Svar: Mad og sut
Kære Helle og Amaya
For mange kokke... det er jo problemet ved at spørge den ene og den anden, vi er (selv som sundhedspersonale) desværre ikke altid helt enige i tingene og der er jo naturligt andre måder og andre regler for tingene i England, i forhold til vejledningerne i Danmark.
F.eks. omkring tilskud af vitaminer. I Danmark anbefales det at man giver D-vitamin og jern (med mindre barnet drikker min 400ml jernberiget mme dagligt), men man skal ikke give A, D2, B1,B2 , B6 og vitamin C til børn. Vi anbefaler D-vitamin fordi det forebygger rakitis (engelsk syge), så spørger du mig, som arbejder efter den danske sundhedsstyrelses retningslinier, så er det altså D-vitamin du skal give din datter og ikke nogen af de andre...
Med hensyn til skemaden så tænker jeg præcist som du, at det er rigtig vigtigt at du giver Amaya mad som hun kan sidde med i hånden. Netop fordi hun så får styrket sin mundmotorik og fordi hun lærer at forbinde det at spise med noget rart og også lærer at det man putter i munden kan have smag og være udfordrende.
Jeg tænker dog at det er udmærket at du nu forsøger med lidt skemad og at ½ dl. er okay. Det vigtigste er at hun spiser og så betyder det ikke så meget hvor stor en mængde det er lige nu. Det er også en god idé at tilbyde hendes skemaden 3 gange dagligt, så hun får en fast rytme omkring det at spise. Det at blive sat ved bordet på samme tidspunkter hver dag, giver hende en genkendelighed, så ved hun hvad hun skal og så begynder hun forhåbentlig at forbinde det med noget rart. Genkendelighed giver jo tryghed.
Det vil her være en rigtig god idé at du starter med at give hende skemaden, efter hun har sovet og således først giver hende flaskerne inden hun skal sove igen. Efter hun så har fået skemad, så kan hun så få lidt at sidde med selv og øve sig på, gnaske i.
En plan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Sover sin morgenlur
Formiddag 9-9.30: En portion grød med frugtmos, vand af kop og efterfølgende noget at sidde med selv imens du spiser din mad.
Puttes til formiddagslur med flaske ca kl. 10 - sover ca 45 minutter, en lille time
Frokost 11.30: Grøntsagsmos, begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, lav mos af rodfrugter og tænk på at det virkelig skal smage af noget. Bagefter får hun så igen mad i hånden, som hun selv kan spise og øve sig på.
Puttes til middagslur med en flaske mme kl. ca 13-13.30, sover 1½-2 timer.
Eftermiddag 15.30-16: Flaske med mme og her lidt frisk frugt at sidde med selv, evt lidt frugtmos, hvis hun er glad for dette og det hjælper med til at holde maven igang, hvilket er vigtigt for at hun overhovedet vil spise..
Powernapper evt sen eftermiddag
Aften 17.30: Grøntsagsmos med lidt kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, hvis du laver lidt sovs eller lignende, så giv hende det på. Hendes mad skal smage af noget og de lidt gammeldagsretter er tit gode til børn - flødestuvede kartofler, indmaden af en frikadelle osv. Det kan også bare være lidt smørsovs du hælder over grøntsagsmosen. Bag efter få hun igen lidt mad at sidde med i hånden imens du spiser aftensmad.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19
Sen aften 23: Flaske med mme
Nat 24-06: Sover uden mælk
Som du kan se ligner planen her meget din ...
... egen og jeg har forsøgt at passe tiderne ind efter det du har skrevet. Det er passende med tilbuddet om flasker efter hendes alder og som sagt tænker jeg at du skal give både skemad og mad hun selv kan sidde med. Gør det hyggeligt at spise, det skal forbindes med noget rart og det er lige nu vigtigere en mængden der kommer indenbords. Giv mad til faste tider, så hun oplever genkendelighed og tryghed i forhold til det.
Du skriver at du er blevet anbefalet at holde igen med mælk, fisk og gluten - jeg synes ikke du skal sætte hende på diæt med mindre du har talt med en læge omkring det. Det er netop vigtigt at hun får så mange forskellige smagsoplevelser som muligt, for at hun er interesseret i at at spise.
Det er rigtigt at der kan være en sammenhæng mellem hendes børneeksem og de fødevarer hun indtager, og derfor kan man nogle gange vælge at eliminere visse fødevarer - men at fjerne både mælk, brød og fisk lyder umiddelbart lidt voldsomt. Jeg synes naturligvis du skal gøre det, hvis du har talt med børnelægen omkring det, men hvis ikke der er en læge inde over, så pas på med at sætte hende på sådan en diæt:o)
Soya må børn i din datters alder ikke få. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).
Med hensyn til tandpasta så anbefales det normalt at man fint kan bruge en voksen tandpasta, mængden man giver barnet skal svare til barnets lillefingernegl.
Med hensyn til sut om natten, så er det sådan at børn i Amayas alder ofte sover uroligt, får sig lagt i en ubekvem stilling og har svært ved selv at blive lagt rigtigt og komme videre i søvnen. Prøv derfor om du ved at hjælpe hende til stillingsskift, blive lagt rigtigt, få dynen om sig, blive nusset lidt hen over håret, kærtegnet og beroliget med et stille "syyy" eller "sååå" - kan få hende til at sove videre igen uden sutten. Nogle gange vil det måske lykkes, andre gange har hun behov for sutten og det er okay - det er bare vigtigt at hun ikke får den i munden, hver gang den tabes, så hun lærer at du så putter den i munden igen...
Håber at mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.