokken ca 18 aftensmad…grønsagsmos, min mad osv + vand
Klokken 07-07.30 en portion aftengrød…majsgrød m. banan osv
Klokken ca. 20 flaske
…også en meget rodet nat + 1 flaske typisk
Han leger meget, kravler lynhurtigt og står op af alting. Generelt er han rigtig glad, snaksaglig og tilfreds…bare han har sin mor ved hånden.
Nøjjj et lang brev Helen. Håber du har et par guld-råd, jeg kan få. Jeg har virkelig brug for nogle.
Mange hilsner
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire