Svar: Tvillinger og søvn. Udprægede A-mennesker
Kære Maria Louise
Det er sådan at vi alle har en helt bestemt rytme, et indre ur som vi følger - som vi er vågne efter og sover efter. Selve søvnen indeholder også en helt bestemt søvncyklus, hvor vi går igennem forskellige faser, drømme osv.
Vores rytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme. Denne rytme er med til at bestemme, om man har fysisk og mentalt overskud eller ej og det er også den rytme som bestemmer om man er "lærke" eller "ugle" - om man er A eller B menneske.
Nogle mennesker er af natur mere frisk om morgenen end om aftenen og andre har det modsat.
Det betyder dog ikke at man ikke kan gå ind og ændre lidt i denne rytme, man kan naturligvis ikke lave fuldstændig om på sig selv, men man kan godt gøre nogle ting, som hjælper til en rytme, der passer bedre i dagligdagen og I kan således godt gå ind og gøre noget for at ændre lidt på måden jeres piger sover på. Måden man gør det på er ved at forsøge at ændre tidsplanen for hele dagen og ikke kun for aftenen.
Når jeg ser beskrivelsen af hvordan dine piger sover, så lyder det umiddelbart som om de sover godt, de sover hvad de har behov for - men de sover efter deres egen søvnrytme, som desværre ikke passer så godt med jeres. Der er således ikke noget i vejen med måden de sover på, det handler mere om at rytmen er uhensigtsmæssig for jeres familie. Det kunne være rigtig dejligt for jer ...
... alle, hvis pigerne på sigt kunne lære at sove kl. 20 om aftenen og så sove til 6 næste morgen, - det ville også være til at leve med for jer...
Det er altså den komplette dagsrytme, som I skal ændre på. De skal spise, sove, puttes osv. lidt senere dagen igennem end de bliver lige nu. Ved stille og roligt at indføre nye tider for netop søvn, mad, leg osv. påvirker du deres rytme og kan på den måde ændre på den. Det betyder i praksis at du skal gå ind og flytte tiderne med ca 15 minutter hver dag. Hvis du putter dem kl. 18.30 den ene dag, så er det 18.45 den næste dag. Hvis du putter den til morgenlur kl. 8 den ene dag, så er det 8.15 den næste dag osv. Altså flytte det hele med et kvarter hver dag.
Det tager tid og du skal regne med at der går 14 dage inden du begynder mærke en forskel, holder jeres rytme vil du dog også ofte kunne se at det på sigt virker. Du skal være opmærksom på at det ofte er sådan at børn vil vågne om morgenen tidligt i lang tid - det er som om at morgenvågningen hænger lidt efter og ikke ændrer sig helt i takt med det andet. Men i takt med at de øvrige tider ændrer sig så flytter tidspunktet for opvågning om morgenen sig også.
Du skal være opmærksom på at det er vigtigt at I holder samme rytme uanset om det er weekeend eller hverdag. Pigerne kan simpelthen ikke skelne imellem dette og hvis I vil have ændringer, så er I nødt til at være konsekvente uanset hvilken dag på ugen der er tale om.
Rigtig meget held og lykke med projektet:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











