Annonce

Annonce

Svar: Spiseproblemer - 7 mdr.


23. februar 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christiane

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, det lyder også som om at Wilfred har mange maveproblemer. Jeg bliver dog nødt til at sige til dig, at jeg tror hans maveproblemer hænger sammen med alt for ensidig kost og derfor er det meget vigtigt at du nu begynder at tilbyde ham meget mere rigtig mad, mad som smager af noget - man som i princippet tager udgangspunkt i den mad I andre spiser.

Han her en alder nu, hvor han naturligt putter i munden og har lyst til at smage forskellige ting og det er meget vigtigt at du udnytter dette. Hvis du passerer dette tidspunkt, så er der en risiko for at han bliver meget selektiv hvad angår madindtag. Det er derfor rigtig godt at du skriver nu, for det er lige nu, at du skal til at ændre på tingene:o)

Det er for det første vigtigt at han tilbydes meget mere skemad og han skal også have mad i hånden, som han selv kan sidde med og gnaske i. Det er vigtigt at du ikke fokuserer på hvor meget han spiser af hver ting, men at du tilbyder ham lidt og at den smule det glider ned også har ret. Samtidig er det vigtigt at han får rigtig meget forskelligt og får mange flere små måltider i løbet af dagen - flasken er simpelthen for kedelig og dækker slet ikke hans behov, det er også derfor han siger fra overfor den - han gider det ikke mere, der skal helt nye ting til.

Han skal have næsten alt - grovere grød, flere forskellige grøntsager til mos, kød og fisk, sovs lavet med sødmælk og som sagt mad i hånden og mad som tager udgangspunkt i det du spiser. Hvis det er for besværligt at lave maden selv, så må du købe middagsretter på glas og give ham det. Det er uden betydning her - det vigtigste er at han spiser og får variation.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05.30-6: Flaske med mme

Morgen 8: Havregrød, eller øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos f.eks. sveskemos, det kan dog være mos af alle frugter og bær - hjemmelavet eller købt. Giv ham også stykker af appelsin i hånden og brødskorper i hånden og giv ham vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det er mos af alle slags grøntsager f.eks. rodfrugtsmos som virkelig smager af noget. Du er også velkommen til at købe mos fra glas, du kan købe alle mulige retter. Hipp laver f.eks.: "Nudler med grøntsager og skinke", "Pasta penne med tomat og squash", "Kartofler og græskar med oksekød", "Grøntsags og kyllingerisotto" osv. Der er masser af mulighed. Altid vand af kop og også gerne lidt brødskorper, ristede rugbrødsbjælker i hånden at sidde med.

Puttes til middagslur ...


Annonce

... mellem 13-14 med en flaske mm

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, evt. lidt ren frugtmos, vand af kop. Tilbydes igen friske stykker frugt at sidde med (hold igen med banan) vælg frugter som appelsin, melon, pære, blommer, ferskner, kiwi, bær..

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er jeres mad. Det vil sige at hvis I spiser ris med sovs, så giver I jeres dreng det, hvis I spiser en kødsovs eller noget millionbøf eller lignende, så giver I jeres dreng noget af dette hen over grøntsagsmosen. Indmaden af en frikadelle kan gives sammen med flødekartofler, laks kan gives sammen med lidt stuvet spinat osv. Udgangspunktet er jeres mad og hvis I får noget jeres dreng ikke kan spise, så giv ham mad fra glas.

Ved siden af dette skal han igen have lidt kogte blomkål og broccolihoveder i hånden at sidde med selv, kartoffelbåde, brødskorper. Vand af kop.

Kan evt. tilbydes lidt frugtmos til dessert.

Puttes til natten med en flaske mme kl. 19.30


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Flaske med mme

Nat 24-06: Ingen ting

Planen her tænker jeg må give dig et indtryk af hvordan en dag kan se ud for en dreng på 7 måneder. Og du får din dreng til at spise varieret ved at tilbyde ham varieret mad efter ovenstående plan. Det er vigtigt at indtaget af flaske sker efter han har fået mad og hvis du følger ovenstående tider, så vil tidspunkter for flaske og skemad passe i forhold til hinanden.

Jeg er umiddelbart ikke tilhænger af at lade ham sulte, det er vigtigt at hans blodsukker holdes stabilt. Så du skal finde en balance imellem at tilbyde ham små hyppige måltider og sikre at hans mælkeindtag ikke forstyrrer dette.

Du kan ikke regne med hans indtag når I er i USA. Hele hans system kører på dansk tid og børn kan ikke, som vi voksne, sige til os selv, at nu skal de spise, for nu er det morgen. Alt efter hvor du befinder dig i USA er tidsforskellen jo mellem 6-9 timer og det kan han system slet ikke forholde sig til, derfor er han måske meget mere sulten kl. 04 om natten end han er kl. 10 om formiddagen. Du er derfor nødt til at sige til dig selv, at lige nu, hvor I er i USA, så må du forsøge at følge din dreng og først når I er hjemme, så begynder du med ovenstående plan. Igen med det i baghovedet, at han hjemme jo også lige skal have tid til at komme sig igen.

Du skal regne med at der går en uges tid efter I er kommet hjem, før du rigtigt kan begynde med ovenstående plan. Men så skulle det også meget gerne hjælpe jer videre at få en helt fast struktur på dagen, - helt faste tider, fast madplan osv. at følge.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce