Brev:
Bruger mig som sut for at kunne sove

Hej sundhedsplejerske
Nu har jeg siddet og læst flere af spørgsmålene og svarene på denne side og har allerede fået nogle råd, men synes alligevel ikke helt, mine spørgsmål bliver besvaret. Derfor denne lange smøre.
Min søn er 6 måneder og en skøn og glad dreng. Desværre startede vi med kolik de første 3 måneder. Min mand og jeg skulle flytte til udlandet og han var flyttet i forvejen, så jeg var meget alene med min søn. Det var selvfølgelig hårdt og næsten den eneste måde min søn ville falde i søvn var ved brystet.
Vi har fra fødslen forsøgt at få ham til at tage sut, men det er ikke lykkedes. Han synes den er meget sjov at lege med, men på et tidspunkt bliver han gal og spytter den ud. (og ja, vi har forsøgt forskellige former og størrelser osv.)
Så han bliver altså ammet i søvn. Han vågner ofte og tit tager jeg ham over i sengen, så jeg ammer liggende.
Da han er ca 4 måneder og ovre kolikken prøver vi at ligge ham til at sove i sin egen seng efter aftensmåltidet uden at han har brystet i munden. Og det virker!! I en hel uge faldt han i søvn af sig selv og skulle kun have mad 1 gang om natten. Det var en fantastisk uge.
Så sker der åbenbart noget, for lige pludselig virker det ikke. Det er en uge før vi skal på juleferie i DK, så vi gør ikke rigtig noget, for han får alligevel rytmen ødelagt når vi skal hjem og bo hos flere forskellige. (fremmede steder for ham). På juleferien bliver det til, at han bliver ammet i søvn liggende i vores seng. Det er nemmest for mig.
Og sådan har det så været siden. Problemet er, at han stadig vågner mange gange i løbet af natten (5-10 gange alt efter hvor god en nat det er) og han kan ikke falde i søvn igen af sig selv åbenbart. Så jeg får aldrig mere end 1-2 timers sammenhængende søvn.
Vi synes vi har prøvet alt. At vugge ham i søvn, at køre en tur i barnevognen, at give ham sutteflaske (hvilket vi ikke har succes med), at give ham sutteklud, at lade ham græde....
Og han falder da også i søvn til sidst, men vågner så efter 30 ...
... min-1 time og så kan vi starte forfra.
Vi er begyndt på skemad og han er rigtig glad for det. Han vil dog ikke rigtig have noget at drikke og derfor bliver han "fyldt op" med bryst inden han skal sove. I løbet af dagen går det fint. Han sover ca. 2 timer om formiddagen og et par gange i løbet af eftermiddagen. Tidligt og sent om eftermiddagen 1/2-1 time. 2 hvis jeg er heldig.
Så døgnrytmen ser ca. sådan ud:
Vågner 8.30
Får risgrød m frugt som morgenmad
Får bryst kl. 10.30 hvor han falder i søvn
Vågner 12.30
Får grød
Får bryst kl. 15.00
Kører tur i barnevognen, hvor han falder i søvn
Vågner 16.00
Får noget frugt
Bliver ammet i søvn sen eftermiddag hvor han sover 1/2 time
Får aftensmad (grøntsagsmos) kl. 18
Bliver ammet i søvn kl. 20
Vågner så 5-10 gange i løbet af natten og vil have bryst.
Igår prøvede vi at give ham lidt grød inden sengetid og det bevirkede han sov meget længere end normalt. Altså til ca. 1. Så det prøver vi selvfølgelig igen.
Men han sover altså stadig hos os i sengen og han græder og græder hvis han bliver lagt i sin egen seng. Vi prøvede i sidste uge, hvor jeg var klar til at tage kampen, men efter han havde grædt i 3 timer (vi var der selvfølgelig og prøvede at trøste med mellemrum) overgav jeg mig og han blev ammet i søvn.
For os er det tydeligt han bruger mig som sut og at det handler om tryghed. For når han ligger mellem os i sengen, kan han nogle gange godt falde i søvn igen af sig selv. Og det sker oftere, at han når han bliver ammet vender sig væk og falder i søvn af sig selv.
Men jeg er helt slidt ned af ikke at få lov at sove mere end i et par timer. Nu i 1/2 år. Og far kan ikke rigtig hjælpe da han jo ikke vil tage hverken sut eller flaske. Det er selvfølgelig frustrerende for os begge.
Hvad kan vi gøre?
Jeg tænker, jeg måske skal bytte om på amning og måltider? men han vil stadig ikke falde i søvn af sig selv.
Håber, du har nogle guldkorn, vi kan prøve.
Han er ellers meget glad og tilfreds og tager fint på osv.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder









