Brev:
Vuggstue, intelligens og falde i søvn selv
Kære Helen
Det er ved at være længe siden, men nu melder behovet sig igen.
Vi har haft en lidt turbulent tid.
Elias havde det rigtig svært i vuggestuen, de første to månder, han græd, længe efter jeg var gået, for det meste gik hele formiddagen med at nurse ham og være der for ham. Efter middagsluren havde han for det meste nogle gode timer.
Hele oktober måned var en fantastisk måned, han var glad, løb ind i institutionen og faldt pædagoger og de andre børn om halsen. Han var nysgerrig og slet ikke til at styre af bare iver - rigtig rigtig glad.
I november blev han syg og var kun afsted 6 dage og de dage han var der græd han eller småpylrede hele dagen. Når han kom hjem var der ingen ting, var en rigtig glad dreng. December var lige sådan. Da hjerteafdelingen fik beskrevet hans sygdomsmønster blev de bekymret og han kom ind til en ekstra kontrol i dec. Men heldigvis så var der ikke noget. Vuggestuen fortalte dog at de havde regnet med at det var noget fysisk, da de synes hans adfærd var svær at forklare, og anede faktisk ikke hvad de skulle stille op.
Jeg valgte at holde ferie resten af måneden og håbede på at en god juleferie hvor immunforsvaret kunne blive styrket og en masse nærvær ville betyde at det så anderledes ud i det nye år. Men i 2 to hårde uger i januar havde vi en trist dreng i vuggestuen, ville ingen ting bare sidde med sin bamse, sut, og dyne. Der hjemme var han super glad. men nærmest fra den ene dag til den anden ændrede det sig. Elias var igen super glad, deltog i aktiviteterne og sugede til sig. Vuggestuen fortæller at de var begyndt at være mere konsekvente overfor ham, så han ikke blev fastholdt i tristheden. Sagde til ham så nu skal du lege, du skal ikke sidde med dynen osv. samtidig har han ikke været helt så meget syg.
Nu har han lige haft ferie og idag da jeg afleverede reagerede han med at sige akke på, hvor sko? da jeg sagde jeg skulle afsted og vi skuklle sige farvel. Da jeg sagde nej du skal blive og lege, brød han helt sammen. Han græd i en halv time efter jeg var taget afsted.
Det jo forståeligt nok at han reagerede som han gjorde og alt i alt gik det også fint. Men alligevel når man ser tilbage har han haft flere dårlige dage end gode.
Det skal siges at vi er rigtig glade for inst., vi synes det de gør det godt. og de har gode pædagogiske og lærerige aktiviteter, og så er vi rigtig glade for at det er en integreret institution, så han ike oplever et voldsomt skift når han bliver 3 år.
Det jeg godt kunne tænke mig at høre dine tanker om er, dels om vuggestuen er det rette tilbud til Elias, Skal de dårlige dage have lov til at fylde så meget? Hvordan kan vi hjælpe ham når/hvis der komme "dårlige perioder igen"?
Mit næste spørgsmål drejer sig om intelligens.
Elias var jo som bekendt meget hurtig motorisk, vi havde derfor forventet at han nok ville være lidt langsommere på nogle af de andre områder. Få en uges tid siden, havde vi sundhedsplejerske og hun var ret imponeret.
Hun var imponeret over at han sad og spiste selv med gaffel og drak af glas uden problemer. Hun fortalte at han tog lagt flere initaitiver end man kan forvente af en dreng i hans alder. Hun kunne se at han følelsemæssig også var langt fremme, lagde f.eks. bånd på sig selv, da han ikke måtte tage en fastelavnsbolle mere. Sprogligt sagde hun at han jo forstår og kan handle på alle henvendelser. Han har et stort ord forråd for alderen.
Elias kan stort set sige alle ord, enten konstaterer han selv hvad det er eller spørger hvad er det, vi svarer og han gentager ordet. han udtaler mange ord helt korekt og tydeligt. men eks. kilder er diller osv. men det er forståligt. Elias beder os nogen gange synge. eks. "Bo" som er bager bo. eller "sur sur sur" som er lille bi omkring. "tøf tøf" er oles nye autobil og "børnen sover" er bjørnen sover osv.
Han siger "tak for mad", "vi ses i morgen", "op og står", "op igen", "op til mor", "mor og far diller", "min ...
... dukke", "mam mam", "ias li sin" (elias kan lide appelsin), osv. så han har også fuld gang i sætningsdannelse.
Her på det sidste har han endda begivet sig ud i lange forklaringer, f.eks. når vi ikke ved hvad det er han vil, så forklarer han det ved brug af mange ord. eks. ville han forklare pædagogen at vi havde været i sommerhus,; "på strand lege med spand og govl i hus mor og far".
Han kan pege på et billed af familien og fortæller hvem det er morfar, onkel osv.
Når han leger, fantaserer han, han laver mad sit køkken, dækker bordet og sætter hans dukke og bamse til og giver dem mad, han pusler dem og bader dem, pakker dem ind i håndklæde og siger uhh fryser. eller siger av hoved trøste.
Han går rundt og nynner sange eks. børnen sover børnen sover...farligeeeeee. Hvis vi nynner en sang for ham kan han ofte gætte hvad der er for en.
Elias er også begyndt at gå på potten, det startede som en leg og han synes det var hyggeligt at sidde og læse bøger på potten med mor eller far. Nu siger han nogen gange til eller vi kan spørge ham, og han siger så ja(eller nej) og tager os i hånden og løber derud, nogen gange kommer der ikke noget i potten, men ofte tisser han eller laver puhaaa.
Elias er jo vores første barn og vi har derfor ikke noget at sammenligne med, men efter sundedsplejrskens besøg, blev vi klar over at det ikke bare er os som forældre der synes at han er øh så dygtig, men at han i forhold til sin alder er dygtig.
Vi har snakket meget om det siden. Det er ikke vigtigt for os at have en klog dreng, men derimod at have en dreng der trives og er glad. Vi har tænkt på om det, at elias i rigtig mange situationer er meget letpåvirkelig, der er ikke langt fra glæde til gråd, og har et meget stort tryghedsbehov, rent faktisk skyldes at han forstår og oplever meget mere end børn normalt gør i den alder?
Dernæst kom vi til at tale om, om børn som er fremmelige som små, også bliver meget intelligente som voksne eller om det udlignes undervejs.
Det jo dejligt med en klog dreng, men vi synes ofte at meget kloge børn og voksne er lidt enespænder agtige og har det svært socialt? Er der noget man skal være særligt opmærksom på?
Mit sidste spørgsmå er ift. til at sove. Vi har accepteret at alle vores forestillinger om et barn der falder i søvn af sig selv og sover igennem i egen seng hele natten ikke bliver til noget, før vi når teenage alderen (så bliver vi da ikke skuffet).
Jeg holdt med natamningen da han var 15 måneder og da han var 16 måneder holdt jeg med aftenamningen. Vi valgte at smide tremmesengen langt væk, ligge en boksmadres på gulvet, stor nok til os alle tre og det skulle så være hans seng sammen med alle bamserne. Vi putter ham ved at sidde og læse med ham i sengen, så tæller vi til tre og slukker lyset og ligger os hos ham, så synge vi de sange han beder os om og når han er helt rolig, så gentager vi den samme sang nogle gange hvorefter vi bare ligger ved ham nogle minutter og han sover så dybt at vi kan gå ud. det tager mellem 15 min og 1 time.
Det variere meget hvor meget han vågner om natten, den sidste tid er han vågnet efter en 1 times tid andre nætter sover han til kl. 3 eller 4 og sover så videre i vores seng.
Nogen dage er det ikke lykkedes at få ham til at sove videre hos sig selv og en af os må så gå i seng. (og der synes vi ligesom grænsen går, men har gjort det af nød)
Han er en viljefast dreng men samidig også en dreng med et stort tryghedsbehov, hvorfor vi synes det kan være svært at være konsekvent. ofte står han klar med bamserne og dynen og tager os i hånden og hiver os ind i vores seng, så det er helt tydeligt hvad han vil?
Vi har snakket om at hvis elias lære at falde i søvn selv, vil han måske bedre kunne håndtere at ligge sig til at sove igen, hvis han vågner om natten. Men er det realistisk og hvordan griber vi det an?
Ja det var en rigtig lang smøre, ser rigtig meget frem til at få nogle flere tanker på ovenstående.
Med venlig hilsen
MOR
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.