Svar: Reflux og astmatisk bronkitis
Kære TrineE
Tak for dit brev, jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål så godt jeg kan, med den viden jeg som sundhedsplejerske besidder:o)
Airomir er et almindeligt valgt produkt til behandling af astma hos børn. Det bruges ved akutte astmaanfald, men bruges også som forebyggende behandling. Der er helt klare retningslinier for hvor meget barnet må få dagligt, da der kan være bivirkninger forbundet med for høj eller for hyppig dosering. Derfor skal dosis og doseringshyppighed altid ske i samarbejde med lægen.
En af de mest almindelige bivirkninger som jeg kender til er uro hos barnet. Det er ofte en indre uro og barnet kan i perioder virke lidt hyperaktiv. Voksne som for denne type medicin beskriver ofte også hvordan de oplever en indre uro og de kan også nogle gange ryste på hænderne på grund af stort forbrug af medicinen.
Det er meget sjældent med det sker at man kan få overfølsomhedssymptomer ved brug af Airomir. Det kan være f.eks. det der hedder urticaria eller nældefeber, der er et kløende udslæt, der ligner små vabler på huden. Det kan komme og forsvinde igen inden for relativt få timer. En version af urticaria kaldes for angioødem. Her hæver huden lidt mere diffust og ofte vil det være øjenlåg, læber, kønsorganer, tungen eller de øvre luftveje som hæver.
Hvorvidt de ødemer du fornemmer hos din dreng kan hænge sammen med dette tør jeg ikke sige, men det er da relevant og nærliggende at tænke at der kan være en sammenhæng med hans medicinindtag. Igen skal man jo så vurdere, hvordan han trives bedst, hvad der er vigtigt for ham og det lyder jo som om at han har rigtig god gavn af sin medicin.
Spirocort er også et hyppigt brugt præparat og det bruges til at forebygge astmaanfald. Det anbefales normalt at når barnet trives med dosis, så reguleres dosis ned til det, som barnet som minimum kan klare sig med - barnet tilbydes således en vedligeholdelsesdosis, det der er nødvendig for at kontrollere barnets symptomer. Når børn behandles med medicin mod astma, så bør barnet altid følge et fast skema og hvis man oplever at barnet i en periode pludselig har behov for mere eller mindre medicin, så er det ...
... vigtigt at det reguleres i samarbejde med en læge. Det er f.eks. vigtigt at man ikke fra den ene dag til den anden fjerner spirocort, men laver en gradvis nedtrapning, hvis barnet er parat til det.
Jeg mener ikke at Spirocort har nogen smag, men det kan godt give kvalme. Hvordan Airomir smager ved jeg ikke, men sandsynligheden for at få kvalme og dermed reflux - det er en mulighed...
De almindeligste bivirkninger til Spirocort er svamp i munden, at barnet hoster eller lyder hæs når det taler. Jeg kan ikke ud af dit brev se om din dreng også får binyrebarkhormon eller har fået det. Dette er relevant da jeg rent faktisk mener (men det må du ikke hænge mig op på:o) at der er en sammenhæng mellem behandling af spirocort og steroidbehandling. At man her er opmærksom på at spirocort på en eller anden måde kan påvirke væksten hos børn og at man derfor nogle gange giver steroidbehandling sammen med. Netop derfor er man meget opmærksom på at følge børns vækst og udvikling, men lige hvad det er for processer i kroppen der går igang, tør jeg desværre ikke sige. Det her er jo et meget lægeligt område, så du må som sagt ikke hænge mig op på, hvad jeg her skriver... Tal med børnelægerne om det!
Jeg har som du søgt lidt på nettet for at finde ud af om der er en sammenhæng mellem refluks og astma og er her støt på en norsk læge Ketil Størdal, som har undersøgt sammenhængen mellem disse to ting. Han mener tilsyneladende at der er mere end 2,5 gang større risiko for refluks hos et barn med astma sammenlignet med 'raske' børn. Årsagen er ikke afklaret, men sammenhængen er der... Jeg vil sende dig et link omkring dette.
Derudover så tænker jeg at det må være relevant for dig at vide, at vi i Danmark har et forskningscenter for børn og astma. Du finder det på copsac.com. Jeg tænker det vil være helt relevant at du eller jeres læge kontakter det center for at høre, hvad man ved i dag og hvorvidt der er sammenhæng imellem de spørgsmål du stiller og de symptomer du oplever din dreng har. Det må være der du får de bedste råd.
Jeg håber du kan bruge mit svar, selvom jeg ikke er læge:o) Fortsat held og lykke og rigtig god bedring med din dreng.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre






