Svar: Laxoberaldråber mod forstoppelse
Kære lettede mor
Jeg kan godt forstå du er lettet over at I nu har fået jeres datters mave til at fungere, for det er som du skriver enormt vigtigt i forhold til hendes generelle trivsel. Hvis maven ikke fungerer, så påvirker det hendes madindtag, hendes humør, hendes lyst til at udforske verden - det betyder så meget for at have det godt.
Laxoberal er som du skriver let at tilbyde børn fordi det er få dråber barnet har behov for og det er derfor lettere at sikre barnet indtag af laxoberal, end det er at skulle give barnet både laktulose og movicol. Laxoberal virker dog anderledes end de to andre produkter og derfor skal det altid gives i samråd med lægen. Jeg må som sundhedsplejerske f.eks. ikke anbefale forældre at give deres barn laxoberal, men kan naturligvis henvise til lægen til vurdering af hvorvidt forskellige typer af afføringsmiddel kan være aktuelt.
Laktulose og movikol hører til den kategori af afføringsmiddel som hedder 'osmotisk virkende laksantia', som virker ved at blødgøre afføringen i tarmen. Laxoberal hører til den kategori af afføringsmiddel, som har primær virkning på tarmmotorikken. Det virker ved direkte at stimulerende tarmtarmbevægelserne og ved at hæmme aborption af salt og vand samt fremme sekretionen af tarmen. Der er ...
... altså ved brug af laxoberal en primær virkning på selve tarmen og ikke som ved laktulose en primær virkning på tarmindholdet.
Netop det at produkter påvirker tarmbevægelserne er grunden til at man er tilbageholdende med at anbefale det til børn. Nogle børn har behov for afføringsmiddel i længere tid og det man er bange for er faktisk at barnet vil blive afhængigt af produktet - at barnet får det man kalder for 'en doven tarm'.
Hvor meget der skal til for at dette sker, tør jeg desværre ikke sige, det er netop derfor man altid skal have en læge med i ordinationen. Det er også sådan at overdreven og langvarig brug af laxoberal kan medføre forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen, og laxoberal indeholder natriumpicosulfat, som ved indtagelse i større mængder kan ødelægge slimhinden i tyktarmen - igen tør jeg ikke sige, hvor meget der skal til og hvor længe man skal bruge det, for at dette kan ske.
Laxoberal er altså en produkt som virker meget anderledes en de to andre (laktulose og Movicol) men dermed ikke sagt at I ikke kan bruge det. Jeg har skam mødt børn som har fået laxoberal og hvor det, som hos jer, har været en stor hjælp og på ingen måde har givet problemer:o)
Nu ved I lidt om overvejelserne omkring det, håber I er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S








