Annonce

Annonce

Svar: Spiseproblemer og sammenhæng med natamning


24. marts 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trine

Det lyder dejligt med en ferie til Maldiverne:o)

Jeg tænker at der umiddelbart er flere grunde til at Jacob pludselig ikke gider spise. For det første at skemaden er blevet lidt kedelig og at han nu har behov for noget andet, mere smagfyldt, mere at sidde med i hånden selv, mere af jeres mad. Det nye er altid lidt mere spændende og han bliver jo mere og mere bevidst om hvad I spiser.

Derudover tænker jeg at natamningerne naturligt spiller ind på hans lyst til morgenmad og med den alder han har, er det vigtigt at du forsøger ikke at amme alt for meget om natten. Det er helt fint at amme ham inden han puttes og sen aften inden du selv går i seng, men midt nat skal han ikke ammes. Nogle børn drikker så meget mælk tidlig morgen at de ikke kan spise morgenmad og her kan det være nødvendigt at stå tidligt op, starte dagen med en portion grød og så først amme inden formiddagslur.

Det kan naturligvis også være tandfrembrud og lignende som spiller ind på hans madindtag og lyst til dette, måske er han lidt forkølet, - der kan være mange andre årsager end ovenstående.

Men hvis vi holder os til idéen om behov for fornyelse, så tænker jeg at han jo rigtig gerne må begynde at få meget mere familiemad og mad som smager af noget. Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Det er ofte en fordel med de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hans mos lidt smag ved at bruge det. Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver ham dette og det er netop på den måde at du stille og roligt får ham til at spise det samme som I andre spiser. Du skal naturligvis mose det så meget at du er sikker på at han kan kapere konsistensen. Hvis han godt kan lide det søde så prøv med mos af gulerod, pastinak, persillerod, sweet potatoes, græsker og lignende sødere grøntsager. Du kan også lade avokado udgøre en del af grøntsagsmos, hvis han godt kan lide smagen af dette.

Nogle gange er det også en god idé at tilbyde lidt grøntsagsmos fra glas og så kan du vende ham til lidt mere struktur i maden og lidt mere familiemad, ved at blande din egen mad med den industrielle mad. Struktur i maden laver du ved at komme lidt kogt kød eller fisk i ...


Annonce

... grøntsagsmosen, bruge en lille smule kogt ris i mosen og lignende. Det er selvfølgelig vigtigt at maden stille og roligt tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad men du kan fint komme lidt grøntsagsmos fra glas på hjemmelavet kartoffelmos, du kan også komme lidt hjemme kogte ris i den industrielle mos osv. Det vigtigste er at finde noget han spiser, noget han gerne vil have.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Amning

Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop

Sover formiddagslur

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop, tilbydes lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende at sidde med

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 15.30-16: Ammes


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød og fisk og stille og roligt mere af jeres mad, lidt sovs osv. Tilbyd han igen lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert.

Puttes til natten med amning

Sen aften 23-24: Amning

Nat 23/24-05/06: Så vidt muligt ikke amning, forsøg med stillingsskift og en beroligende hånd.

Det er rigtig fint at han sover i sin egen seng på eget værelse. Det kan være nødvendigt at far tager over et par nætter, så Jacob ikke kan dufte din mælk og bliver frustreret over ikke at blive ammet midt nat. Hvis det bliver nødvendigt at amme ham, så gør det så kortvarigt som muligt. Sørg for at sætte noget andet i stedet for amning - forsøg at trække brystvorten ud af munden på ham, så han kun trøstes og ikke får lov til at fylde sig med mælk.

Det er vigtigt at du forsøger at følge en fast plan, hvor han tilbydes mad og sover på nogenlunde faste tidspunkter. Det at spise på samme tidspunkter og måden man placeres ved bordet osv. skaber genkendelighed og netop dette giver tryghed og dermed mulighed for at få en god rytme igen.

Han vil sandsynligvis endnu ikke helt kunne finde ud af at tygge, hvis han får bidt et stykke agurk eller lignende af. Derfor er det godt at du holder øje og hjælper med at få stykket ud af munden, hvis og når du oplever at han ikke kan klare det. Øvelse gør dog mester og det er også vigtigt at han får lov til at øve sig lidt. Lidt blød brød kan måske her være lettere at øve sig på end agurk eller en hård skorpe.

Hvis han bliver sløv, ikke rigtigt tisser, ikke gider lege, og generelt virker lidt passiv så skal du være bekymret. Så længe han udvikler sig, trives, pludrer, triller, tisser, har gang i maven osv. så må du prøve at tage det stille og roligt og så forsøge at motivere ham til at spise igen. Sikre dig at mælkeindtaget ikke er for stort og sikre dig at han tilbydes variation, så han naturlige nysgerrighed mødes:o)

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce