Brev:
Mange opvågninger om natten - råd søges

Kære Helen,
Det er første gang vi skriver til dig, og vi håber, at du kan hjælpe os med at få vores nattesøvn.
Vi har en vidunderlig søn på snart 8 måneder som er en dejlig aktiv dreng der i øjeblikket kæmper for at lære at kravle. Han er rigtig god til at sidde og triller rundt i vores hjem så det er en lyst. Han griner og smiler meget og græder sjældent. Han er godt 73 centimeter lang og vejer snart 10 kilo. Om dagen er han en ren engel, men nattetimerne sætter vores tålmodighed på prøve.
Vores aftenprogram ser således ud:
17.30 er der aftensmad hvor vi alle spiser sammen. Noah får grøntsagsmos og spiser med stor appetit. Han spiser vel det der svarer til 3.5 dl mos og drikker vand til. Omkring klokken 18 begynder vi at gøre klar til at putte han i seng. Han bliver etagevasket, får babymassage og nattøj på. Derefter synger vi sange og spiller guitar. Derefter tager mor ham ind i soveværelset hvor han får sin aftentår og når han er helt afslappet bliver han lagt i sin tremmeseng og sover. På dette tidspunkt er klokken omkring 19 – 19.15.
Derefter går der godt en time og han vågner op. En af os går ind til ham og lægger en hånd på hans mave og han falder for det meste hurtigt i søvn. En time senere vågner han igen – igen hånd på maven og han falder – igen for det meste – hurtigt i søvn. Omkring klokken 22.00 får han bryst og sover til omkring klokken 24. Derefter går det slag i slag i løbet af natten med at han vågner cirka hver anden time og hen og ligge hånd på hans mave og tit vugge ham lidt fra side til side for at han kan falde til ro. Omkring klokken 03.00 får han igen bryst. Han vågner tidligt – omkring klokken 05.30 – 06.00 og er klar til at stå op. Det vil være synd at sige at hans forældre er klar til at stå op efter at være blevet vækket så mange gange i løbet af natten.
Der er nogle ting der hører med til historien. For godt 10 dage siden besluttede vi at skære ned på antallet af amninger i løbet af natten for så sulten kunne han ikke være. Førhen blev han ammet godt hver halvanden time om natten, men dette er der nu blevet skåret ned på. Han sover heller ikke længere imellem os om natten.
I stedet for at tage ham op af tremmesengen lægger vi en hånd på hans mave og vugger ham blidt fra side til side og han falder i søvn. Dette har skåret ned på antallet af amninger, men ikke just på antallet af ...
... opvågninger i løbet af natten – dog sover han ikke længere i vores seng. Nedtrapning af amning om natten har ikke gjort, at han vil have mere mælk om dagen.
Når han vågner om morgenen får han en morgentår omkring 06.00 eller 06.30. Klokken 07.30 spiser vi morgenmad og Noah får havregrød som han spiser lystigt af. Derefter kommer han ind og leger. Klokken omkring 09.00 får han bad, derefter ammetår og derefter formiddagslur i barnevognen. Det er dog ikke altid han har lyst til at sove. Man kan vugge og trille barnevognen nok så meget frem og tilbage og nogle gange bliver formiddagsluren opgivet. Derefter er det legetid.
Klokken 12.00 får han frokost – for det meste rismelsgrød og omkring klokken 13.00 tager vi ud og køber ind, går tur eller andet hvor han sidder i bæresele. Vi bor i Nepal hvor det desværre ikke er muligt at tage en tur i barnevognen på grund af trafikken og der er ikke nogle oplagte steder at gå tur med barnevogn – desværre. Det ved vi fra Danmark er en god måde at give ham en lur på. Omkring klokken 15 får han en ammetår igen og så bliver han lagt i barnevognen til sin eftermiddagslur. Dette er det samme som formiddagsluren. Nogle gange lykkes det – andre gange lykkes det ikke. Både med hensyn til formiddagsluren og eftermiddagsluren gælder det, at når han falder i søvn, sover han fra én time til halvanden.
Fra klokken 16.00 er det legetid og som sagt klokken 17.30 aftensmad.
Det er først for nyligt at rutiner er blevet introduceret til Noahs hverdag. Da han var godt to måneder var vi på ferie i to måneder i Danmark og i Thailand og det var ikke muligt at have rutiner med familiebesøg og være på farten. På dette tidspunkt skete der det at mange af ammetårene skete om natten da der om dagen tit var travlhed. Det er først her fra december/januar at der er begyndt at komme lidt system på tingene.
Spørgsmålet er hvad vi skal gøre anderledes i løbet af dagen og om natten for at få mere nattesøvn både for ham og for os. Det der nok er det vigtigste er hvordan vi får ham lært at falde i søvn når han vågner op og ikke er sulten. Dette vil jo skære gevaldigt ned på antallet af opvågninger. Antallet af amninger er fint nok – eller hvad? - set i lyset af hvor lidt han får bryst i løbet af dagen.
Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at læse hvilke råd du har at give os.
De bedste hilsner
Jacob, Malene og Noah
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









