Svar: Vuggestue og adskillelse fra far i et år?

---

Kære Camilla

De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at kunne nøjes med en lidt længere lur om dagen og det lyder ikke som om at din dreng helt er nået til det punkt endnu. Det lyder således også rigtigt at børnene i vuggestuen kan nøjes med en lur, netop fordi de lige er lidt ældre end din dreng.

Som udgangspunkt tænker jeg derfor at det vil være bedst for din dreng, hvis han fortsat kunne få sine to lure dagligt og så måske starte i vuggestuen, når han er blevet lidt ældre og kan nøjes med den ene lur. Han har det jo godt og I har pasningsmulighed til ham i løbet af dagen - I er således ikke undlagt et pasningsproblem, der gør at han skal sendes af sted, så hvis I vil følge hans rytme, så lad ham blive hjemme lidt endnu.

Jeg ved naturligvis ikke hvordan muligheden for at få plads ser ud om nogle måneder, hvis pladsen går til anden side, og I så mister den og ikke ved om det bliver aktuelt igen, så er problemstillingen naturligvis en anden og så kan I evt. tale med invitationen om, hvorvidt man ville kunne lave en midlertidig ordning for jeres dreng, så han undtagelsesvist kunne få sin formiddagslur, når han har behov for det...

Hvis du synes det er vigtigt for ham at starte nu, så må I vurdere om han kan vente med at sove til han bliver hentet - evt. hente ham lidt tidligere i en periode, så han f.eks. kun er der til klokken 11 og så kan komme hjem og sove eller hvad I nu kan blive enige med institutinen om. Det kan også være at der sker så meget at han slet ikke kan falde i søvn, men måske vil springe luren over og så ret hurtigt kunne nøjes med den ene lur dagligt. Det er jo desværre ikke til at vide, det er kun tiden som kan vise det.

Med hensyn til indkøring, så afhænger det helt af jeres dreng, hvordan han har det med at blive afleveret og passet af andre. I princippet er der ikke noget i vejen for at gøre afleveringen så kort som muligt. Det at man som forældre trækker tiden virker ofte ikke betryggende på barnet, men vil kunne sende signal til barnet om at her er noget galt, siden mor ikke vil gå... Derfor kan det ofte være en god idé at aflevere ham ret hurtigt i favnen på en fast pædagog, fortæller at nu er det hende, der passer på dig, sige farvel og så gå.

Man kan sige at Leonard er så lille at han stadig ikke ved at du er der, når han ikke kan se dig. Han forstår således ikke, hvor du er, når du er væk. Tiden har ikke samme betydning for ham, som det har for os andre. Men når det er sagt, så fornemmer han tiden på de ting som sker. Det betyder at børn godt kan sidde og spejde mod døren, vente på at mor skal komme ind igen, hvis de ligesom lærer, at det er sådan det er. Men hvis han ret hurtigt lærer, at du først kommer når han har spist mad, så ved han at det er sådan det er og det behøver således ikke være problematisk.

Når det så er sagt, så er det naturligvis også stressende for et lille barn at være et helt nyt sted med fremmede mennesker, nye og fremmede rutiner og det er meget svært at skulle forholde sig til. Det ved vi jo også fra os selv, - når vi får nyt arbejde eller flytter som I gør, ja så tager det tid at indfinde sig og lærer det nye at kende, hvordan man gør og hvordan man ikke gør... og sådan er det også for jeres lille dreng. Det er blandt andet derfor man anbefaler at børn får en indkøringsperiode, fordi de har behov for trygt og roligt at kunne vende sig til det nye og finde ud af at det er okay...

Det var mine tanker omkring det. Men så er der dit store spørgsmål omkring det at far måske vil rejse væk i et år... Hmm, jeg er jo ikke børnepsykolg, som jo nok ville være den rette at spørge omkring dette og igen så tænker jeg, at det nok er svært at finde nogen fast ...

---

---

... mening omkring det spørgsmål...

Som udgangspunkt mener jeg naturligvis, at det er bedst hvis kan som familie bor sammen - mor, far og Leonard. Han har brug for at være sammen med begge sine forældre, ligesom I også har brug for at være sammen med ham og ikke mindst være sammen med hinanden.

Men når det er sagt, så er der jo mange brancher, hvor især fædrene ofte er væk længere tid hjemmefra. Det kan være fædre der arbejder på boreplatforme, fædre der er sømænd, langtidschauffører og fædre der bliver udsendt som soldat. Børn og familier lever jo med dette og fordelen i dag er jo som du skriver netop at man via skype, email og lignende har stor mulighed for at kommunikere, selvom man sidder på hver sin side af kloden. På den måde kan man have en helt anden kontakt end man kunne førhen i tiden og det er naturligvis et stort plus i forhold til at barnet ikke skal glemme sin far.

I jeres tilfælde er det et naturligt stort plus at Leonard også har sin barnepige, som han har haft siden han var ganske lille. Leonard har sandsynligvis 3 primære omsorgspersoner - både sin far, sin mor og sin barnepige - hun er således en stærkere tilknytningsperson til ham end en almindelig dagplejer eller bedstemor ville være og det vil naturligvis betyde noget i hverdagen, hvis far tager væk - at han stadig har både hende og dig.

Når man er 1-2 år, så er man jo stadig meget lille, kan ikke forklares så meget, men har alligevel behov for at vide nogle ting. Det vil således være helt naturligt at Leonard vil tale om og spørge til far, som udtryk for at han savner ham og det er meget vigtigt at I netop taler om far, viser ham billeder, fortæller ham at far er på arbejde, at han ser far på skærmen, at far sender breve hjem osv. så far ikke er fuldstændig forsvundet. Når I så ses, så skal I naturligvis være forberedte på den afstand som Leonard naturligt vil have, men hvor far så må være den der ligesom tager initiativet til at knuse og tumle, som de plejer.

---

---

Som du beskriver din dreng og måden I har indrettet jer på, så tænker jeg altså at Leonard godt vil kunne overleve at far tager væk et år, men spørgsmålet er om I kan - spørgsmålet er faktisk om far kan og om du kan?

Jeg ved godt du skriver at du naturligvis vil savne din mand, men at du godt kan få hverdagen til at fungere og det er rigtig fint. Men hvad med alle de små udviklingsting der sker med jeres dreng - alt det far vil gå glip af. Hvad med alle de små daglige beslutninger, som pludseligt og helt naturligt vil være ting, som din mand slet ikke er en del af i løbet af et år. Hvordan vil din mand have det med at miste et år med sin søn og alt det der sker på det år?

Jeg tror det er meget vigtigt at I virkelig gennemtænker, hvad det reelt betyder, ikke bare for jeres dreng, men bestemt også for hans far. Hvis han tager af sted, så skal han virkelig have gjort sig klart, at det er det han vil og det er meget vigtigt at han ikke er præget af skyldfølelse og dårlig samvittighed over sit valg. Det vil nemlig også kunne mærkes, når I så ses hver anden måned.

Derudover så tænker jeg at I også skal overveje meget, hvad det betyder for jeres parforhold. Man kan måske godt være far på afstand og I kan godt leve som forældre på den måde, at Leonard er mere sammen med mor end sammen med far... men kan I leve som par på den måde. Kan jeres parforhold, kan jeres kærlighed til hinanden bære et år væk fra hinanden, hvor I kun ses hver anden måned? I sidste ende får det jo større betydning for Leonards fremtid end at far er væk et år...

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus herfra. Jeg glæder mig til at høre hvad udgangspunktet på historien bliver:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---