Svar: Dårlig søvn - 3 mdr.
Kære Camilla
Tak for dit brev:o) Jeg har en del tanker, som jeg gerne vil dele med dig.
Du skriver ikke hvor meget din datter vejer og hvor meget mme hun drikker i løbet af et døgn, - det har naturligvis noget at sige i forhold til om det er et reelt mælkebehov hun har om natten. Det lyder det dog som om at det er og derfor tænker jeg, at det må være muligt for dig at få hende til at drikke lidt mere i løbet af dagen.
Mange forældre tror at det hjælper at give barnet skemad eller vælling inden natten, - at det må mætte mere. Det gør det også ofte ved de lidt større børn, men hos så lille en pige som din, så kræver det ekstra meget af hendes tarmsystem at skulle nedbryde al den mad og derfor arbejder tarmene på højtryk og så giver det faktisk en dårligere og mere urolig søvn. Samtidig indeholder både skemad og vælling jo ekstra proteiner, hvilket måske ikke er så hensigtsmæssigt i forhold til hendes nyreproblemer - det synes jeg I hvert fald at du skal tale med børnelægerne på sygehuset om. Jeg ved at man nogle gange anbefaler børn med nyreproblemer at starte forsigtigt ud også med kød osv...
Hvorvidt hendes nyreproblemer påvirker hendes søvn.. tja, det er en oplagt tanke og jeg synes i den forbindelse at det vil være en rigtig god idé at du får lavet en urinprøve på din datter og får kontrolleret om hun evt. kunne have en urinvejsinfektion. Det er faktisk ikke så ualmindeligt at små børn kan få ...
... blærebetændelse og det vil ofte spille ind på både madindtag, søvn osv. Det gør jo ondt hver gang de tisser...
Du kan på apoteket købe en lille pose, som du sætter fast på tissekonen inde i bleen, så kan du opsamle urin (f.eks. i morgenbleen) og få den kontrolleret hos egen læge.
Derudover så tænker jeg at det jo er helt normalt at børn på 3-4 måneder har behov for mælk om natten. Det kan godt være at der er børn i din omgangskreds som i den alder kan sove mange timer i træk, men det er ikke noget man kan forvente. Faktisk er det sådan at det først er når barnet er 6 måneder gammel, at man siger at de rent ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk om natten. Det betyder at de til den tid stadig skal have en flaske inden midnat og igen tidlig morgen, men flasken midt nat kan fra 6 måneders alderen springes over.
Så selvom det er svært, så prøve at lade være med at sammenligne med andre børn og så forsøg naturligvis at se om ikke du kan få hende til at spise en flaske mere i løbet af dagen, så hun kan springe den ene flaske om natten over.
En plan kunne se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske
Formiddag 09: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12.30: Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske og puttes til sen eftermiddagslur
Aften 19: Flaske
Sen aften 23: Flaske
Nat 02.30: Flaske
Jeg håber at ovenstående tanker vil hjælpe dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











