Svar: Hvordan får jeg ham til at åbne munden

---

Kære Sarah

Du skal hjælpe ham med at holde fokus, når han spiser. Han har en alder nu, hvor han naturligt er optaget af hvad der sker omkring ham og hvis det er mere interessant end maden, så mister han naturligvis hurtigt interessen. Det er derfor din opgave at hjælpe ham med at holde koncentrationen:o)

Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, lyden af en ambulance eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en ambulance, babubabu siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...

Og så er det som sagt vigtigt med en fast plan for dagen. Netop det at ting sker til samme tid og på samme måde giver genkendelighed og det vil derfor på sigt hjælpe jeres dreng til at finde ud af hvad der skal ske. Det er således nødvendigt for at han forbinder det at sidde i den høje stol med at spise.

Grunden til at jeg har sendt dig en dagsplan er altså at netop rutinen og genkendeligheden, måden I gør det på, at I gør det samme igen og igen og igen og igen, er med til at hjælpe ham til at finde ud af hvad det drejer sig om. Det er samtidig vigtigt at I spiser sammen og at I spiser den samme mad. Han skal opleve sig som en del af familien og det at sidde ved bordet er noget I hygger jer ved, noget I er fælles om og noget I nyder.

Det kan være nødvendigt i en periode at du starter med at give ham noget med en ske efter ovenstående metode og derefter sætter du ham så ind til bordet og tilbyder ham mad i stykker, som han selv kan gnaske i. Dette imens du så spiser din mad, imens I snakker og imens du måske også kigger lidt i avisen eller andet - det er nemlig også vigtigt at han til en hvis grad får madro.

I forhold til maden og det at lukke munden, så begynder de fleste børn i 8-10 måneders alderen ofte at lukke munden for skeen. Jeres dreng er ved at blive så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor du bliver ...

---

---

... så dybt frustreret, når han ikke vil...

I alle andre situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse og spille fransk klovn, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han tilsyneladende et eller andet sted. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved jer.

Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og et eller andet sted er det jo også relevant nok, da børn nødigt skulle få en spisevægring som ender med at kræve indlæggelse.... Det er dog sjældent nødvendigt:o)

---

---

Men det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan også forsøges.

At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham.

Så grunden til at han lukker munden, handler altså på den ene side om at han let mister koncentrationen og skal hjælpes med at holde denne og så også at han har en alder nu, hvor han bliver mere og mere selvstændig, gerne vil have lidt indflydelse og lidt medbestemmelse.

Og tilsidst - det er helt naturligt at han tager maden ud af munden, putter den ind igen og ud igen. At han maser maden imellem sine hænder - han undersøger maden, han lærer en masse på den måde. Men for at noget af maden også skal synkes og gå i maven, så har det naturligvis også noget at sige, hvor meget mælk han indtager - han kan ikke spise hvis han ammes for meget og som sagt er 3, max 4 amninger hvad han har behov for i denne alder:o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---