Brev:

Familieopløsning

Kære Helen

Så er jeg her igen, denne gang med stor fortvivlelse, da det ser ud til at vores lille familie skal opløses :0(

Pu ha, det er godt nok hårdt, når det ikke lige var det man havde regnet med, alle drømmene er knust og det gør bare så ondt i hjertet.
Jeg har jo prøvet det før (for 4 år siden) men det her er anderledes, jeg er knust indeni. Derfor har jeg brug for et klogt hoved til at hjælpe mig lidt.

Hvordan gør vi bedst med lille William? Jeg ønsker at han skal have en god og tæt kontakt til sin far og familie på den side, men hvad og hvor meget samvær kan han rumme nu?

Jeg har læst dine tidligere svar ang. samkvem og ved du synes det er svært når du ikke kender os, men hvis jeg nu prøver at skrive hvad jeg har tænkt, kan du så vurdere?

Jeg tænker 1-2 gange om ugen samkvem med far, her er jeg i tvivl om det skal være med overnatning, eller om det er bedst far bare kommer her, spiser med, leger, putter og går.
Det vil være svært for mig følelsesmæssigt at skulle "lege" familie 2 gange om ugen, men jeg er villig til at undertrykke mine egne sårede følelser for Williams skyld. (Jeg har dage hvor jeg skal arbejde sent, og tænker at kunne lægge ...

... det her, så vi ikke skal være så meget sammen)

Men vil han blive forvirret over at far pludselig er her igen, for så at være væk næste morgen? Han kigger og kalder efter ham allerede - går ud til døren og sir BAR BAR.

Med hensyn til weekend tænker jeg: hver anden weekend, far henter i vuggestue, aflevere her, søndag eftermiddag. Er det for meget med 2 overnatninger?

Til din vurdering af ovenstående, må jeg vel hellere fortælle at vi godt kan være sammen, uden råberi og skænderi. Selvfølgelig er der en underlig stemning pga. de sårede følelser, men det er ikke utrygt for børnene når vi er sammen.

Jeg har så ondt af mine børn som nu endnu engang skal opleve en familieopløsning, de store er knuste og giver jo udtryk for at de heller ikke forstår HVORFOR. Og jeg kan ikke give dem et svar, for jeg forstår heller ikke noget af det der er sket. Jeg føler mig som en stor fejl, at jeg ikke kunne beholde min mand, at jeg ikke var nok.

Jeg synes de har været så meget igennem allerede og havde sådan håbet at vi nu skulle have et godt liv sammen og kunne blive helet lidt.

Jeg håber du vil prøve at komme med et bud selvom det er svært.

Snøft snøft
alenemor til 3

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar

7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far

Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...

Læs hele brevet og Helens svar

24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Bedre spisevaner og bideri

Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje del 2

Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...

Læs hele brevet og Helens svar

8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje - 15 mdr.

Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: