Svar: Ammestop og søvnrytme
Kære Hanne
Det er rigtig fint at du nu har valgt at stoppe amning 100 pct. det bedste tidspunkt at stoppe på er dog, når både mor og barn er enige om det... Din datter er dog så gammel nu, at hun jo bliver mere og mere bevidst og du kan derfor ikke gå ud fra at hun selv vil sige fra, med den alder hun har.
Sandsynligheden for at hun selv siger fra, kan være større, hvis man trapper amningen ned, så hun kun tilbydes brystet en gang dagligt. Det at du ikke længere ammer særlig hyppigt, vil nedsætte mælkemængden og nogle gange vil barnet så selv begynde at afvise brystet, simpelthen fordi der ikke er så meget at komme efter. Andre gange så er der præcis, hvad barnet ønsker og nogle kvinder kan amme i flere år og kan sagtens holde amningen ved lige kun ved at amme en gang dagligt.
Man skal også medtænke at din datter ikke vil kunne forholde sig til at hun nogle gange får lov og andre gange ikke. Hun kender jo ikke klokken og vil derfor ikke kunne forstå, hvorfor hun godt må blive ammet kl. 20 inden hun puttes til natten og så ikke må resten af dagen og natten og det kan gøre hende rigtig frustreret og ked af det. I et sådan tilfælde, kan det være bedre at stoppe helt.
Det er ofte en rigtig god idé at bruge "slut" i dagligdagen. Når noget slutter, så gestikulerer vi ofte med hænderne ud til siden imens vi siger slut. Vi bruger det, når historien er læst og bogen klappes sammen - så siger vi "slut" og viser barnet at det er forbi. Det samme, når mælkekartonen er tømt osv. Denne måde at beskrive at noget er slut, kan man også gøre ved brystet.
Når din datter søger brystet, så kan du forklare hende at det er slut og så kan du tilbyde hende noget andet. Et godt alternativ kan så være lidt mælk af en kop og måske en banan eller noget andet at spise, hvis hun virker sulten.
Netop inden sengetid er en kop mælk og en banan ofte godt. Banan mætter og samtidig gør bananers kombination af hurtigt optagelige kulhydrater og lave indhold af protein at de øger hjernens ...
... indhold af signalstoffet serotonin. Serotonin er med til at gøre barnet roligt og gør det lettere for barnet at falde i søvn. Sammen med banan og mælk, kan jeres datter så få en godnathistorie. Hele putteseancen skal således ændres, så I får skabt et helt nyt putteritual uden amning.
I skal naturligvis være forberedt på at jeres datter naturligt vil protestere, fordi hun vil savne brystet og den rutine I har omkring det. Men på sigt vil det være rigtig dejligt for hende at lære at falde i søvn i sin egen seng, med jer siddende ved siden af og så få en godnathistorie...
Hvis du oplever at have meget mælk, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne malke lidt ud, eller evt. starte med at nedtrappe amningen. Det kunne godt være en kort nedtrapning, så I f.eks. startede med at fjerne amningen midt nat, så fjerner amningerne i løbet af dagen, fjerner amningen ved midnat og til sidst fjerner amningen inden sengetid. Det er vigtigt at dit bryst kan nå at følge med, så du ikke får en brystbetændelse... Alternativt må du stoppe amning og så malke ud.
Da du forsat ammer rigtig meget, så vil jeg i første omgang anbefale dig at du forsøger at fjerne en amning dagligt. Så hvis du nu ammer 5 gange dagligt, så ammer du kun 4 gange dagligt i morgen, 3 gange dagligt i overmorgen, 2 gange dagligt næste dag og så tilsidst kun 1 gang dagligt og så er det slut. Det er hurtigt og din krop kan forhåbentlig så nå at følge med - ellers må du være fleksibel i forhold til den mælkemængde du fornemmer er i brystet.
Hvis din datter ikke kan forholde sig til dette, så er det at du er nødt til at stoppe helt, men prøv om ikke hurtig nedtrapning (over en uge) kan lade sig gøre.
I takt med at du får ændret på antal amninger så vil hendes indtag af rigtig mad forhåbentlig også stige og det vil på sigt også påvirke hendes sovevaner. Men en ting af gangen og lige nu er det ammestoppet I skal arbejde på:o)
Håber at du hermed er hjulpet videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.









