Annonce

Annonce

Svar: Skemad og amning - 6 mdr.


26. februar 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej Louise

Nu hvor Alexander er blevet 6 måneder, så tænker jeg at du skal til at give ham meget mere variation i den mad han får. Det er simpelthen for kedeligt for ham ellers - han skal have mad som tager udgangspunkt i jeres mad, mad som smager af noget. Han skal også have noget i hånden, brødskorper, agurkestænger og lignende som han kan sidde med selv og så skal han til at have skemad 3 gange dagligt.

I første omgang, så tænker jeg at det at du nu skal til at komme lidt kogt kød og fisk i mosen og at du skal til at lave mos af mange flere slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Når og hvis du vil lave en rodfrugtsmos, så kan du købe en pose frosne blandede rodfrugter, koge dem og blende dem med lidt fedstof og modermælkserstatning.

Når du skal give ham kød og fisk i mosen, så det det ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren eller du kan bruge indmaden af en frikadelle. Kødsovs og lignende som ikke er hårdt stegt på panden, men som mere har stået og simret i tomatsovs er også helt fint. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Børn kan tit godt lide de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hans mos lidt smag ved at bruge det. Du må også meget gerne give ham ris og lignende om aftenen, det vil også gøre at han skal tygge lidt og lidt ris i en grøntsagsmos kan også være med til at gøre den lidt grovere og på den måde lære ham at tygge og arbejde med maden på en anden måde.

Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver ham dette, men naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Derfor må du mose det, så det passer til ham. Nogle børn kan godt klare at maden er lidt grov, andre har behov for at den stadig er meget fin i konsistensen - det vigtigste lige nu er at tilbyde ham smagevariation og nye oplevelser, så det atter bliver interessant at spise.

Du kan købe grød og mos som er industrielt lavet og du kan give ham mad, som du selv laver. Nogle gange er det praktisk at bruge det man køber, om aftenen er det oplagt at tilbyde ham mad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser og at du sørger for at give ham så stor variation som muligt. Rester fra aftensmaden kan gemmes og gives til frokost næste dag.

Grød kan også være de lidt grovere typer som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, evt. med lidt frugtmos på for at holde gang i maven og til at give lidt sødme. Altid vand af kop sammen med skemaden.

Med hensyn til amning ...


Annonce

... og mælkeindtag, så er det sådan at han har behov for at blive ammet til han er 12 måneder gammel eller mere, og hvis ikke du ønsker dette, så er alternativet at give ham en flaske med modermælkserstatning. Det vil han også skulle have til han er et år. Fra 9 måneders alderen kan han få mere komælk, kan spise yoghurt og lignende i løbet af dagen men han vil stadig skulle have modermælk eller modermælkserstatning ved siden af.

I takt med at han spiser mere og mere skemad, så vil han også spise mindre og mindre ved brystet og behøve færre og færre flasker - men mælken vil hele tiden være vigtig for hans indtag. Da du skriver at du ønsker at stoppe amning, så er det således et must, at han lærer at drikke af flaske. Med den alder han har nu, vil han ikke kunne indtage sit behov af en kop.

Du skal regne med at han i 7 måneders alderen fortsat vil skulle ammes eller have flaske 4 gange i døgnet, i 8-9 måneders alderen 3 gange i døgnet og mellem 10-12 måneder ca 2 gange i døgnet.

I forhold til hans alder nu, så behøver han ikke længere mælk midt om natten, men her må du forsøge at springe amningen over. Omkring midnat og tidlig morgen er amning dog fortsat relevant og det er også helt fint at du giver ham brystet efter tilbud om skemad. Det er med til at holde hans mave igang, men det er også med til at sikre, at han ikke behøver indtage så meget mælk om natten. Det er nemlig vigtigt at mælkeindtaget nedsættes, så han har plads i maven og lyst til anden mad i løbet af dagen.

Mit forslag til en dagsplan, ud fra de tider du har sendt, kunne se således ud:

Tidlig morgen kl. 05.00: Ammes og sover lidt videre

Morgen kl. 8.00: Ammes igen og puttes til morgenlur

Formiddag 9.30: En portion havregrød, evt med lidt frugtmos, vand af kop. Sidde med lidt frugt i hånden - appelsin, moden pære, melon og lignende.

Sover formiddagspowernap


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 12: Grøntsagsmos af forskellige grøntsager, begynde med lidt kogt kød eller fisk. Købe mos fra glas eller give hjemmelavet mos, evt. rest fra aftensmaden. Tilbydes brødskorper, agurkestænger eller lignende at sidde med i hånden. Vand af kop.

Puttes til middagslur mellem 13-13.30 med tilbud om amning

Eftermiddag 15-16: Ammes

Aften 17.30: Mere og mere udgangspunkt i familiens mad, mos af alle slags grøntsager, sovs, kød, fisk osv. Vand af kop. Igen tilbydes lidt brød, agurk og lignende at sidde med i hånden.

Puttes til natten med en amning eller flaske kl. 20

Sen aften 23: Ammes og kan her evt spise i søvne - ammes, når du selv går i seng

Nat 23-05: Så vidt muligt ikke amning i dette tidsrum.

Som du kan se, så skal du så vidt muligt forsøge at trappe lidt ned i amning, så du ikke ammer både i forbindelse med skemad og inden lur, men kun ammer en gang. Samtidig skal du forsøge at springe den amning over som ligger midt nat. Det er vigtigt for at give plads i maven og lyst til mere mad. Dertil kommer at du er ved at være lidt træt af amning og der er ingen grund til at trappe amningen yderligere op. Som planen her viser, så er der her plads til ca 6 amninger og det er nok til at sikre mælkeindtaget for din dreng. Du er nogle gange oppe på at amme 9 gange i døgnet...

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o) Og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce