Annonce

Annonce

Svar: Ammes igen fuldt ud efter sygdom


5. marts 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mamamirakuli

Det er sådan at sygdom ødelægger alt - sovevaner, spisevaner osv. og det kan tit føles som om at man bliver sparket tilbage til start igen. Jeg kan godt forstå du føler det frustrerende, især fordi det jo så presser på i den anden ende, - han skal jo lære at leve af andet end brystmælk, når du skal begynde at arbejde.

Heldigvis har din dreng jo en alder nu, hvor han må få rigtig meget forskelligt og det er super godt at han har en naturlig nysgerrighed og gerne vil putte i munden. Det kan godt være at han har en aversion mod skeen og nogle gange hjælper det at tilbyde en anden type ske - en anden farve, en anden form, et andet materiale fordi den ske ikke forbindes med den medicin han har fået osv. En anden mor var så opfindsom at hun lavede en agurkeske, - skar en ske ud af agurk og brugte den i en overgang...:o)

Jeg tænker at det er vigtigt at I får en helt fast struktur på dagen, det vil sige helt faste tidspunkter at spise på og en fast rytme omkring det. Det gør ikke noget at han kun spiser 5 skefulde, det er vigtigt at fokusere på genkendeligheden og ikke indtaget. Selvom det ikke er meget der glider ned hver gang, så synes jeg altså at du skal tilbyde ham mad 4 gange dagligt, som er passende for hans alder og han skal have både moset mad og mad i stykker.

En fast plan for dagen giver genkendelighed og vil dermed godt kunne få betydning for hans indtag af skemad. Det at sidde ved bordet osv. på fast tid, kan gøre at han stille og roligt vender sig til hvad det er der foregår og vil gøre at han begynder at spise mere. Det er altså vigtigt at skabe rutiner som på sigt giver genkendelighed og dermed gør spisesituationen tryg igen.

Du kan købe mad fra glas og du kan give ham hjemmelavet mad. Han må få det hele - gerne små brødhapsere (du kan give ham små stykker af hjemmebagt bolle), du kan give ham små stykker af indmaden af en ...


Annonce

... frikadelle, en kartoffelbåd, en kogt kartoffel, en kogt blomkål eller broccolibuket, du kan give ham ris, pasta (lasagne, pastaskruer osv obs. glutenindholdet), sovs af forskellig slags. Giv ham det samme som I får og sørg for at noget er moset og andet er i stykker.

Jeg har set børn helt ned i 7 måneders alderen spise med en gaffel og det kan du også forsøge - putte på og lade ham selv føre til munden. Jeg har naturligvis også set børn som i 9 måneders alderen endnu ikke kunne dette, men det er da et forsøg værd. Ellers kan du give ham med dine fingre og du kan også lade ham selv forsøge sig med fingrene - det går tit helt fint.

Netop lidt hjemmebagt bolle er godt i forhold til de hårde skorper nu hvor han har tænder og nemt bider et stykke af. Gode boller kan være havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Du må også gerne lade ham smage lidt smoothies en gang imellem det kan jo gøre det ud for den frugtmos han måske ellers skulle have haft med ske - han må naturligvis ikke få honning osv. men de ting du nævner er umiddelbart helt okay.

Så mit råd til jer, er altså at du forsøger at appellere til hans lyst til mad netop ved at tilbyde ham det, som han ser I andre spiser. I skal spise til helt bestemte tider og han skal forbinde det at spise med noget rart og hyggeligt. I skal have nogle helt faste ritualer omkring måltiderne, så det giver genkendelighed og dermed på sigt bliver trygt for ham igen.

Jeg håber mine tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce