Svar: Småspiser med lyst til det hele

---

Kære familie

Velkommen til - I er bestemt ikke de eneste fra Spanien eller udlandet som skriver til mig:o)

Det er dejligt at jeres datter er glad for skemaden og det gør ikke noget at hun spiser mere grøntsagsmos end grød. Det vigtigste lige nu er at fokusere på at hun gerne vil, har en naturlig nysgerrighed omkring det og derfor åbner munden.

Jeg synes dog ikke I skal tilbyde jeres datter fennikelte. Jeg ved godt at det anbefales af flere alternative behandlere til børn med kolik eller lignende maveproblemer, men jeg har talt med både fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsen omkring brug af dette og det anbefales ikke.

Det er sådan med fennikel at det hører til de grøntsager som har et højt indhold af nitrat og derfor ikke anbefales til børn før efter 6 måneders alderen og her kun i begrænset mængde. Nitrat er ikke i sig selv sundhedsskadeligt, men det kan omdannes til nitrit som kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.

Man ved desværre ikke hvordan fennikel i form af te kan påvirke barnet og derfor bør det ikke bruges. Derudover så er det også sådan at der jo ingen næring er i te og små børn skal sikres næring via mælkeindtag. Hvis man giver barnet for meget te, så tager det altså pladsen op for mælken og det kan gå ud over barnets trivsel.

Med hensyn til gluten så anbefales det at man først tilbyder barnet glutenholdige grødtyper efter 6 måneders alderen og her lader indtaget stige gradvist. Gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen Cøliaki. Gluten findes især i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter og majs, ris, boghvede og hirse indeholder slet ikke gluten. Vær opmærksom på at mannagryn og spelt indeholde gluten. De bedste grødtyper at begynde med ved 6 måneders alderen er havregrød og øllebrød, netop fordi havre og rug ikke indeholder meget gluten.

Risgrød er en meget mild og meget neutral grød og jeg tænker at du med fordel kan bruge den som lidt basis for at få introduceret lidt andet mad. Du kan f.eks. godt bruge lidt gulerodsmos som topping på en risgrød. Du kan også blande lidt risgrød med lidt havregrød eller lidt frugtmos med lidt ris, hvis hun godt kan lide dette, så hun stille og roligt begynder at få lidt mere variation.

Ellers vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge med havregrød og øllebrød, eller evt. selv lave flerkornsgrød, hvor hvede ikke udgør for stor en del...

Opskrift på 3 korns grød:
1 spsk. havregryn, 1 spsk. hirseflager, 1 spsk. rugmel (ialt ca 40 gram)
2 dl koldt vand
1 tsk fedtstof
½ dl modermælkserstatning

Gryn, flager og mel komme i gryden sammen med vandet. Varmes op under omrøring og koger i 2-3 minutter hele tiden imens du pisker i det. Tag gryden af varmen og tilsæt fedtstof og modermælkserstatning så grøden bliver lind og fint i konsistensen. Tilsæt evt. lidt frugtmos som topping.

Af grøntsager kan du lave mos af næsten alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Da hun godt kan lide smagen af fennikel, så vil hun måske synes om at du laver en rodfrugtsmos...

Når hun er begyndt med mange flere smagsvariationer og det går rigtig godt, så vil det være fint at du begynder at tilbyde hende kogt kød og fisk i grøntsagsmosen. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren eller du kan bruge indmaden af en frikadelle. Kødsovs og lignende som ikke er hårdt stegt på panden, men som mere har stået og simret i tomatsovs er også helt fint.

Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Børn kan tit godt lide de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hendes mos lidt smag ved at bruge det. Du må også meget gerne give hende ris og lignende om aftenen, ris indeholder ikke gluten og er således okay. Det vil også gøre at hun skal til at tygge lidt og arbejde med maden i munden på en anden måde.

Du kan købe grød og mos som er industrielt lavet og du kan give hende mad, som du selv laver. Nogle gange er det praktisk at bruge det man køber, når I f.eks. skal ud osv. Men om aftenen er det oplagt at tilbyde hende mad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Her skal du jo så sørge for at give hende så ...

---

---

... stor variation som muligt. Rester fra aftensmaden kan også gemmes og gives til frokost næste dag.

Du må gerne fra måneders alderen give hende brødskorper at sidde med i hånden. Det gør ikke noget at brødet indeholder æg og gær - det er det samlede glutenindtag dagen igennem du skal tage hensyn til. Det kan være endeskorpen af et brød, det kan være et stykke knækbrød, en riskiks (selvom det ikke er så lødig kost), det kan også være skorper man køber - du ved lidt som tvebakker og lignende. Du kan også riste rugbrød i ovnen og så give hende sådan et hårdt stykke at sidde med - men det er jo nok ikke rugbrød I har mest af hvor du bor.

Du kan også bage selv, havregrynsboller eller boller med grahamsmel, de er rigtigt gode både nu, men bestemt også senere, når hun i 8-10 måneders alderen skal til at spise meget mere brød...

Havregrynsboller, som hun kan sidde og gnaske lidt i:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

---------------------

Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god. En bog du i øvrigt kan downloade på www.sst.dk.
------------------------
Med hensyn til jern, så er det sådan at din datter bør tilbydes jerntilskud dagligt, hvis hun ikke får mindst 400ml jernberiget modermælkserstatning dagligt. Da du ammer, vil det derfor være relevant at tilbyde hende et dagligt jerntilskud. I Danmark anbefaler vi at barnet tilbydes jerntilskud dagligt (8-9 mg ferrojern) i alderen 6-12 måneder.

Selvom du tilbyder din datter kød, grøntsager og kornprodukter så vil det ikke kunne dække hendes jernbehov. Hun har brug for ekstra tilskud af jern ved siden af. Det handler ikke om at hun mangler jern på nuværende tidspunkt, men handler om at opbygge et jernniveau, så hun ikke mangler jern når hun går ind i sit andet leveår.

---

---

En plan for dagen, der måske kunne passe til jer, kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød eller 3 kornsgrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop

Formiddag 9: Tilbydes lidt brødskorper, frisk frugt eller lignende at sidde med i hånden

Ammes eller tilbydes flaske med mme og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, begynde med flere smagfulde grøntsager og stille og roligt også begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Vand af kop. Tilbydes lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende at sidde med i hånden.

Ammes eller tilbydes flaske med modermælk eller modermælkserstatning og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-16: Ammes og kan her også tilbydes lidt frisk frugt i hånden eller måske lidt frugtmos evt. sammen med sit jerntilskud. Vand af kop.

Sen eftermiddag powernapper evt. men de fleste børn begynder at kunne springe denne lur over, hvis de har sove både formiddags- og middagslur.

Aften 18: Grøntsagsmos med udgangspunkt i jeres mad og begynde med lidt kogt kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske

Nat: 24-05/06: Så vidt muligt ingen mælk

Jeg kan se at I hos jer spiser meget sent og også putter jeres datter til natten ud fra dette. Hvis det fungerer godt for jer, så kan I naturligvis godt bibeholde denne rutine, men på sigt, vil det måske være rart for jer alle at spise tidligere og putte hende tilsvarende tidligt, så I forældre får lidt voksentid om aftenen.

Jeg håber I kan bruge ovenstående plan for dagen og mine tanker videre frem. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---