Svar: Problemer med at sluge rugbrød

---

Hej med dig

Det er mit indtryk at mange børn har svært ved at tygge maden, hvis det serveres groft hakket eller i meget små stykker. Hvor imod, hvis man servere tingene adskilt, så kan barnet bedre se forskel og dermed også vide om maden skal sluges eller synkes.

Jeg vil derfor foreslå dig at du, når du tilbyder din drengs skemad, sørger for at det her er uden klumper, at det er helt fint moset, - det skal bare synkes. Men når du tilbyder ham mad i stykker, så spiser han det endten med fingrene eller med en gaffel - og den mad skal han arbejde med i munden, den mad skal tygges.

Det er altså en god idé i en periode, at tilbyde ham maden adskilt, så han også der bedre kan se, hvad han skal gøre med det. Så rugbrødshapserne skal således være af en størrelse, hvor han er sikker på at han skal tygge dem og netop ikke bare kan sluge dem...:o)

Du er bestemt ikke den eneste forældre, der bliver forskrækket, når din dreng begynder at hoste og sprutte, når han spiser. Det kræver stor øvelse, at finde ud af at tygge og synke og det skal barnet have lov til at lære. Det er sådan at børn meget ofte selv vil kunne hoste evt. mad op. Når børnene får maden galt i halsen, så er det ofte fordi det er nyt mad, mad som de ikke kender, eller hvis maden har en for tyk konsistens. Det kan også være at de selv får bidt et for stort stykke af og endnu ikke har fundet ud af at tygge og derfor bare synker. Hvilket du jo også beskriver sker, når du giver ham mad i hånden, som han selv kan sidde med.

Det er naturligvis ubehageligt for ham at hoste maden op, men det er også en beskyttende refleks, fordi han jo på den måde får maden op forrest i munden. Nogle gange vil han så synke maden igen, andre gange spytte det ud.

Når du giver din dreng mad, som er i stykker, mad som han kan komme til at fejlsynke, så skal du naturligvis være i nærheden og han skal være under opsyn. Men det er også meget vigtigt at du forsøger at tage det stille og roligt, hvis du oplever at han har svært ved det. Du er nødt til at vente og se om han ikke selv er i stand til at hoste maden op.

Hvis det skulle gå så galt at din dreng får maden sunket på en måde, hvor du mener han har behov for hjælp, hvor vejrtrækningen stopper og han er dårlig, så skal du naturligvis have kendskab til førstehjælp:

Hold din hånd på panden og bøj barnets hoved let bagover. Se om du kan se noget i munden på barnet og fjern det med en finger uden at komme til at presse det længere ned i halsen.

Hvis du mistænker at dit barn har et fremmedlegeme i luftvejene og dit barn endnu ikke er bevidstløst, så kan du give 5 hårde stød mellem skulderbladene, mens barnet enten ligger på gulvet ved ...

---

---

... siden af dig eller ligger over din arm eller over dine lår. Spædbørn kan ligge på maven på "redderens" ben med hovedet nedad.

Hos større børn kan gives fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Lignende manøvre kendes under navnet ”Heimlich’s manøvre”, hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning opad, mens man selv står bagved personen.

Hvis dit barn ikke trækker vejret og er bevidstløs, så læg dit barn ned på gulvet eller på bordet. Hold den ene hånd på panden, som beskrevet ovenfor og hold den anden hånd på underkæben, som du løfter opad.

Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.

Placer dit hoved få cm fra barnets mund og se ned på brystkassen om den hæver sig, lyt efter vejrtrækningslyde og føl efter bevægelser.

Hvis der er behov for at tilføre barnet luft, så brug mund til næse metoden til børn under 1 år. Den udføres ved at anbringe sin mund over barnets mund og næse. Mund til mund metoden kan bruges til børn over 1 år. Her anbringer man sin mund over barnets mund og klemmer med to fingre om barnets næse, når man puster.

---

---

Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn, stille og roligt - se efter at brystkassen hæver sig når du puster.

Du skal hele tiden sikre dig om du kan se barnet bevæge sig, har det vejrtrækning, hoster det. Det hjælper ikke at måle pulsen, da det sikkert er din egen puls du vil mærke. Hvis der ikke er nogen reaktion fra barnet, skal man begynde at give hjertemassage.

Børn under et år: To fingre midt på brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er man alene, eller ikke sundhedsuddannet gives 30 tryk og to indblæsninger

Børn over et år: Én hånd midt på brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er alene).

Og så skal du naturligvis tilkalde hjælp. Og jeg vil også sige at hvis du er alene og der er gået 1 minut og du ikke kan få liv i dit barn, så skal du bare ringe 112. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Så kan du efterfølgende gå igang med førstehjælp.

Det er sjældent nødvendigt at give førstehjælp til børn fordi de har svært ved at kapere deres mad, men nu ved du hvordan:o) Vær i øvrigt opmærksom på at Helpan (se annoncer) tilbyder førstehjælpskurser til mødregrupper... Det var måske en idé at få en ud, netop fordi du jo nok ikke er den eneste, som synes det er lidt svært:o)

Jeg håber at mine tanker og råd hjælper dig lidt videre, så du ikke længere er så nervøs ved at give din dreng mad i stykker. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---