Annonce

Annonce

Svar: Føler mig utilstrækkelig, forvirret og som en dårlig mor


29. januar 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Sara

Tusind tak for dit brev og den hudløse ærlige beskrivelse af, hvor svært det nogle gange kan være at være mor. Jeg er helt sikker på, jeg ved faktisk, at mange andre mødre derude vil nikke genkendende til det du fortæller og du er bestemt ikke den eneste som har et barn, der kan være rigtigt svært at tyde.

Det er rigtig godt at du har nævnt fødselsdepression for lægen og at du der har fået at vide, at det har du ikke. Det tror jeg nemlig heller ikke du har. Men jeg tror du har en pige, som kræver lidt mere end andre børn og jeg tænker at det vil hjælpe dig at vide, at man taler om begrebet High-Need-Babies.

Din pige kan faktisk godt høre til denne 'kategori' af børn. Det er egentlig forkert at sætte sådanne betegnelser på børn, men jeg ved at det hjælper utroligt mange forældre og derfor skal du vide at det ikke er dig der er noget galt med, det er ikke dig der gør noget forkert. Det er heller ikke fordi der er noget galt med din datter, men hun er som hun er, fordi det er hendes personlighed - det er altså måden hun er på.

Disse high need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Præcis som du beskriver - du ved at hun er sulten og hvis du nøder hende nok, ja så tager hun pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.

Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget ...


Annonce

... hurtigt få en følelse af ikke at slå til. På den ene side så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktivere og er om det hele tiden og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Man kommer således meget let til at stå i en situation, hvor man endten kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller hvor man kommer til at understimulere og skærme for meget. Og ligegyldigt hvad man gør, så oplever man at have et barn som er klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.

Helt overordnet set, så kan man jo sige at alle børn et eller andet sted er High-Need. Det har alle behov for at vi som forældre er opmærksomme på, hvornår de er trætte, sultne, skal stimuleres, skal hjælpes med at finde ro. Men mange børn har behov for hjælp til dette på få områder - barnet skal f.eks. have hjælp til at sove, men spiser i øvrigt fint.. Men high need babies de har ligesom behov for ekstra hjælp på alle områder og derfor er det så hårdt.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er begrænset hvor meget litteratur der er lavet omkring high need babies, men du kan søge på nettet og se hvad du kan finde. Jeg sender dig også lige et link, hvor du kan læse lidt mere.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og du må meget gerne bære din datter rundt. Der er stor forskel på om hun sidder passivt i en stol eller om hun bæres i din favn. Når hun bæres, så vil hun automatisk hjælpes til at skifte stilling en gang imellem og netop stillingsskift er vigtigt. Derudover så har highneed babies faktisk meget stort behov for fysisk kontakt, selvom de nogle gange virker som om de også afviser det...

Så tro på dig selv som mor, det er så fint og godt alt det du gør. Pas rigtig godt på hinanden og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce