Svar: Mad og trivsel

---

Kære Signe

Jeg har lidt svært ved, herfra hvor jeg sidder, at gennemskue hvad det er der sker hos jer. Du fortæller at I har store problemer med maden og at I ikke spiser sammen, fordi du ikke har mulighed for at lave mad til dig selv på grund af Asta. Du fortæller også at du er alene med hende i øjeblikket, da Astas far kun er hjemme i weekenden... hvordan har du det egentlig selv Signe?

Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg bliver bekymret for dig, for hvis du ikke har det godt, så smitter det jo også af på Asta. Hun spejler sig i dig og hun mærker med det samme, hvis der er den mindste uro i dig. For at få hende til at spise er det derfor nødvendigt at du spiser - det at spise sammen, at hygge sig omkring bordet, at nyde maden og gøre det at spise, selve spisesituationen hyggelig, er enormt vigtigt.

Samtidig har I begge brug for mad og drikke - dit energiniveau bliver ikke bedre af at du ikke spiser og problemerne med at få Asta til at spise, bliver kun løst hvis du spiser! Jeg bliver derfor også nødt til at spørge dig, hvordan du selv spiser, hvordan er dit forhold til mad?

Du er nødt til at prioritere madlavning, så må du sætte hende i den høje stol ved siden af dig imens du laver maden, lade hende smage lidt undervejs af det du skærer ud osv. Man har ofte ikke særlig meget lyst til mad, når man spiser alene,- men I to skal jo netop spise sammen, så I er ikke alene. Det er også okay, hvis I nogle dage bare spiser rugbrød til aften, det er okay, hvis du ikke kan overskue at lave varm mad en gang imellem, men stadig skal det prioriteres at I spiser sammen.

Der sker rigtig mange ting i Astas udvikling, som jeg også beskrev for dig i sidste brev og hun gennemgår en alder nu, hvor hun på en gang bevæger sig ud i verden og øver mere selvstændighed, men hvor hun også har behov for at være fysisk meget sammen med dig.

Men det lyder også som om at der sker rigtig meget hos jer - ting som er anderledes end de har ...

---

---

... været før. For det første at hun er begyndt i vuggestue, - det er en stor omvæltning og noget hun skal forholde sig til, men det lyder også som om at fars arbejdssituation har ændret sig? Det påvirker jo jer alle et eller andet sted og det er naturligvis noget hun skal reagere på.

Børn reagerer meget forskelligt, når der sker ændringer i familien, nogle bliver stille, andre bliver mere udadreagerende, atter andre holder f.eks. op med at spise... Børn har brug for ro og harmoni for at trives og udvikle sig bedst og hvis der af forskellige årsager er disharmoni i en familie - ja så reagerer barnet...

Jeg ved at jeres datter er født meget for tidligt og jeg ved at du derfor naturligt må have haft nogle bekymringer omkring hendes overlevelse. Du har ganske givet været meget bange for at miste hende og det har betydet rigtig meget at hun spiste og tog på. Derfor virker det måske ekstra provokerende, at hun nu lukker munden - du ved jo hvor vigtigt det er for hende. Måske er det også først nu at reaktionen på alt det I har været igennem, er ved at dukke op hos dig? Måske er det først nu at din krop får lov til at reagere på alt det svære, som I har været igennem og det kan Asta naturligvis også mærke...

---

---

Det er rigtig svært det her, for jeg kender dig jo ikke, jeg kender ikke jeres situation og ved som sagt ikke hvad der sker hos jer. Det kan godt være at I alle bare har det rigtig godt, der er ingen problemer, du og din mand/kæreste elsker hinanden højt og det hele fungerer bare godt... Det kan også være at du ingen problemer har med at spise, at du ingen problemer eller specielle tanker gør dig omkring Astas start på livet. Det kan sagtens være at din datter bare gennemgår et stort udviklingsspring i øjeblikket og når hun har taget det spring, så får du din glade datter tilbage igen...

Men her er mine tanker og jeg håber du kan bruge dem lidt videre. Lad mig endelig høre hvad du tænker:o) Knus herfra.

Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---