Svar: Er ét bryst ikke nok?
Kære Mona
Du har fuldstændig ret i at du sagtens kan nøjes med at amme fra et bryst af gangen. Når jeg anbefaler at man starter på det ene bryst, lader barnet spise i bund der, skifter barnet og tilbyder barnet det modsatte bryst, så er det fordi mange børn har behov for dette - ikke alle, men mange. Behovet viser sig fordi barnet ellers spiser med kun 1½-2 timers mellemrum, har svært ved at sove, græder meget, har svært ved at koncentrere sig om brystet fordi verden er blevet meget mere spændende osv.
Men hos dig er det ikke sådan, hos dig, så fungerer det fint med amning fra et bryst af gangen og din dreng trives rigtig godt med det - derfor er det sådan du skal gøre. Det er derfor individuel vejledning er så vigtigt - og derfor at man som nybagt mor nogle gange bliver forvirret. F.eks. i mødregrupper, hvor sundhedsplejersken har sagt det ene til den ene mor og så noget andet til en anden... :o)
I princippet kan man ikke tømme et bryst. Hver gang din dreng dier hos dig, så sender der nogle impulser op til din hjerne, der sættes gang i nogle hormoner som fortæller brystet at nu skal der produceres mælk og mælken skal begynde at løbe. Det sker hele tiden under en amning. Derfor vil du efter en amning og selvom Emil har spist godt hos dig og fået hvad han har behov for, stadig have lidt mælk i brystet - det er helt som det skal være:o)
Du kan se forskel på mælken, ...
... den første del af mælken er vandholdig, ligner lidt skummetmælk. Den næste del af mælken er mere hvid i det, ligner mere letmælk og den sidste del af mælken er lidt tykkere - den ser man ikke så tydeligt på brystet og når man malker ud, men man ser den tydeligt, hvis man har udmalket mælk stående, så vil fløde lægge sig som en hinde øverst i flasken.
Mælkens sammensætning betyder at Emil nogle gange kun vil die kortvarigt. Det er fordi han er tørstig og det behov skal han naturligvis have lov til at få dækket. Andre gange vil han die længe og du vil kunne høre og se når han når ind til den federe mælk. Han dier langsommere og mere rytmisk, arbejder med brystet på en anden måde end lige i starten når han bliver lagt til.
Først på dagen har du sandsynligvis mere mælk og din mælk er også mere vandholdig. Det betyder at han er ofte spiser godt og længe men om aftenen vil han spise hyppigere - små måltider tæt på hinanden. Det er fordi der om aftenen ikke er helt så meget mælk - og mælken om aftenen er noget mere koncentreret i fedtmængde. Der er altså ikke så meget vand. Ved at spise små hyppige måltider om aftenen, så fylder han sig automatisk op til natten og kan så der sove et lidt længere stræk.
Det er faktisk meget fascinerende hvordan kroppen og sammensætningen af mælk hele tiden regulerer sig ind...:o)
Fortsat held og lykke, - og tillykke med den dejlige dreng.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











