Svar: Vitaminer under amning og maveproblemer
Kære Kristina
Det vil være en rigtig god idé at du tager jerntilskud, hvis du har nogle jerntabletter tilbage fra graviditeten eller du i graviditeten har taget en multivitamintablet eller lignende, så vil det være rigtig fint at du fortsætter med det nu.
Når du ammer er det rigtig vigtigt at du passer på dig selv. Som nybagt mor har du ansvar for at mindst to personer trives og har det godt - din datter og dig selv. Det er naturligt at du er træt, for både graviditet, fødsel, amning og i det hele taget det at skulle være mor, kræver mange fysiske og psykiske ressourcer.
Derfor skal du sørge for at tænke på dig selv. Husk:
- At hvile i løbet af dagen
- At få noget at spise, både hovedmåltider og mellemmåltider
- At få rigeligt med væske, drik gerne 2 liter vand om dagen
- At sørge for at komme på toilettet, få dig et bad osv.
- At glemme oprydning, rengøring osv. Prioriter din tid
- At mærke efter hvad du har behov for og tag dig tid og mulighed for at gøre det, - at passe på sig selv giver nemlig også overskud.
Spis:
- Groft brød og gryn
- Spis frugt og grøntsager hver dag, - gulerødder skrællet og klar i en skål med vand, kan let gøre det ud for et mellemmåltid imellem et par amninger, en grovbolle eller et stykker frugt det samme.
- Spis kartofler, ris og pasta
- Spis fisk og fiskepålæg - indeholder gode fedtstoffer som er gode i mælken
- Spis kød og pålæg med lavt fedtindhold og spar generelt på smør og fedt
- Spis ikke sukker i store mængder, spar på chokolade, kager, slik osv.
Normalt vil en almindelig og varieret kost dække dit behov, når du ammer. Selvom du vil have behov for mere energi end ellers, så vil du normalt godt kunne dække det ind med en sund og god kost og ved at huske dine måltider i løbet af dagen.
Du må som sagt meget gerne supplere din kost med en multivitamintablet.
Med hensyn til maveproblemer hos din datter, så skal du være opmærksom på at nogle mødre oplever at de de spiser kan gå i mælken. Det er især jordbær, løg, chokolade, kål af ...
... forskellige slags, spinat og lignende og også kaffe, cola og andre koffeinholdige drikke kan give uro hos barnet. Sørg derfor for igen at spise varieret og ikke spise store mængder af en ting, men forsøg dig lidt frem.
Det vil umiddelbart være synd for din datter at du begynder at tilbyde flaske, da hun jo afviser brystet og ikke virker sulten. Du må således gå ud fra at hun ikke har behov for mælk. Derudover vil flaske nedsætte din mælkemængde og det har hun ikke behov for. Det er netop vigtigt at du forsøger at lægge hende lidt hyppigere til i løbet af dagen, for at øge din mælkemængde lidt - jvf. tidligere svar:o)
Prøv i stedet om du kan få hende til at tage en sut, når hun om aftenen har svært ved at finde ro og svøb hende så. Start med at amme hende og svøb hende så og put hende med en sut. Det at være svøbt giver hende fornemmelsen af tryghed og af at være tæt, det vil hjælpe hende til at være rolig.
Når du lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i liften. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Put hende i liften og sving den lidt frem og tilbage og se så om ikke hun finder roen. Stil hende lidt afsides, evt i soveværelset, så der både er stille og køligt, hvor hun står.
Nogle børn har en lidt mere følsom mave en andre og vil have problemer de første 3-4 måneder:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











