Svar: Griner os op i hovedet når vi skælder ud

---

Hej med dig

Tak for dit brev:o)

Når børn griner når de får skæld ud, så skyldes det ofte to ting:

For det første at jeres piger er meget trygge ved jer og at de ved, at uanset hvordan de opfører sig, så elsker I dem højt og derfor tør de godt vise jer, at de synes I ser sjove ud, når I skælder ud.

Men det kan også handle om at de føler sig meget usikre i situationen hvor I skælder ud. De ved simpelthen ikke "hvilket ben de skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

At jeres piger reagerer som de gør kan derfor godt handle om måden I møder dem på, at de simpelthen ikke forstår, hvad I vil have dem til eller ikke have dem til. At de ikke ved, hvordan de skal reagere.

Du har fuldstændig ret i, at det kan være rart med lidt praksis eksempler - hvordan I skælder ud, I hvad situationer der er tale om at de griner osv. så kan jeg komme med et bud på, hvordan I måske kunne have tacklet situationen på en anden måde... Men når det er sagt, så er der dog lidt generelle ting som gør sig gældende.

For det første er det meget vigtigt at I overvejer, hvilke signaler I sender. Det er vigtigt at I melder klart ud og det er meget vigtigt at jeres kropssprog signalerer det samme som det der kommer ud af jeres mund. Det er således ikke usædvanligt at man som forældre kommer til at grine lidt (de er jo charmerende og lidt sjove), når børnene gør noget vi ikke vil have dem til, og det kan barnet naturligvis godt misforstå. Det er også vigtigt, at et nej er et nej og ikke bliver til nej, nej, nej, jamen så gør det da... Der skal være konsekvens, barnet skal kunne regne med det du har sagt.

Det er også vigtigt at man lytter til hvad barnet fortæller, hvad barnet bliver frustreret over og at man sætter ord på og giver plads til at barnet har de følelser det nu engang har. Det er således uhensigtsmæssigt at sige "hold så op med at være så hysterisk", for hvis man ikke må græde og være hysterisk, skal man så grine i stedet, eller hvad forventer I egentlig...

Og i det hele taget er det meget vigtigt at man overvejer om man har for store ...

---

---

... forventninger til sine børn. Det er vigtigt at børnene ikke føler de skal leve op til noget, som de ikke er i stand til - igen så ved de ikke hvordan de så skal agere, hvordan de skal gøre det rigtige, hvad det rigtige er.

Det er også meget vigtigt at lære børn hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - Barnet skal opleve at det nogle gange må være med i legen, andre gange må det ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv.

---

---

Jeres datter på 4 år skulle meget gerne være længere i denne læring end lillesøster på 2. Når man er 2 år, så er det helt naturligt at rive dukken ud af hånden på en anden og måske se glad ud... hun skal jo til at lære, hvad det betyder, hun skal lære at se på den anden og se at en anden bliver ked af det, når hun handler sådan. Derfor bør I (og pædagogerne) hjælpe med at lære disse ting. Ikke skælde hende ud, som om hun gør noget forkert, men prøve at forklare med ord "se pigen bliver ked af det" osv. så hun stille og roligt lærer disse ting.

Jeres datter på 4 har som sagt lettere ved det, men hun kan det stadig ikke til fulde. Helt op i børnehaveklassen er det noget man taler med børnene om - hvad gør dig ked af det, hvad gør dig glad. Hvordan kan man glæde andre, gøre andre kede af det. Hvordan ser man ud, når man er glad, ked, overrasket, sur, rasende osv. osv. som sagt en læring børn skal igennem.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående overvejelser, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---