Annonce

Annonce

Svar: Kost, vælling eller grød


28. februar 2008

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Susanne

Jeg synes ikke du skal begynde at give din dreng hverken grød eller vælling så længe han ikke er ældre end han er. Der er ikke nogen undersøgelser som viser, at børn får mere ro i maven af at begynde med vælling eller grød og tidspunktet for hvornår man starter afhænger af helt andre ting.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).

Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og hører til det man kalder for tilskudsblanding. Det betyder at vælling er noget man kan springe fuldstændig over - det er ikke noget man behøver give sit barn. Nogle forældre vælger at tilbyde barnet en flaske vælling inden natten i håbe om at barnet sover lidt mere roligt på dette. Det er sådan at vælling og modermælkserstatning mætter lidt mere end modermælk gør, så børn der får flaske spiser ofte færre gange i døgnet end børn der bliver ammet. Derfor oplever nogle forældre at vælling har en effekt.

Samtidig har vællingen den fordel at barnet jo indtager meget stor mængde, netop fordi det gives af en flaske. Barnet vil således godt kunne drikke mellem 100-200ml vælling, hvor barnet, hvis man vælger at tilbyde skemad starter med kun at spise 4-5 skefulde - det mætter således ikke så meget og det tager længere tid inden man opnår en effekt. Samtidig så skal barnets tarmsystem måske arbejde lidt mere med at nedbryde en rigtig grød, fremfor vælling der drikkes som mælk og vælling giver derfor ofte ikke helt samme uro i maven, som en stor portion grød kan gøre...

Når man begynder med grød, så er det derfor ofte også en god idé at tilbyde barnet grøden i løbet af dagen og ikke lige inden sengetid. Man kan tidligst fra 4 måneder starte med lidt ris, majs eller ...


Annonce

... hirsegrød og i begyndelsen er det kun smagsprøver. Barnet skal vende sig til at spise med ske, føre maden med tungen tilbage til svælget, synke det og det kræver rigtig meget øvelse og mundmotorisk færdighed og først når barnet mestrer dette kan man øge barnet i indtag.

I forhold til din dreng maveproblemer, så tænker jeg at det for det første lyder fornuftigt at se om det kan gøre nogen forskel at du forsøger at trække amningen lidt. Det er fint at forsøge med amning hver 3 time og det kan godt få indflydelse på din drengs tendens til at gylpe.

Når du vil forsøge med noget andet end modermælk, så lyder det som om at I hos jer måske vil kunne få lidt glæde af en flaske vælling. Giv den om aftenen inden han skal puttes til natten, eller sen aften inden du selv går i seng, i håb om at I så får lidt sammenhængende timer at sove i. Giv ham et sted mellem 100-200ml - hvad han nu kan og vil drikke.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når du vil begynde med skemad, så start med lidt grød. Begynd med 4-5 tsk og øg ham stille og roligt over nogle dage. Giv ham det på et tidspunkt hvor han ikke er for træt og ikke er for sulten - formiddag eller til frokost. Giv ham ren grød at starte med og hvis du så synes du vil give lidt smagsvariation med tiden, så kan du tilsætte en lille smule frugtmos som topping. I starten er lidt pære eller æblemos godt.

Tilbyd ham altid vand sammen med skemaden og når han begynder at kunne spise en lille dl uden problemer, så kan du begynde at give ham 2 gange dagligt. Hvis du starter allerede når han er 4-4½ måned, med skemad en gang dagligt og vælling til natten, så vil det sandsynligvis passe at tilbyde ham skemad 2 gange dagligt i 5-6 måneders alderen. Mellem 6-7 måneder kan du så øge ham til 3 gange dagligt.

Amningen bibeholdes i starten som hidtil - den skemad og vælling du giver, kommer således ud over det du plejer at amme. Det er også derfor det stille og roligt vil mætte ham lidt mere og modermælken er fortsat meget vigtigt for ham. I takt med at han begynder at spise mere og mere skemad så vil han spise mindre af brystet efterfølgende og på et tidspunkt vil han sige fra, når du tilbyder brystet efter en portion skemad og det er okay. Resten af dagen og aftenen og evt. natten skal han jo ammes som hidtil.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce