Svar: Gylper meget
Kære Kristina
Som udgangspunkt behøver du ikke amme fra begge sider, når din datter virker mæt og tilfreds med kun et bryst og da du samtidig oplever at hun gylper rigtig meget. Hvis man f.eks. har tvillinger, så har hvert barn jo også hvert sit bryst...:o)
Hos dig er det dog en balance, for på den ene side spiser din datter nogle gange med kun 1½-2 timers interval og du kunne måske strække tidsintervallet mellem amningerne ved at amme hende fra begge sider. Modsat, så vil hun hun sandsynligvis gylpe mere, hvis hun får mere mælk og derfor kan det være mere hensigtsmæssigt at gøre som du gør - tilbyde hende lidt mindre af gangen, men at hun så spiser hyppigere.
At hun gylper mere om dagen end om natten tillægger jeg hendes alder og det at hun jo nu er ved at være så motorisk god, at hun ikke længere ligger stille, men bruger sig selv fysisk. Hun basker med armene, bruger sine hænder, sparker lidt med benene, får sig måske drejet lidt om på siden osv. Samtidig skal hun jo også ligge på maven, når hu er vågen og alt sammen gør naturligt at hun gylper lidt mere når hun er vågen og aktiv om dagen end hun gør om natten, hvor hun sover.
Dertil kommer at du fortæller at du om aftenen ammer hende ekstra hyppigt og fylder hende godt op til natten. Det er ofte sådan at mælken om aftenen er lidt mere koncentreret, der er ikke så meget vand i mælken, fedtindholdet er lidt højere og mælkemængden er lidt mindre. Hun fyldes således op med mælk som er lidt federe og som ligger lidt tungere i maven, end hun gør i løbet af dagen - her er mælken mere vandholdig og flyder lettere til hende og derfor gylper hun mere der.
Det du fortæller hænger således rigtig godt sammen og det vigtigste er at din datter trives. Så længe hun ikke gylper så meget at det går ud over hendes trivsel, at hun ikke tager nok på osv. ...
... så er det sådan det må være. Ofte stopper gylperiet, når barnet begynder at få lidt fastere føde og indtil da må du leve med det ekstra vasketøj det giver...
Børn som gylper så meget at de går ud over deres vægt, skal naturligvis undersøges og man skal finde ud af årsagen. Men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer og det at gylpe er helt normalt for små børn. Der kan være flere grunde til at små børn gylper. Nogle gange gylper børn faktisk også uden at man kan finde en egentlig årsag og det er desværre ikke altid at man kan gøre noget ved det.
Du skriver at hun ofte virker søgende og jeg tænker at det derfor vil være en rigtig god idé, hvis du kunne få hende til at tage en sut. Det behøver nemlig ikke være fordi hun har behov for mere mælk, men fordi hun har behov for at sutte. Det at sutte vil hjælpe maden videre i hendes tarmsystem og vil dermed være med til at give hende lidt ro i maven. Prøv derfor om du kan få hende til at bruge en sut.
Du spørger om hun har behov for mere mad og det kan godt være. Det afhænger helt af hvordan hun tager på og hvor meget mælk du oplever du har til hende, hvordan hun virker efter amning - mæt og tilfreds eller vågen og stadigt søgende... Det er sådan at de fleste børn omkring 12 ugers alderen har det der hedder appetitspring, hvor de har behov for at die hyppigt ved brystet. Ved at gøre dettes, så sættes mælkemængden op og regulerer sig på den måde igen ind til deres voksende behov.
Det kan derfor også være det der gør at din datter lige i øjeblikket gerne vil spise meget hyppigt. Du skal altså være opmærksom på hvad der kan være et evt. suttebehov og behov for hjælp til at få ro i maven - som du kan stille ved at tilbyde en sut og hvad der er et reelt behov for mad.
Jeg håber at ovenstående giver dig lidt ro og lidt forklaring:o) Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder









