Svar: Ændringer i rytmen
Kære Sonja
Det lyder som om at det går rigtig godt med både Katrine og Christian og tidspunkterne for dagen med lure, tilbud om mad osv. lyder rigtigt fine og helt relevante. Jeg får indtryk af at det fungerer rigtig godt og derfor tænker jeg om du er blevet bedt om at ændre på noget inden de starte i dagpleje? Ellers kan dagplejer vel godt følge din plan?
Jeg kan forstå at du nu er begyndt at give lidt sødmælk, så jeg går ud fra at mistanken om at Katrine have mælkeallergi er væk? Jeg ser derfor heller ingen grund til at du giver børnene modermælkserstatning, med den alder de har nu, kan de fint få komælk og indtage deres mælkebehov via maden - så du kan stoppe med amme, når du føler dig parat til det. Det lyder fornuftigt at stoppe amning om morgenen først og så fjerne amningen inden sengetid til sidst. Det lyder som en rigtig god idé at stå op og tilbyde dem grød om morgenen og på den måde få dem væk fra amning.
Når jeg ser jeres dagsplan så tænker jeg også at de skal til at have mere rigtig mad, mere mad at tygge i, mad som kræver lidt mere af dem mundmotorisk.
Du spørger hvordan med middagslur og de fleste børn vil faktisk på et tidspunkt mellem 12-18 måneder kunne nøjes med en lur dagligt. Det er derfor spørgsmålet om børnene er ved at være parat til dette eller om det er for tidligt. Jeg tænker at umiddelbart vil to lure nok være at foretrække fortsat fordi de jo skal begynde i dagpleje. Her vil de skulle forholde sig til rigtigt mange nye ting og derfor også blive mere trætte. At regne med at de så kan nøjes med en lang lur, er nok for meget at forlange.. derfor tænker jeg at der kan arbejdes på en lur dagligt, når de er kørt ind. Dagplejer vil sikkert gerne være med til at forsøge dette.
Ofte finder man tidspunktet ved at børnene begynde at vægre sig mod at sove formiddagslur, de er simpelthen ikke trætte nok, vil heller følge med i verden og så sover de ikke. Men når de så puttes over middag, så sover de rigtig godt.
En plan for dagen med to lure fortsat og ingen amning kan se således ud:
Morgen 7.00: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag 9-9.30 ½ bolle med smør, ost i stykker, ½ banan eller anden frisk frugt, eller evt lidt frugtmos, vand af kop
10.00 Puttes til formiddagslur, sover 1 times tid
12 Rugbrødsmadder med forskelligt pålæg, meget gerne rester fra aftensmaden, det kan være små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod osv. Vand eller letmælk af kop
Puttes til middagslur mellem 13-14
Eftermiddag 15: Tilbydes en lille portion tykmælk, A38 eller lignende med lidt frugtmos, rugbrødsdrys, friske bær, banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, lidt marmelade osv. som nu. Vand af kop
Før aftensmad 16.30-17: Et fad med ...
... forskelligt grønt, agurk, tomat, avokado, rød peberfrugt, maj, ærter, gulerod (dette fordi bør i jeres børn alder ofte ikke spiser så meget grønt til aftensmaden). De må også gerne få lidt frugt, ligesom du giver dem nu. Vand af kop
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, sovs, grøntsager. Giv både mos og jeres mad, - det kan være kartofler moset med sovs og stykker af frikadelle ved siden af, de må også gerne få boller i karry, pasta med kødsovs, hamburgerryg og stuvet spinat, madpandekager med lidt kogte grøntsager ved siden af osv. Altså hvad I nu får...
Det er helt fint med lidt frugtgrød med mælk på til dessert
19-20: Puttes til natten med en kop mælk og en banan.
Banan fordi det mætter godt og samtidig gør bananers kombination af hurtigt optagelige kulhydrater og lavt indhold af protein at de øger hjernens indhold af signalstoffet serotonin. Serotonin er med til at gøre barnet roligt og gør det lettere for barnet at falde i søvn. Sammen med banan og mælk, kan jeres børn så få en godnathistorie. Hele putteseancen skal således ændres, så I får skabt et helt nyt putteritual uden amning.
I skal naturligvis være forberedt på at børnene naturligt vil protestere, fordi de vil savne brystet og den rutine I har omkring det. Men på sigt vil det være rigtig dejligt for dem at lære at falde i søvn, med jer siddende ved siden af og så få en godnathistorie...
Spørger man tandlægerne så skal jeres børn naturligvis ikke have mælk efter at de har fået børstet tænder... men nu er jeg jo ikke tandlæge og jeg tænker at de jo også er vant til at blive ammet efter tandbørstning og lige nu er der jo tale om en overgang. Stille og roligt vil de kunne få en tår vand sammen med deres godnathistorie.. Det synes jeg godt man kan forsvare.
Med hensyn til bad, så behøver de ikke blive badet hver dag, men kan bades efter behov. Det er jo kun hvis de smører sig ind i mudder eller sovs, har dårlig mave eller lignende, hvor et bad kan være rigtigt tiltrængt. Ellers bliver børn i den alder jo ikke så beskidte og så er det fint at bade efter behov.
Du skal ikke være bekymret over deres indtag af mælk, det lyder rigtig fint. Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsens blandt andet: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til det anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







