Svar: Hvorfor spise grød?
Kære Helle
Førhen i tiden var grød noget alle spiste. Mange spiste det dagligt og i hvert fald flere gange om ugen - grød var en del af vores basiskost. I dag spiser vi ikke særlig meget grød, men det anbefales fortsat og det gør det, fordi man ved at der er noget sundt i at spise grød. I grøden er det nemlig ikke kun kostfibrene man får, men både grynenes skal og kim og man ved at fuldkornsprodukter forebygger forskellige sygdomme - sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og faktisk også tarmkræft.
Samtidig er grød med til at holde gang i maven, det er billigt og det giver en god mæthedsfornemmelse - det er jo også værd at tage med. Det er således årsagerne til at grød anbefales og især anbefales til børn som morgenmad.
Det betyder dog ikke at din datter ikke kan få fuldkornsprodukter og kostfibre på anden vis, og det er rigtig godt at hun er glad for brød. Du kan bage nogle grovboller til hende og du kan købe fuldkornspasta.
Det er helt normalt for hendes alder at hun ikke rigtigt gider skeen, hun lukker munden for skeen - både når det er grød og når det er A38 og det handler om at hun i denne alder også begynder at vise mere vilje og selvstændighed. Det lyder også som om at hun er god til at indtage mad og drikke nok, så hun sover fint om natten osv. Hun lyder til at være en pige der har det rigtig godt.
Det vil være rigtig godt, hvis du som sagt bager nogle boller til hende, som hu kan få i stedet for grød. Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller ...
... havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
----------------------------
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du til frokost kunne tilbyde hende flere grøntsager - fibre fås også gennem de grøntsager vi spiser og du må derfor meget gerne tilbyde hende grøntsagsmos eller kogte grøntsager til frokost, ligesom du gør om aftenen. Det kan sagtens være en rest fra aftensmaden som du bruger til frokost, det kan være lidt kogte pastaskruer, kød osv. som hun får sammen med sine rugbrødshapsere.
Ellers lyder det som om at det går rigtig fint hos jer, fortsæt endelig den gode gænge:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







