Annonce

Annonce

Svar: Vores søn vil ikke spise af ske


5. februar 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Merete

Jeg synes I skal holde en pause fra skeen i en uges tid og i den periode, skal I så give jeres søn mad, som han kan sidde med i hånden. Da han er 6 måneder nu, må han få rigtig meget forskelligt og her skal I give ham, hvad han viser interesse for.

Du spørger om han er mundmotorisk parat og det kan kun tiden vise... spise sig mæt ved at få noget i hånden kan han i hvert fald ikke, men at forbinde det at spise med noget rart, det er vigtigt og samtidig vil det at opleve smagsvariation måske give ham interessen tilbage igen.

Når du atter begynder at tilbyde ham skemad, så synes jeg at du skal gøre det til faste tider 3 gange dagligt. Det er lige meget om der kun glider få skefulde ned, det vigtigste er at I får en fast rytme omkring det.

Det er samtidig vigtigt at du ikke ammer mere end han har behov for, mælken må ikke udgøre så stor en del af hans indtag at at det tager pladsen op for den egentlig mad.

Derudover er det utrolig vigtigt at du giver ham mad som smager af noget. Han skal have havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, gerne med lidt frugtmos som topping og så skal han have grøntsagsmos med kogt kød og fisk. Du skal give ham mos som smager af noget, mos som tager udgangspunkt i den mad som I andre spiser. De gammeldagsretter er ofte rigtigt gode og han må få næsten alt.

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du kan lave maden selv, eller du kan give ham mos fra glas, det er også okay. Du må meget gerne lave lidt sovs med sødmælk og så give ham grøntsager, ris og lignende om aftenen moset med lidt sovs. Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver ham dette og det er en måde at få mos i ham på, som smager af noget - og med udgangspunkt i jeres mad. Du kan give ham rester til frokost, så du på den måde også der får fyldt ham lidt ekstra op.

Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som ...


Annonce

... passer ham og så skal han sidde med ved bordet. Det vil dog være en rigtig god idé at du hjælper ham med at spise først og så bagefter får han så noget at sidde med selv, som han så sidder og gnasker i, imens I voksne spiser.

Du skal hjælpe ham med at holde fokus, når han spiser. Han lyder til at være en dreng som er meget optaget af hvad der sker omkring ham og derfor hurtigt mister interessen. Det er derfor din opgave at hjælpe ham med det.

Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, lyden af en ambulance eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en ambulance, babubabu siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...

Og så er det som sagt vigtigt med en fast plan for dagen. Netop det at ting sker til samme tid og på samme måde giver genkendelighed og det vil derfor på sigt hjælpe jeres dreng til at finde ud af hvad der skal ske. Det er således nødvendigt for at han forbinder det at sidde i den høje stol med at spise.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Amning

Formiddag 9.30: Grød, - havregrød eller flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop

Tilbydes amning og puttes til formiddagslur ca kl. 10


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Sidde med lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden.

Tilbydes amning og puttes til middagslur 13.30-14

Eftermiddag 16: Amning

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Start med at give ham mosen efter ovenstående principper og når han så har spist, så sidder I alle sammen ved bordet og han får så lidt at sidde med selv i hånden, imens I spiser. På den måde spiser I sammen og han oplever hvad det vil sige.

Kan evt. tilbydes lidt frugtmos til dessert, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Evt. amning

Nat 24-06: Ingen amning

Jeg håber at ovenstående giver jer en idé om hvordan I skal komme videre, rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce