Brev:
Foretrækker sin far
Hej
Jeg er en mor på 29 år, som skriver til dig, fordi vi har et problem med vores søn på 19 mdr, som efterhånden fylder meget i vores hverdag.
Min graviditet var kompliceret og jeg var flere gange indlagt med præterme veer. Fødslen endte efter 20 timer i et akut kejsersnit pga. dårlig kontakt til vores søn. Amningen lykkedes ikke, da han ikke havde sutteteknik og da vi kom hjem fra sygehuset fik han kolik. Det har således både været en hård grvaiditet, fødsel og efterforøb.
Min mand og jeg måtte skiftes dels til at give flaske, men også at gå rundt med ham på armen under de timelange skrigeture. Allerede på dette tidspunkt føler jeg mig snydt for den dejlige første tid, hvor man skal knytte bånd med sit barn. Efter det første havlve år begynder det at gå bedre. Vores søn er dog meget syg. Får den ene infektion efter den anden og vi bliver indlagt med ham pga. vejrtrækningsproblemer.
Han kommer i dagpleje da han er 13 mdr gammel og klarer dette rigtig godt. Han trives der og er glad helt fra starten. Han er der kun om formiddagen og derfor ...
... har han og jeg jo også fået et meget tæt forhold. Da han er 15 mdr. genoptager jeg min uddannelse til sygeplejerske og skal til en afsluttende klinisk eksamen. Jeg er meget væk hjemmefra og weekenden bruger jeg på at læse.
Efter eksamen bliver jeg syg med en lungebetændelse, hvor jeg ligger i sengen. Han reagerer med det samme på begge dele med at afvise mig. Problemet er at vi ikke kan få det vendt.
Det er på nuværende tidspunkt kun hans far der må hjælpe med alt, han skriger og løber væk fra mig, hvis jeg prøver at trøste ham, han henvender sig ofte kun til sin far, men kommer der til mig hvis han får besked på at far lige laver mad og at mor kan læse bogen. (Dog ikke altid uden tårer eller brok).
Det er ved at være rigtig hårdt. Jeg føler mig fuldstændig sat ud på et sidespor. Udenfor deres fællesskab. Jeg bliver rigtig ked at det når han afviser mig hele tiden og føler ikke længere at jeg har det tætte forhold til min søn, som jeg gerne vil have.
Hvad skal vi gøre, så det ikke kun er far der er inde i billedet?
Venlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig