Svar: Ked af det ved aflevering i vuggestue

---

Kære Aicha

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, for det gør simpelthen så ondt i et mødrene hjerte, at skulle aflevere sit barn så grædende og ulykkelig, som du beskriver.

Der er hos jer flere ting som gør sig gældende og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig:o)

For det første er det jo naturligt at han er træt, ked af det og synes det er hårdt, da han netop har været syg. Det at have ondt i ørerne, få lagt dræn osv. er, trods det lille indgreb det i lægeverdenen er, noget stort for et lille barn. Han kan jo ikke forklares hvad der skal ske og at man søger at hjælpe ham, at det vil gøre ham godt. Og der er ingen tvivl om at det har været en stressfaktor for ham.

Det tager naturligvis tid at komme sig over og derfor er det super godt at I er opmærksomme på at han lige nu har behov for at I tager jeg tid til ham, sørger for ro og regelmæssighed i dagligdagen, prioriterer hverdagens rytme og samværet med hinanden. Rigtig godt tænkt!

Ud over øreproblemerne og hvad det tager med sig, så tænker jeg også at det handler om hans alder. Tobias er så gammel nu at han godt ved at I er et andet sted, at I går fra ham. Han kan endnu ikke forholde sig til tiden - han forstår ikke at I kommer igen kl. 16, men han forstår godt at I tager væk for en periode for så at komme igen.

Samtidig med dette så begynder han også at have lidt mere farefornemmelse. Han ved godt at han kan falde og slå sig, han ved at når han kravler op, så kan han måske ikke komme ned osv. Det betyder at hans verden bliver en lille smule mere utryg og når den er det, så er det helt naturligt at søge mor mere, fordi du er det tryggeste han har - du er den sikre base. Når han således føler sig lidt på usikker grund lige nu, så er det helt naturligt at han søger dig lidt mere.

Derudover så er det at sige farvel til dig i vuggestuen en svær afsked. Fordi han har været syg, har haft ondt osv. så har han jo naturligt fået lidt mere nærhed og kontakt og han har været lidt mere hjemme. Det er rigtig dejligt og han vil derfor hellere være hjemme end i vuggestuen. Det er svært at forholde sig til at to verdener skal mødes - hjemmet og institutionen og det er helt naturligt at børn i perioder protesterer over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de ofte igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Igen fordi det er svært for børn at skulle skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet ...

---

---

... og når man bliver afleveret.

Tobias er glad når du kommer, han har det godt og du ved at han normalt har trives i vuggestuen og føler sig tryg ved stedet. Derfor tænker jeg at det er en periode I skal igennem og at denne periode hos jer handler om at han har været syg, samtidig med at han nu har den alder han har.

Måske vil det være en idé at det er far som afleverer i en periode, det kan nogle gange gøre en forskel. Det er også en god idé at I taler med personalet i vuggestuen om hvordan de skønner at I kan gøre aflevering bedst mulig for alle.

---

---

Jeg synes det er rigtig godt at der er en pædagog som tager imod Tobias, når han kommer om morgenen og du må vurdere hvorvidt du skal blive siddende der lidt eller om det er bedre at gå forholdsvis hurtigt. Nogle gange hjælper det at blive der og lade ham falde til ro, men nogle gange kan netop det at du bliver siddende gøre at han måske fornemmer "mor synes det er svært at aflevere mig, så må jeg også hellere synes det er svært at blive afleveret". Derfor kan der være noget fornuftigt i at gøre afleveringsseancen så kort som mulig i en periode, overgive ham til en pædagog og fortælle at nu er det hende, der tager sig af ham.

Samtidig er det utroligt vigtigt at du anerkender den smerte det et eller andet sted er, ikke at få lov til at være hjemme og at det er okay at græde og være ked af det. Jeg tænker at du hjælper ham bedst ved at sætte lidt ord på, fortælle ham at du også vil savne ham, men at du samtidig ved at det bare er så dejligt at være i vuggestuen og lege med de andre børn. Tal med ham om hvad de skal lave i dag og hvor kedeligt det er at være på dit arbejde. Du skal således møde ham og fortælle at du godt forstår at det er lidt svært at skulle af sted, men samtidig også fortælle ham at det også er dejligt at være i vuggestuen.

Jeg ved ikke hvor meget tid du har om morgenen, men umiddelbart tænker jeg at det kan være udmærket at du bruger lidt tid på at sidde med ham, være sammen med ham i vuggestuen. Dog helt afhængigt af hvordan du virker og han oplever det som noget der er svært, som om du har svært ved at give slip, for så er det uhensigtsmæssigt at blive der. Du kan godt bekræfte ham i at du er der, du er jo ikke gået endnu og nu sidder I lige her og snakker lidt og putter lidt. Og så fortælle ham at du vil savne ham og du vil skynde dig tilbage til ham, kysse ham, kramme ham osv. Og når du så skal gå, så må du gøre kort proces. Få pædagogen til at tage over, lad ham vinke farvel til dig i et vindue hvis I har mulighed for det og lad være at trække tiden for meget.

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---