Svar: Opdragelse - brug af skammekrog

---

Kære mor J.

Tusind tak for dine meget pæne ord til mig, - det er jeg meget glad for og det varmer kan du tro:o)

Skammekrog er for mig noget man brugte "i gamle dage", men det er som om at det har fået en renæssance i dag - nu hedder det så bare "Time-Out" i stedet for...

Jeg er som udgangspunkt helt enig med dig i, at det at sende børn i skammekrog eller give dem en "time-out" er ikke noget man som udgangspunkt skal gøre eller som man skal lade indgå som en naturlig del af opdragelsen. Det er noget man bruger, hvis intet andet har nogen effekt og ofte kunne man måske bruge en "time-in" i stedet, hvor man sætter sig ned og taler med barnet om, hvad der sker, når barnet opfører sig sådan og så prøve at lytte og være til stede.

Men når det er sagt, så kan man godt bruge "Time-Out" i opdragelsen, men man skal vide hvad man gør, man skal overveje meget hvornår man bruger det og hvordan man bruger det - og især i forhold til barnets alder.

"Time-Out" er en teknik, hvor man sender barnet alene på værelset, når det har været uartigt. Problemet er at det ofte anvendes på barnet, når bare det bare har været en lille smule ulydigt... det er f.eks. meget problematisk at sende barnet på værelset, hvis barnets ulydighed handler om at barnet keder sig eller ikke får opmærksomhed nok og derfor begynder at opføre sig dårligt - så skulle man som forældre måske i stedet begynde at se og lytte til sit barn i stedet for at sende sig væk.

Derudover bliver børn nogle gange sendt på værelset i urimeligt lang tid. Hvis man bruger "Time-Out", så anbefales det at man kun anbringer barnet på værelse i et tidsrum, der svarer til barnet alder - det vil sige et barn på 5 år, kan sendes på værelset i 5 minutter - ikke mere!

"Time-Out" bør slet ikke anvendes til mindre børn. Det kan bruges til større børn som helt bevidst og med vilje sparker fordi de vil at det skal gøre ondt eller som med vilje ...

---

---

... ødelægge noget, fordi de ved at det har betydning for en anden. Det skal altså bruges, hvor barnet helt bevidst trodser og handler destruktivt. Det som man ønsker er at lære barnet at tænke sig om to gange og ikke bare med det samme gå helt bersærk.

Hvis man som forældre vælger at bruge "Time-Out", så er det altså meget vigtigt, at man er i stand til at vurdere, hvad det er barnet reagerer mod og hvorfor barnet reagerer som det gør.

Som udgangspunkt skal børn have lov til at reagere med frustration og ulykkelighed, når ting ikke går efter deres hoved - det er naturligt og det skal man som forældre kunne rumme uden at sende barnet væk. Det er vigtigt at børn vokser op med følelsen af at forældre er der for at hjælpe og at de kan komme til deres forældre uanset hvordan de har det, om de er glade, kede af det, frustrerede eller andet og så vil forældrene være der for dem og hjælpe dem - og ikke sende dem væk...

---

---

"Time-Out" skal altså ikke bruges, hvis det giver barnet følelsen af at mor og far ikke forstår og ikke vil hjælpe.

Når små børn reagerer med det vi som voksne kalder for ulydighed, så handler det jo ofte om at barnets hjerne slet ikke er modnet til at kunne klare forskellige krav. Både krav som vi stiller men også ting, som kræver barnets opmærksomhed i dagligdagen. Det er frustrerende for et lille barn at skulle tage egne sko på, eller få ærmet i jakken vendt rigtigt, ligesom det også er nødvendigt for barnet at hoppe og lege og bruge sig selv fysisk - det er derfor ikke ulydighed, når barnet græder frustreret eller hopper i sofaen og det er vigtigt at man ikke bruger "Time-Out" i disse situationer. Men at man her forsøger at sætte sig lidt ind i hvad der rent faktisk sker med barnet og prøver at lytte og møde barnet i stedet for at sende det væk.

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre. Rigtig meget held og lykke med din den lille og endnu engang tak for dine dejlige ord:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---