Svar: Rædselsfulde nætter

---

Kære Jeanett

Det lyder som en god idé at stoppe amningen helt. Jeg ved at du hele tiden har ammet Emil rigtig meget og at det i lang tid og af flere omgange har været meget svært. Jeg ved du tidligere har skrevet at du ikke har været helt rask og i dag fortæller du at din mand også har haft længerevarende sygefravær fra sit arbejde. Det lyder således som om at I er rigtig hårdt spændt for og med den alder Emil har nu, er der intet i vejen for at han ikke længere ammes.

Det er klart at amningen betyder meget for ham og det bliver naturligvis et savn. Men det du skal tænke på er, at han jo fint vil kunne få sit mælkebehov dækket via kosten om dagen og den tryghed og nærhed der ligger i at blive ammet - det kan han stadig væk få, - bare på en anden måde.

I skal naturligvis sørge for fortsat at give ham masser af fysisk kontakt, masser af kram, sidde med ham, vugge ham, knuse og kærtegne ham. I kan give ham fysisk kontakt ved at massere ham, bade ham, give ham kildeture og tumle med ham og det er lagt bedre for jer alle på sigt end amningen er.

Det er altid lettest at stoppe amningen når både mor og barn er enige om det, men sådan kan det ikke altid være. Emil bliver også mere og mere bevidst om hvad han vil og du kan således ikke regne med at han selv siger fra. Du fortæller netop også at han har sat ammefrekvensen op - det går således den forkerte vej og du er nødt til at sige til dig selv, at han har brug for andet end modermælk. Hans indtag af modermælk påvirker hans indtag af anden mad og det er uhensigtsmæssigt i forhold til hans alder, den udvikling og det energibehov han nu har. Så selvom det er hårdt, så bakker jeg 100 pct. op om din beslutning om at amningen må stoppe og det er helt fint at gøre dette i påskeferien.

Kender Emil til at noget er slut? Du ved, når bogen klappes sammen og bogen er slut eller når mælkekartonen er tom og skal smides ud? Det vil være en rigtig god idé at du bruger ordet "slut" - og gestikulerer slut med dine hænder. Ligesom alt andet i dagligdagen ofte slutter, så slutter amningen også. Så når han tager fat og vil løfte op i blusen så siger du stille og roligt "slut", der er ikke mere. Har han brug for at være tæt på dig om natten så er det helt okay, men tag en t-shirt på så han ikke har fri adgang til brystet - det er jo slut og der er ingen grund til at friste ham... :o) Det er synd.

Du skal så sætte noget andet i stedet, når han søger brystet og du siger "slut" så sig samtidig er du tørstig eller er du sulten og tilbyd ham en kop mælk, en tår vand eller et stykke agurk, en frikadelle eller lignende. Altså et godt og helt naturligt alternativ til mælken i brystet.

Når han skal sove og søger brystet igen, så tilbyd ham en kop varm mælk og en banan - der er nogle stoffer i banan som gør børn rolige og derfor er banan godt inden sengetid. Giv ham så også en godnat historie og så kan han putte med en bamse, I kan sidde med ham i hånden osv. men han skal sove uden brystet.

En plan for dagen som sikrer ham hans behov for mad og mælk kan se således ud:

Morgen: Havregrød, evt. med frugtmos, mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i stykker, vand af kop

Sover formiddagslur

Frokost: Rugbrød med smørbart pålæg, tilbehør fra aftenen i forvejen, det kan være en frikadelle, et stykke kylling, kogte pastaskruer, lidt kogte ærter, majs, gulerod eller lignende. Vand af kop

Sover middagslur

Eftermiddag: En portion tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, lidt müsli, frugtmos eller lignende, ½ bolle med smør, frisk frugt i stykker, vand af kop

Aften: Aftensmad som I spiser, grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, sovs af forskellige slags. Evt. en portion frugtgrød med mælk til dessert eller måske en portion havregrød eller øllebrød med mælk, hvis I oplever at han ikke har spist særlig meget aftensmad. Mælk af kop

Puttes til natten med en kop lun mælk og en banan og en godnathistorie.

Sen aften/nat: kan tilbydes vand, hvis han vågner og er tørstig

Jeres dreng har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han bevæger sig nu mere og mere rundt på egen hånd, udvikler sig hele tiden motorisk og det betyder også at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at ...

---

---

... sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Jeg vil råde jer til at putte ham direkte i sengen om aftenen. Giv ham som sagt en kop mælk og en banan, at falde til ro på og sæt jer så lidt ved ham. Syng en sang, læs en lille historie, - hvad I nu synes er et passende godnatritual. Og herefter så skal I så vurdere, hvad der sker. Måske vil han acceptere det og lægge sig til at sove, måske vil han begynde at græde og her skal I så lytte til ham og forsøge at finde ud af hvorfor han græder og så derudfra vurdere, hvordan I så skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Bare sidde der, holde hænderne ved ham, berolige ham med et stille "syyy" eller "sååå".

Men andre gange græder han måske fordi han er utryg og føler sig forladt, hvis I går fra ham og her er det ikke altid nok at sidde ved siden af, så må man nogle gange tage ham op, give ham fysisk kontakt og berolige ham og så atter putte ham igen. Altså hele tiden lidt op og lidt ned, så han finder ud af at I er der, men at I mener at han skal sove.

Det er meget vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed. Derfor skal han starte med at sove i sin seng, fordi I på sigt jo ønsker at han skal sove der.

---

---

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det nogle gange være nødvendigt at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved endten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis barnet protesterer mod at man går, så er det okay, han må gerne protestere. Han er så gammel nu at han ikke vil gå glip af noget og det er svært for ham at overgive sig til søvnen og acceptere at han skal sove... så han må gerne være frustreret over det og derfor gerne protestere. Det er okay.

Men hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og så er det fordi han lige nu er inde i en periode, hvor han har behov for jer. Derfor skal han have den kontakt han beder om, for kun derved får I ham til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Det skal være hyggeligt og rart at sove, sengen og sovestedet skal forbindes med noget som er trygt og dejligt, der skal være en lille natlampe, sengen skal være rar at ligge i, måske en uro at kigge på, lidt musik at lytte til osv. Han skal have en sut, en sutteklud, en sovebamse eller et eller andet andet, som er substitut for mor og far, substitut for brystet og så skal han puttes på en god og kærlig måde. Hvorvidt I så skal være der, gå til og fra, sidde hos ham osv. det må tiden vise, men det er vigtigt at I arbejder på at lære ham det nu og det lyder også som om at I er parate til at tage den tur... om ikke nu, så i påsken.

Rigtig meget held og lykke med det - det blev et meget langt svar i dag, så jeg håber at I hermed er hjulpet rigtig godt på vej. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---