Svar: Pludselig panik ved egen seng efter sygdom

---

Kære Bonnie

Du har naturligvis ret i at det både er sygdom og separationsalder der gør, at Seamus i øjeblikket har rigtig svært ved at falde til ro om aftenen. Den øgede opmærksomhed han naturligt har fået i forbindelse med at have været syg, har han nydt og haft brug for og dette sammenfaldende med hans udvikling, gør at han naturligt søger dig mere nu.

Seamus har har rigtig meget behov for at kunne se dig, for at vide at du er der og at han ikke er forladt. Samtidig betyder det at han er begyndt at kravle, at han nu bevæger sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt, at du i denne periode sætter dig hos ham, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Det er meget vigtigt at du lytter til ham og forsøger at finde ud af hvorfor han græder om aftenen og så derudfra vurderer hvordan du så skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, behov for hjælp til at finde fysisk ro, så vil det være godt at lade ham ligge i sin seng, holde hænderne på ham og berolige ham med tyngden af dine hænder og kærtegn, så han falder i søvn. Nogle gange hjælper det her at putte barnet på maven, stryge barnet hen over ryggen, andre gange kan man sidde og massere barnets fødder, netop for at få kroppen til at slappe af.

Andre gange er han i hopla, ønsker underholdning er 'bare' utilfreds med at dagen slutter nu, har lyst til at lege mere osv. og han tror at det at du sidder der betyder at I skal lege og have det sjovt. Så vil det være rigtig godt at putte ham kærligt men så gå til og fra.

Når man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man ...

---

---

... forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Det handler altså om at barnet lærer at sove selv, vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis du oplever at Seamus græder fordi han er utryg og føler sig forladt, er bange for at være alene, så nytter det ikke noget at gå fra ham. Børn som klynger sig til deres forældre, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre deres forældre i at gå, må man ikke gå fra. Det er et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

---

---

Nogle gange er man nødt til at tage barnet op, gå ind i stuen, vente på at han atter viser tegn til at være parat til at blive puttet og så forsøge igen. Andre gange er det nok bare at sidde der og holde lidt i hånd, ikke snakke for meget eller andet, bare være der og en gang imellem når barnet kigger på en, stille hviske "sshh, sove nu, mor er lige her, nat nat".

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis du kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at du er der, selvom han ikke kan se dig. Det kan han lære ved at du f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv. Det er på samme måde rigtig fint at du lærer ham at sengen er et trygt og dejligt sted at være, pas dog på med at han ikke forbinder sengen med et sted, hvor han skal lege - sengen skal jo netop bruges til at sove i.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre... Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---