Svar: Søvn og mad - endnu engang
Kære Vinnie
Det er rigtig godt at du spørger til din datters indtag af mad, for det er faktisk der I skal til at ændre lidt, - og jeg tænker at det vil have betydning for hendes nattesøvn.
Det er vigtigt at du først tilbyder hende mad og så derefter tilbyder brystet. Det er også vigtigt at hun nu tilbydes flere små måltider - hun skal altså have flere mellemmåltider end hun får nu, og så skal hun have mere mad at sidde med i hånden. Det betyder ikke så meget at hun spiser mos og middagsretter fra glas, det vigtigste er at hun spiser og synes det er dejligt og stille og roligt kan du så begynde at tilbyde jeres mad, som en del af det andet - forklaring følger.
En plan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning og sover videre
Morgen 8: Havregrød med frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, det kan være frisk frugt i stykker eller frugtmos. Giv hende også en brødskorpe at sidde med, opbløde med spyt, gnave lidt i. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover 1-1½ time
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, du må gerne købe den industrielle mad. Ved siden af skal du så begynde med lidt små brødhapsere. Du kan komme lidt af grøntsagsmosen på eller bare lidt smør. Det er kun små bidder, for at vende hende til det. Lad hende også sidde med agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden. Vand af kop.
Brystet tilbydes først, når hun har spist mad og ikke før. Brystet tilbydes, når du putter hende til middagslur mellem 13-14, hvor hun så kan sove 2-2½ time
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, Du kan evt også give lidt tykmælk eller lignende med frugtmos, men det skal være meget lidt 100ml, når hun ikke er ...
... ældre. Giv hende også frisk frugt, appelsinstykker, melon, moden pære, fersken og lignende i hånden Vand af kop
Hun skal igen ikke ammes før I skal spise
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen må du gerne købe industriel mad, men forsøg så at blande med lidt af dit eget. Lav f.eks. kartoffelmos eller ris og kom grøntsagsblandingen på det. Hvis du køber pasta og kødsovs på glas, så kog lidt af jeres egne pasta og giv hende det ved siden af osv. så hun stille og roligt får lidt af jeres mad sammen med det du køber. Det er vigtigt at I spiser sammen om aftenen og at hun får jeres mad og hun må få stort set alt. Giv hende også kogte blomkål og broccolihoveder, som hun kan sidde med og gnaske i sig. Vand af kop og kan evt. få lidt frugtmos som dessert.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Ingen amning, hjælp hende videre i søvnen som nu.
Som I kan se har jeg ændret på menuen for at sikre hende et større og bredere indtag, som er mere alderssvarende. Derudover er det vigtigt at I nu begynder at spise den samme mad og hun skal således ikke have øllebrød om aftenen, når I spiser kartofler, kød eller andet...:o)
Derudover har jeg ændret på hendes søvn og man kan naturligvis diskutere om hun skal vækkes eller ej, I må prøve at vurdere hvordan hun sover... Jeg tror dog at hun sover så længe om dagen fordi hun er vågen om natten (hun har jo søvn at indhente) og jeg tænker derfor at for at få hende til at sove hele natten, så er det nødvendigt at hun sover mindre om dagen - hun sover faktisk ret meget i forhold til sin alder...
Jeg håber at ovenstående plan giver jer et lille skub og en idé om en ændring i den rigtige retning:o) Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt







